DLF fik en ungdomspolitik på kongressen, og den går ud på, at man på længere sigt ikke skal splitte foreningen op i grupperinger, men netop arbejde på at integrere grupperne, så for eksempel en ungdomspolitik bliver overflødig.

Forslaget til en ungdomspolitik blev fremlagt et år før planlagt.

Men debatten bar præg af problemerne med at engagere de lærerstuderende i fagligt arbejde.

'Vi taber hele årgange', sagde Søren Aakjær fra Lærerstuderendes Landskreds (LL).

'Det er blevet sværere at motivere de studerende til at være med i LL og i det faglige arbejde. Engagementet er meget svingende fra seminarium til seminarium og fra årgang til årgang. Vi har brug for seminariekredsene til at få fortalt alle studerende, hvad DLF er', sagde han og fremlagde et ændringsforslag, der skærper teksten i hovedstyrelsens forslag til ungdomspolitik, så både kredsene, hovedstyrelsen og LL skal være forpligtet til at aktivere de studerende i fagligt arbejde.

Ekstra arbejdsbyrde for kredse

Søren Aakjærs forslag satte gang i en debat om de ekstra opgaver, det vil give de kredse, der har et seminarium. 'Pludselig er der noget, der hedder seminariekredse. Hvad betyder det arbejdsmæssigt?', spurgte Lars Busk Hansen fra Nordkredsen, hvor Hjørring Seminarium ligger.

Kristian Kristoffersen fra Sydøstvendsyssels Lærerkreds undrede sig over, at kredsene skulle udarbejde handleplaner før politikken, og han fremlagde et ændringsforslag, der forpligter hovedstyrelsen til at udarbejde et inspirationsmateriale med holdninger og ideer til udformning af handleplaner.

'Kredsene skal være med til at danne ungdomspolitikken, fordi der lokalt sker så meget på området. Vi lægger op til en ny måde, hvor det er summen af dét, I laver i kredsene, der bliver foreningens arbejde', sagde Astrid Schjødt Pedersen, formand for udviklingsudvalget.

Hun sagde, at hovedstyrelsen godt kunne støtte forslaget fra Søren Aakjær, LL, men at de havde problemer med Kristian Kristoffersens forslag, fordi de mente, at det var en fælles sag.

'Vi har ikke tænkt os at lægge arbejdet fra os i hovedstyrelsen, men vi ønsker et større flow af erfaringsudveksling', sagde Astrid Schjødt Pedersen.

Kristian Kristoffersen ville ikke trække sit forslag.

'Jeg er enig i, at vi skal have en ungdomspolitik. Vi er i gang, men vi har behov for at se andre eksempler. Det er en ekstra arbejdsopgave, der bliver pålagt os', mente han.

Søren Aakjær, LL, fremhævede derimod, at det ville give kredsene mindre arbejde på længere sigt.

'I vil få nye lærere, der kender deres pligter og rettigheder, og det er da langt sværere at finde alle de nye lærere på samtlige landets skoler end at finde dem i de 18 seminariekredse', mente Søren Aakjær.

Det er DLF's fremtid

Kamille Wind fra Lærerstuderendes Landskreds sagde, at det var nødvendigt at gå direkte ud og tale med de studerende på seminarierne.

'De unge går ikke på kompromis. Generationsskiftet i samfundet og i DLF gør det nødvendigt at sætte ind direkte på seminarierne, så vi har en forening i morgen også', sagde hun.

Lars Busk Hansen, Nordkredsen, spurgte, om et medlem af udviklingsudvalget ikke kunne påtage sig opgaven med at tage rundt på seminarierne.

'Det er ikke, fordi jeg ikke vil påtage mig opgaven, men ved at tage den er der andet, jeg må nedprioritere', sagde han.

Anders Bondo Christensen understregede, at fagligt arbejde kan give ny energi. 'Jeg deltog i Udviklingsprojektets ungdomskonference og rejste opløftet hjem, og når vi i Sønderborg og Omegns Lærerkreds har brugt tid på at invitere de nye unge lærere på besøg, har vi selv fået ny energi', sagde han.

Bjørn Hansen fra Holbæk Lærerkreds var bekymret for, om Anders Bondos 'arbejdet bærer lønnen i sig selv'-holdning vil få betydning for hans kommende arbejde som overenskomstforhandler for lærerne, men han efterlyste også et svar på, hvad man som kreds gør, når de studerende på det lokale seminarium ikke har etableret en LL-klub.

'Hvis jeg vidste, hvordan man gør folk aktive, så havde LL ikke 10.000 medlemmer, men 14.000', sagde formanden for LL, Trine Barfod. Hun tilføjede, at LL netop har besøgt Holbæk Seminarium, og at de gerne vil i kontakt med seminariekredsen.

Debatten endte med en kompromis-kongresvedtagelse. Et afsnit fra både Kristian Kristoffersens og Søren Aakjærs forslag blev indarbejdet i hovedstyrelsens forslag. Det betyder, at både de lokale og det centrale led skal intensivere samarbejdet, og at hovedstyrelsen skal udarbejde et inspirationsmateriale til kredsene.

Vedtagelse: Ungdomspolitik

I forlængelse af kongresbeslutningen fra 2001 samt de aktiviteter, der siden er gennemført med henblik på udviklingen af en ungdomspolitik i Danmarks Lærerforening, fortsætter hovedstyrelsen og kredsene initiativerne i forhold til generationsskiftet på skolerne og i det organisatoriske arbejde.

Kredsene, hovedstyrelsen og Lærerstuderendes Landskreds fortsætter bestræbelserne på at indfri målsætningen om inddragelse og rekruttering af yngre medlemmer i foreningens arbejde gennem fleksible samarbejdsformer. De lokale og det centrale led og Lærerstuderendes Landskreds intensiverer samarbejdet med henblik på udarbejdelse af handleplaner, der styrker opstart og videreudvikling af det lokale samarbejde mellem seminariekreds og LL-klub.

Som led i dette udarbejder hovedstyrelsen et inspirationsmateriale med holdninger og idéer til udformning af handleplaner for det ungdomspolitiske arbejde i kredsene.

Hovedstyrelsen udarbejder til den ordinære kongres i 2003 forslag til foreningens ungdomspolitik med henblik på indarbejdelse af politikken i foreningens principprogram.

Vedtagelse: DLF skal have et principprogram

For at skabe en større synlighed om det overordnede grundlagfor foreningens arbejde og for at sikre et fælles udgangspunkt for beslutninger centralt og lokalt udarbejdes der fra og med Kongres 2002 alene et principprogram, der beskriver de foreningspolitiske værdier og mål.

(Hidtil har Danmarks Lærerforenings kongres vedtaget et Princip-og Arbejdsprogram, kaldet PA-programmet, redaktionen).