Den pædagogiske overvismand i Danmark, Jørgen Søndergaard, er økonom. Det kan godt virke underligt, men det kan også have sine fordele, mener formand for DLF Anders Bondo Christensen.

»Fordelen er, at det er en, der kikker på det udefra uden at være belastet af nogle synspunkter på forhånd. Det stiller så til gengæld krav om evnen til at lytte og sætte sig ind i den komplekse verden, som uddannelse og folkeskole er. Hvis han har de evner og formår at bruge dem, så er jeg såmænd fortrøstningsfuld«.

»Og det vil jeg da godt sige, at det har jeg et klart indtryk af, at han har. Det har han signaleret gennem sit arbejde i Skolerådet, og han har i høj grad vist det i den situation, vi står i nu med 360-graders-eftersynet. Når vi kommer med argumenter, prøver han at komme ind bag og forstå, hvad det er, vi kommer med«.

Jørgen Søndergaard siger, at han vil komme med et oplæg til statsministerens rådgivende organ Vækstforum, som giver de bedste betingelser for, at skolen kan vokse indefra via sin egen udviklingskraft.

»Det er sød musik i mine ører«, siger Anders Bondo.

»Vi har haft alt for meget topstyring af den danske folkeskole, hvor det har været politiske prestigeprojekter og ideologiske projekter, der har afgjort skolens udvikling«.

»Hvis vi kunne få en ny dagsorden, hvor det var udvikling indefra - vel at mærke en udvikling, der bygger på noget af al den viden, vi har fra den pædagogiske forskning - så tror jeg, vi kan skabe en anden dynamik i skolens udvikling«.

»Der sker rigtig meget ude i skolerne også i dag. Men man kan også konstatere, at meget af det, der sker, er på trods af de mange centrale bestemmelser, der kommer hele tiden. Hvis vi kunne skabe nogle rammer, der understøtter en kvalificeret skoleudvikling nedefra - i stedet for rammer, der gør det vanskeligt nedefra - så tror jeg, vi gør folkeskolen en rigtig stor tjeneste«.

Jørgen Søndergaard er også tilhænger af den udelte enhedsskole.

»Det er et godt eksempel på, at han faktisk har gjort sig umage med at sætte sig ind i forskningen. For det står skrevet med flammeskrift - som Niels Egelund har udtrykt - i Pisa-undersøgelserne, at den udelte skole er den bedste ramme for, at flest mulige børn får det bedst mulige udbytte af skolen«.

Jørgen Søndergaard er - som Vækstforum - imidlertid bekymret for, at Danmark bliver hægtet af det internationale økonomiske kapløb, hvis Danmark ikke tilpasser skolen, så den matcher skolesystemerne i lande som Kina og Korea, der i disse år gearer deres uddannelser voldsomt.

»Jeg tror ikke, vi skal gøre som andre lande. Uddannelsessystemerne i Kina og Korea og Singapore bygger på den politiske og kulturelle tradition, de har dér, og det er noget helt andet end det, vi har i Danmark«.

»Singapore har for eksempel haft det samme regeringsparti siden 1965. Man ændrer skolen massivt, fordi der ikke er nogen politisk diskussion af det, det er nærmest et étpartistyre. Og sådan udvikler vi altså ikke skoler i Danmark. Det er der ingen, der har lyst til«.

»Det betyder ikke, at vi ikke kan lære noget af Singapore for eksempel og blive inspireret. Men vi kan aldrig gøre det, som de gør, og vi skal heller ikke gøre det«.

»Peter Mortimore - der er en gammel kending af det danske skolesystem - har gang på gang på gang brugt den vending, at 'I må for alt i verden ikke smide barnet ud med badevandet' - fordi der er rigtig mange kvaliteter i den måde, vi har tilrettelagt uddannelse på i Danmark, og dem skal vi selvfølgelig bevare og bygge videre på, samtidig med at vi lader os inspirere af Finland og Singapore, og hvor vi ellers kan hente inspiration henne. Men vi skal ikke gøre ligesom dem. Det vil vi aldrig få succes med«.

Men nu rasler nedskæringerne ned over hovedet på skolerne. Gør det ikke rejseholdsprojektet vanskeligere?

»Selvfølgelig gør det udviklingen vanskeligere«, siger Anders Bondo.

»Jeg har en fantastisk forståelse for, at lærerne på Langeland og i Vejle og i andre kommuner, som er meget hårdt ramt lige i øjeblikket, har svært ved at forstå meningen med, at nu skal vi diskutere, hvordan vi får en folkeskole i verdensklasse. For deres virkelighed er bare en helt, helt anden. De skal få en skole til at fungere på nogle betingelser, hvor det er svært overhovedet at fastholde minimumstimetallet til eleverne«.

»Så det kan jeg bestemt godt forstå. Men vi må i DLF indgå i diskussionerne og sige, hvad der skal til for at skabe den bedste skole. Det skal ikke forhindre os i samtidig at fortælle, at de besparelser, man gennemfører nu, gør det betydeligt vanskeligere og peger i den forkerte retning«.

»Vi bliver nødt til at deltage i begge diskussioner på én gang. Men at det står i skærende kontrast til statsministerens flotte ord om folkeskolens store betydning for det danske samfund, det er vist åbenlyst for enhver«. |

Formand for skolens lærere

Anders Bondo Christensen er formand for Danmarks Lærerforening. Før var han formand for Sønderborg Lærerkreds.

»Der sker rigtig meget ude i skolerne også i dag. Men man kan også konstatere, at meget af det, der sker, er på trods af de mange centrale bestemmelser, der kommer hele tiden«»Jeg har en fantastisk forståelse for, at lærerne på Langeland og i Vejle og i andre kommuner, som er meget hårdt ramt lige i øjeblikket, har svært ved at forstå meningen med, at nu skal vi diskutere, hvordan vi får en folkeskole i verdensklasse«