Alene kommentarsporene under artiklerne på folkeskolen.dk siger det hele: Mistilliden til især socialdemokrater trives stadig i fuldt flor blandt en stor gruppe af folkeskolelærerne efter regeringsindgrebet i 2013. Men lærerne kan ikke blive ved med at hænge fast i fortiden - nu er det på tide at komme videre.

Sådan lyder i hvert fald budskabet fra lærernes formand Anders Bondo Christensen, der er overordentlig positiv efter at have mødt den socialdemokratiske regerings nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Bondo: Ny minister vil trække en streg i sandet i forhold til 2013 

Ikke mindst fordi undervisningsministeren fra første færd efter sin udnævnelse synes at gå determineret efter definitivt at få lægt sårene fra konflikten i 2013.

"Jeg tror, at det er vigtigt, at vi kommer videre. Vi kan ikke blive ved med at hænge fast, og når nu ministeren sender så klart et signal om, at det er hendes ambition at få trukket en streg i sandet og komme videre, så opfatter jeg det som en flot fremstrakt hånd, som jeg i hvert fald er parat til at tage imod", siger lærernes formand til folkeskolen.dk.

"Det var jo vanvittigt"

Han understreger, at han har forståelse for den mistillid, som medlemmer jævnligt ytrer mod "dem, der sad i regering i 2013".

"Det var jo vanvittigt, det der skete i 2013, men vi skal bare forstå, at når der nu er en minister, der rækker hånden frem, så må vi også tage imod den og gå ind i det konstruktive samarbejde. Jeg har nogle gange lidt provokerende sagt, at jeg tror, at det varer meget længe, inden Alternativet og Enhedslisten til sammen får over 90 mandater i Folketinget - de er jo de eneste, der ikke har noget i klemme - og derfor er vi tvunget til at samarbejde. Ikke bare tvunget, for det er jo også i hele mit DNA, at vi skal samarbejde med det Folketing og den regering, der er. Og når vi så ovenikøbet får en minister, der uopfordret siger, at regeringen vil gøre, hvad den kan for at genvinde lærernes tillid, så synes jeg, at det er et fantastisk godt signal", lyder det fra Anders Bondo.

"I kommer til at mærke, at Danmark har fået en socialdemokratisk undervisningsminister"

Hans optimisme blev ikke mindre, da Pernille Rosenkrantz-Theil i medierne blev bedt om at forholde sig til kravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner. Her gjorde hun nemlig opmærksom på, at også folkeskolen har været udsat for store besparelser, som der skal kigges på.

Begejstringen er ikke blevet mindre

"Jeg må i det hele taget sige, at efter mit første møde med ministeren er min begejstring ikke blevet mindre. Jeg mødte en minister, der er godt inde i stoffet, og som har et stort engagement og ambitioner om, at der skal ske noget", siger Anders Bondo Christensen.

Med sig til mødet havde han i øvrigt fem fyldte A4-sider med hovedpunkter om alt fra fælles opbakning til folkeskolen, Ny Start, ny læreruddannelse, sårbare unge, manglende succes med at bryde den negative sociale arv - samt mange andre temaer.

"Det var ikke en ønskeseddel, men mere for at være med til at skabe et fælles billede af, hvad der er i spil. Så regner jeg med på et tidspunkt at få et udspil fra hende om, hvordan hun ser det".

Det skal være slut med uro om skolen

Også formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, mødte mandag den nye minister, og ligesom hos lærernes formand er de foreløbige konklusioner positive i Skolelederforeningen.

Det skyldes blandt andet, at den nye børne- og undervisningsminister erklærede sig helt enig i, at folkeskolen nu har brug for stabilitet.

"Vi snakkede om, at folkeskolen har været præget af megen uro. Det var hun helt enig i. Man har haft travlt med at skulle implementere noget og så bagefter sige, at det virkede ikke alligevel. Og her italesatte jeg, at vi ikke kan holde til mere uro", siger Claus Hjortdal til folkeskolen.dk om sit møde den nye minister, hvor også foreningens næstformand Dorte Andreas deltog.

Han mener, at folkeskolen længe har lidt under, at politikere fortæller negative historier om folkeskolen for at fremme præcis deres egne budskaber om, at der skal ske noget andet.

"Og hver gang der skabes uro, så skabes der uro i hele Danmark, i 1.300 skoler. Og det kan vi ikke tåle. Vi vil gerne være fri for den uro. Men vi vil gerne være med til at gøre folkeskolen endnu bedre ved at justere på nogle ting", siger formanden for Skolelederforeningen.

En bred forligskreds

Han beretter, at den nye undervisningsminister "helt klart rakte hånden frem og understregede, at det, vi kommer til at gøre, kommer til at ske i samarbejde med organisationer og interessegrupper".

"Den svære del er så at få det til at lykkes. For det er jo en meget bred forligskreds. Men det kan lykkes, hvis vi har en minister, der er stærk nok til at sætte sig for bordenden og samtidig er dygtig nok til at lytte, og som kan formå at skabe fælles retning og rammer. Det, der er skrevet i regeringens forståelsespapir, er jo ikke noget, der gør SÅ ondt. De har jo forsøgt at ramme noget, som en bred del af befolkningen har lagt stemmer til", siger Claus Hjortdal.

Fokus på børnene

Hans hæftede sig blandt andet ved, at den nye minister "ikke startede med at sige, at der er en masse ting, der er forkert".

"I stedet for at sige, at skolen skal være bedre til det og det, startede hun i børnenes perspektiv. Hun fokuserede på, at der er børn, der ikke har det godt. Der er en stor gruppe af børn - diagnosebørn, børn med angst og depressioner, fattige børn, flygtninge- og indvandrerbørn - der rammer skævt ned i systemet, ikke bare i skolesystemet, men i det hele taget. Det er en stor dagsorden, og vi fik fra ministeren en klart fremstrakt hånd på, at det her er en fælles stor og alvorlig opgave, som vi tage os sammen til at løse", lyder det fra Claus Hjortdal.

Fra Børne- og Undervisningsministeriet meddeles det, at den nye minister ikke vil komme med nye politiske erklæringer eller kommentarer før hen i august.