Partierne i folkeskoleforligskredsen gav i sommer hånd på, at alle elever i 7. og 8. klasse skal have mindst ét praktisk-musisk fag.

Alle skoler skal fremover tilbyde eleverne håndværk og design som et to-årigt valgfag i 7.-8. klasse, mens det er op til skolerne selv, om de også sætter musik, billedkunst og madkundskab på skemaet i udskolingen.

Som med alle aftaler skal de igennem Folketingets lovbehandlingsproces, der består af tre lovbehandlinger, før de bliver en realitet.

Lov om obligatorisk praktisk-musisk valgfag får hård medfart af foreninger

Foreløbig har aftalen været igennem den første. Og her kom det frem, at det ser ud til, at der er politiske planer om at gøre billedkunst  obligatorisk helt til 6. klasse i stedet for 5. klasse, som det er i dag.

DF: Udskolingsfag skaber hul på 6. klassetrin

Ifølge undervisningsordfører i Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen skaber aftalen om et obligatorisk praktisk-musisk valgfag nemlig et hul i forhold til netop billedkunst.

"Der vil være en obligatorisk linje, der hedder håndværk og design fra 4. til 8. Så vil der være mulighed for musik fra 1. til 8. klasse og madkundskab fra 4. til 8. klasse. Billedkunst vil der så være fra 1. til 5. klasse og fra 7. til 8. klasse. Det vil sige, at der er et hul i 6. klasse", sagde  Ahrendtsen ved førstebehandlingen tidligere på måneden.

Både Alternativet og Radikale Venstre tilkendegav ved samme lejlighed, at de støtter op om, at billedkunst skal være på 6.-klassernes skema.

R: Praktisk-faglige fag skal fylde en tredjedel

Ordfører Marianne Jelved (R) fortalte, at partiet faktisk gerne ser en meget større vægtning af de praktisk-musiske fag i skolen.

"I virkeligheden har vi en ambition i Det Radikale Venstre om, at man har en tredjedel af timerne med humanistiske fag, en tredjedel med naturvidenskabelige fag og en tredjedel med praktisk-musiske fag. Det er et papir, som vi har lavet for par år siden, som er partiets politik på det her område, og det er visioner, som vi gerne arbejder for", fortalte hun ved førstebehandlingen.

Organisationer og lærere: Hvor er pengene til den nye praksisfaglighed?

Her sagde hun også, at partiet eksempelvis mener, at eleverne i dag godt kunne undvære nogle af deres nuværende dansktimer.

 "Vi kan godt konvertere nogle dansktimer til noget andet. Det vil vi meget gerne diskutere i forligskredsen", sagde Marianne Jelved.

S melder sig klar til at kigge på mere praksisfaglighed i skolen

Også Socialdemokratiet gav udtryk for, at der er brug for mere praksisfaglighed på elevernes skemaer. Ordfører Annette Lind ville dog ikke fortælle, om partiet er klar til at indføre billedkunst på 6. klassetrin.

"Vi vil gerne være med til at kigge på, om der skal være flere praksisfaglige fag, også i mellemtrinet og indskolingen. Det var faktisk egentlig det vi synes at der skulle. Men det, vi forhandler om nu, er, om der skal fagtimer ind i undervisningen", sagde S-ordføreren med henvisning til de nuværende forhandlinger om skoledagens længde og antallet af fagtimer.

Enhedslisten: Aftale er uambitiøs

Politikerne håber, at aftalen om at styrke praksisfagligheden i udskolingen vil få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Ambitionen deles bredt blandt Folketingets partier, men under debatten kritiserede de to partier, der står uden for folkeskoleforligskredsen - Enhedslisten og Alternativet - aftalen for ikke at være ambitiøs nok.

Ministeriet: Der bør være lærere nok til valgfag i de praktisk-musiske fag 

Undervisningsordfører i Enhedslisten Jakob Sølvhøj hæftede sig flere gange ved, at der ikke er nogen penge med i aftalen.

"Der tilføres simpelthen ikke penge til de udgifter, der vil være forbundet med den nødvendige etablering af flere og bedre faglokaler, ligesom der heller ikke tilføres midler til efter- og videreuddannelse af lærerne. Det indebærer jo, at medmindre kommunerne selv vælger at prioritere flere penge til folkeskolerne - hvor de så end skal finde dem på de stramme kommunale budgetter - så vil man skulle hente pengene andre steder i skolernes budgetter", sagde han og kaldte aftalen for "utrolig uambitiøs".

Alternativet kritiserer obligatorisk prøve

Ligeledes kaldte Alternativets undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier aftalen for en "lappeløsning".

Her arbejder de seriøst med kunst og design i udskolingen 

Under behandlingen fortalte hun, at partiet mener, at folkeskolen bør have en "langt større vægtning af de kreative, håndværksmæssige og musiske fag hele vejen op igennem skolesystemet". Hun kritiserede samtidig, at eleverne skal afslutte deres praktisk-musiske fag med en prøve, der tæller som en del af deres afgangsbevis.

"Ideen med, at man skal aflægge en prøve i noget, som skulle være det, der motiverer, eller gør, at man engagerer sig i et fag, tror jeg bare ikke er en tænkning vi abonnerer på i Alternativet", lød det fra Carolina Magdalene Maier.

Minister henviser til skoleforhandlingerne

Undervisningsminister Merete Riisager kommenterede ikke under førstebehandlingen muligheden for at indføre billedkunst på 6. klassetrin.

Formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen har siden henvendt sig til ministeren med en opfordring til, at der tilføres timer til billedkunst på 6. klassetrin.

I et kort svar til formanden henviser ministeren, at "spørgsmålet om flere timer på 6. klassetrin i billedkunst blev nævnt flere gange under 1. behandlingen". Derudover henviser Merete Riisager til, at forligskredsens igangværende forhandlinger "om en mulig justering af fagtimer og understøttende undervisningstimer".

En politisk aftale om folkeskolen kan falde på plads i denne uge

Ifølge folkeskolen.dk's oplysninger er en aftale meget tæt på, og i denne aftale forventes det, at der vil blive tilført timer til billedkunst, historie og tysk/fransk.