I forbindelse med december har Folkeskolen talt med en række juleglade lærere om deres forhold til den kolde højtid og deres unikke juletraditioner.

Stine Nurnberg

Stine Nurnberg er klasselærer på specialskolen Skrøbelev Skole i Langeland Kommune, som er for elever i 0. til 7. klasse med socioemotionelle vanskeligheder.

Hvad betyder december for dig som lærer?

”December er for mig en måned fyldt med traditioner og en måned, hvor vi kan styrke fællesskabet”, siger hun og fortsætter: "Mine elever er fulde af forventninger, hvilket er en fantastisk anledning til at blive motiveret og lære rigtig mange forskellige ting. I julen ved de helt klart, at der skal ske nogle særlige ting, og at de skal lave en hel masse praktiske projekter. Det er enormt hyggeligt; de elsker nemlig at være kreative”

I Stine Nurnbergs lille klasse på syv elever tyvstartede de julehyggen allerede i slutningen af november, hvor de var på teaterbesøg for at se 'Narnia', på juleindkøb og tog en sanketur i skoven for at samle materialer til den store dekoration- og klippe-klistre-dag.

En del af fællesskabet

Udover at lave mange kreative og praktiske projekter har klassen også en såkaldt trivselskalender. Den består af 24 kopper på en rød tavle med ordene ”Julen har bragt velsignede bud” skrevet i store sorte bogstaver ovenover. Hele konceptet er, at eleverne hver dag lægger en seddel med et positivt ord til hver af deres klassekammerater i de små kopper. Det kan være ord eller sætninger som "omsorgsfuld", "en god ven" eller "får alle til at grine".

"Det handler dels om at styrke fællesskabet i klassen, men i høj grad også om at lære at fokusere på hinandens kvaliteter", siger Stine Nurnberg om meningen med den alternative julekalender.

Til sidst samler hun alle sedlerne og skriver de rosende ord, som den enkelte elev har fået, sammen til én seddel, som hun indrammer – så eleverne kan tage dem med hjem og lægge under juletræet.

"Når man bliver ked af det eller kommer hjem og synes, at verden er imod én, kan man kigge på sin seddel og læse alle de ting, ens venner synes, man er god til", fortæller Stine Nurnberg og tilføjer, at de fleste af hendes elever har den indrammede seddel hængende ved deres seng.

Grunden til, at hun har fravalgt den klassiske pakkekalender til fordel for den trivselsfokuserede, ligger i hendes elevers særlige vilkår.

"Grundfølelsen for mange af mine elever er ensomhed. Det vigtigste i hele verden er derfor, at når de starter her – efter måske at have haft mange nederlag på andre skoler – skal de føle sig som en del af et fællesskab og som en god ven, der bidrager til fællesskabet. Det skal hjælpe dem til at opbygge deres selvværd og selvtillid".

Mikkel Rugholm

Mikkel Rugholm er lærer i 2. og 4. klasse på Ravnsholtskolen i Allerød.

Hvad betyder december for dig som lærer?

”Det er en måned, der på mange måder er anderledes end alle andre, og det prøver jeg også selv at gøre den til. Generelt synes jeg, at december er en god måned”, siger den nordsjællandske lærer.

"Men... det er også en måned med julekalendere og ekstra meget sukker. Derfor har eleverne ekstra energi, som de skal have brændt af, og nogle gange ikke helt så meget søvn, som de plejer, fordi de sidder og ser julekalender til sent”.

Gæt en baby

Mikkel Rugholm har med flere klasser lavet en slags babybillede-kalender-quiz, som han kalder ”Gæt en baby”.

”Jeg skriver til forældrene, at de skal sende et billede af deres barn som baby – og at det skal være helt tys-tys”!

Så indsætter han billederne i en PowerPoint-julekalender og placerer en lille nissehue på hver af de små babyhoveder. Og ja, du gættede rigtigt – eleverne skal regne ud, hvilken klassekammerat der gemmer sig bag dagens låge.

”De synes, det er hyleskægt, fordi det er svært, da de jo sjældent ligner sig selv – bortset fra de gange, hvor nogle ligner sig selv som baby på en prik”.

Bare dril løs, så længe du holder dig indenfor reglerne

En klassisk aktivitet, som skiller vandene blandt lærere, er noget, Mikkel Rugholm selv synes er ”en genial idé”.

”Når mine elever starter i 4. klasse, skriver jeg til forældrene, at nu må nissevenner ikke kun give gaver – nu må de også drille”.

Der er dog en regel for drillerierne: Eleverne skal altid først spørge deres forældre: ”Er det her en god måde at drille?”

”På den måde lærer eleverne at drille uden at det bliver ubehageligt, samtidig med at de lærer at holde på hemmeligheder uden at bagtale eller holde folk uden for fællesskabet”.

Han giver selv eksempler på gode drillerier, han har set. For eksempel en gave med havregrynskugler, hvor én kugle gemmer på en kartoffel, mens en anden gemmer på chili. Det sker også jævnligt, at en elevs sklebord er dækket med ris eller pakket ind i toiletpapir.