Andre fag kæmper også med at lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det er tidskrævende, men det virker, fortæller to lærere fra hver sin side af kløften.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Hvis de fleste elever på min årgang får en ungdomsuddannelse, så er jeg lykkedes med mit virke som lærer. Så det er godt at få fokus på, hvad vi sender vores elever ud til«, fortæller Pia Christiansen fra Bredagerskolen i Jelling.
Skolen samarbejder med de nærliggende gymnasier om at skabe en god overgang mellem de to skoleformer. Samarbejdet udspringer oprindeligt af et projekt, som Undervisningsministeriet stod bag, men folkeskolen og gymnasierne har valgt at fortsætte selv. Og det er en god ting, mener Pia Christiansen. For gymnasiets systematik kan også bruges i grundskolen, og gymnasielærerne kan få didaktisk inspiration af lærerne fra grundskolen. Samtidig får eleverne en blidere start på ungdomsuddannelsen.
»For eksempel i mit fag, dansk, har vi nu en ordning, hvor eleverne kommer igennem essaygenren i løbet af sidste skoleår, og så er det også det emne, de starter med i gymnasiet. Det betyder, at eleverne er mere tilbøjelige til at deltage aktivt i undervisningen helt fra begyndelsen«, fortæller Pia Christiansen.
Konkret består samarbejdet blandt andet af, at lærerne fra de to skoleformer observerer hinandens undervisning, hvilket Pia Christiansen føler har gjort hende bedre til at vurdere, om hendes elever er uddannelsesparate. Hun mener ikke nødvendigvis, at det er et problem at bruge så forholdsvis mange kræfter på brobygning til ungdomsuddannelse, selv om ikke alle hendes elever går den vej.
Annonce:
»Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det ikke kommer til at fylde for meget, men på den anden side er den metode, vi træner eleverne i - den undersøgende - så universel, at den kan bruges alment«, mener hun.
Gymnasielærere og lærere på fælles kurser
På Allerød Gymnasium er Charlotte Villefrance koordinator for kommunens brobygningsindsats mellem grundskoler og gymnasier.
»Vores samarbejde gør en forskel for os selv og for eleverne. I mit fag, fransk, kan vi som lærere vække elevernes minder, fordi vi ved, hvad de har lært tidligere«, fortæller Charlotte Villefrance, som underviser i fransk og religion på Allerød Gymnasium.
Annonce:
»Samarbejdet har blandt andet betydet, at vi bruger de samme ord og begreber på tværs af hele systemet, for eksempel de latinske ord for grammatiske fænomener. Det betyder, at eleverne ikke skal starte forfra med at lære et nyt sæt begreber, når de starter på gymnasiet«, siger hun.
Det tværgående samarbejde i Allerød Kommune består konkret af møder mellem lærere fra de to skoleformer, observationer af hinandens undervisning og fælles kurser om emner, man bliver enige om at sætte fokus på. Charlotte Villefrance har blandt andet været på kurser i at styrke elevernes kommunikative kompetence i fransk.
»Brobygningen fungerer rigtig godt, men det er noget, der kræver tid«, fortæller hun. »Det er helt afgørende, at ledelserne rundtomkring bakker op, og at der bliver afsat tid til møder, observationstimer og kurser. Til gengæld er der den ekstra bonus, at grundskolelærerne også får delt viden med hinanden, når de mødes til vores arrangementer«.
