I tre år har 46 skoler været med i et forsøg med at sætte teknologiforståelse på skoleskemaet, enten som selvstændigt fag eller som del af andre fag.

Torsdag eftermiddag sluttede projektet med en konference for de deltagende skoler, hvor der blev samlet op på erfaringerne.

Til oktober forventes Undervisningsministeriets endelige evaluering af forsøget at ligge klar og de politiske forhandlinger om fagets fremtid at begynde.

29 ud af de 46 forsøgsskoler har besluttet at køre videre med teknologiforståelse på skoleskemaet i næste skoleår, selv om der ikke længere følger finansiering med.

KL vil gøre teknologiforståelse til et obligatorisk fag

Lindevangskolen på Frederiksberg er en af de forsøgsskoler, der også næste år har den nye faglighed på skoleskemaet. Det bliver med skolens  matematikvejleder Lis Zacho som underviser.

Hun skal undervise i teknologiforståelse i 12 timer om ugen. Ingen af de andre lærere, der har været med i forsøget på skolen, fortsætter med at undervise i teknologiforståelse.

"Så en del af min øvelse bliver jo at få dem inddraget på en eller anden måde så de kan holde det ved lige, de er blevet gode til i løbet af forsøget", siger Lis Zacho.

Hendes frygt er nemlig, at der nu kan komme til at gå ganske længe, inden der kommer en afklaring af, hvornår teknologiforståelse eventuelt kommer på skoleskemaet på alle skoler, og ikke mindst i hvilken form.

"Vi savner en ordentlig og solid udmelding fra Undervisningsministeriet om, hvordan det her skal se ud", slår hun fast.

Anderledes i Albertslund

Også på Herstedøster Skole i Albertslund Kommune fortsætter man med at undervise i teknologiforståelse næste skoleår, men på en noget anden måde end på Frederiksberg.

I forsøgsfasen har skolen undervist i teknologiforståelse som del af andre fag på mellemtrinnet, men i 2021/22 bliver der undervist i den nye faglighed som selvstændigt fag.

»Det kan godt drukne lidt i teknologi«

I første omgang skal skolens resurseperson i forsøget, dansklærer og it-vejleder Ole Hansen, undervise i faget på mellemtrinnet i to gange fire timer frem til juleferien.

Til efteråret kan skolen to gange få sparring af de fagudviklere, der i løbet af forsøget har arbejdet med at udvikle fagligheden sammen med de 46 forsøgsskoler.

"Det er en af hovedårsagerne til, at vi har valgt at fortsætte, selv om finansieringen falder væk", fortæller Ole Hansen.

Vordingborg: Teknologiforståelse fortsætter som åben skole

En af de skoler, der træder ud af forsøget, er Kulsbjerg Skole i Vordingborg Kommune. Men det betyder ikke, at skolen parkerer teknologiforståelse, understreger udskolingsleder Christian Lemvig Jørgensen.

Skolen har, allerede inden muligheden for at fortsætte i forsøget opstod, lavet et samarbejde med det tekniske gymnasium ZBC.

Teknologiforståelse fortsætter således i regi af åben skole og brobygning til ungdomsuddannelserne.

Hver årgang i udskolingen kommer næste år til at have gæsteundervisere fra ZBC i fire lektioner hver torsdag i en periode på ti uger.

»Vi skal have meget mere hands on-erfaring«

Ved at skulle co-teache sammen med gæstelærere med etablerede kompetencer inden for faget, håber Christian Lemvig Jørgensen, at lærerne på skolen får udviklet deres kompetencer på en anden måde end i forsøgsfasen, hvor de stod alene med undervisningen i en uvant faglighed.

"På den måde bliver der forhåbentlig også mulighed for vores lærere til at have overskud til at reflektere over og lagre noget af det, man lærer undervejs", siger han.

"Hvis lærerne går i stå, er der en hjælpende hånd. Det bliver en bedre øvebane, hvor man kan koncentrere sig mere om egen læring ind i faget".

Gryden skal holdes i kog på lavt blus

Ifølge Lis Zacho bliver udfordringen at holde gryden i kog i mellemfasen mellem forsøgets afslutning, og til fagligheden udrulles til alle skoler.

Når evalueringen først ligger klar i oktober, frygter hun, at man ikke kan nå at blive klar til at gøre teknologiforståelse obligatorisk fra skoleåret 2022/23's start.

"Men vi, der fortsætter forsøget i et eller andet omfang, kan jo ikke vente på, at resten kommer med. Så lige nu løber 29 skoler ud af 1800 i forvejen. Jeg håber, man fra centralt hold begynder så småt at tænke i gradvis kapacitetsopbygning af en eller anden art. Men det virker som om, at politikerne holder frikvarter. Og det er altså underligt", siger hun.

Blog: Kritiske perspektiver på teknologiforståelse som fag

Lis Zacho understreger desuden, at selv om nogle skoler løber i forvejen, gør de det i hver deres retning. Der ser nemlig ud til at blive stor forskel på, hvordan fagligheden fortsætter på de 29 skoler, der vælger at fortsætte med at undervise i teknologiforståelse.

"Det kunne tyde på, at man fortsætter på 29 forskellige hjemmestrikkede måder. Så man kan godt sige, at de fortsætter, men det centrale er jo, hvordan de fortsætter", siger hun.

Det er Ole Hansen enig i. "Det bliver et helt nyt forsøg", siger han men understreger, at han tror på, man kan blive klar til at udrulle faget fra 2022/23, hvis viljen er til stede.

"Og for os, der har været i gang i tre år, vil det være dumt at fjerne teknologiforståelse for at etablere det igen et år efter. Jeg er ikke tvivl om, at uanset hvad, så fortsætter Herstedøster Skole med teknologiforståelse", siger Ole Hansen.

Fokus på den tekniske del af faget

En af de diskussioner, der forventes at fylde i efteråret, er fagets sammensætning.

Målet i forsøget har været at lave et fag, der både lærte eleverne at skabe med teknologi, men også at forholde sig kritisk til den.

Det kommer til udtryk i fagets fire kompetenceområder: Digital myndiggørelse, digitale designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne.

Eksperternes udkast: Nyt teknologifag skal ruste elever til at være medskabere af et digitalt samfund

Ifølge en større evaluering sidste sommer havde lærerne svært ved at få hånd om den nye faglighed. Bedst gik det med den del af undervisningen, der handler om at tage kritisk stilling til brugen af teknologi.

Særligt den del af faget, der handler om computationel tænkning, voldte til gengæld problemer.

Nyt fag er svært at forstå

På Herstedøster Skole mener Ole Hansen, at der i undervisningen i teknologiforståelse næste skoleår bør være størst fokus på den tekniske del af fagligheden.

"Står det til mig, bliver der størst fokus på de tekniske kompetencer, så de 4.-klasser, der nu kommer op på mellemtrinnet, får en grundlæggende teknologiforståelse, som går på teknikken. Så de kan nogle grundlæggende ting med for eksempel kodning og 3D-design, som man kan bygge videre på i fagene. Men også det bliver nok meget forskelligt fra skole til skole", siger han.

På Lindevangskolen vil Lis Zacho forsøge at balancere fagets områder. Det er allerede planlagt, at noget af undervisningstiden skal bruges på fagets humanistiske sider som for eksempel at diskutere etik på sociale medier.

Men også hun ser gerne, at der fremadrettet kommer mere fokus på "de hardcore tekniske kompetencer".

"Den humanistiske del har vi fået med fra forsøget, men jeg synes, vi mangler noget på den hardcore kodefaglighed", siger Lis Zacho, der ved siden af lærergerningen er leder af den frivillige forening Coding Pirates' Frederiksberg-afdeling.

Lærer og it-vejleder: Manglende efteruddannelse kan give teknologiforståelse humanistisk slagside

Men meget er endnu uafklaret omkring næste års undervisning, påpeger hun.

"Udfordringen lige nu er, at der hverken er økonomi eller timer til at køre modellen fra forsøgsperioden videre. Vi har haft brugt den understøttende undervisning til at undervise i teknologiforståelse. Men de timer vil klubpædagogerne gerne have tilbage", siger Lis Zacho.

Fremtiden uafklaret

Er fagets fremtid på Lindevangskolen uafklaret er det det i endnu højere grad på nationalt plan.

Debatten er i fuld gang. Meningerne til om der skal være tale om et selvstændigt fag, eller om det skal implementeres i andre fag er stærkt delte.

Det samme er holdningerne til, om balancen mellem fagets humanistiske og teknologiske aspekter var, som den skulle være, i forsøgsfasen.

Blog: Teknologiforståelse er humanisme 

Indtil der kommer afklaring, har læreruddannelserne svært ved at klæde fremtidens lærere på til at kunne undervise i fagligheden, har dekan ved Københavns Professionshøjskole Jakob Harder understreget.

Kronik: Teknologiforståelse skal udvikles som selvstændig faglighed i læreruddannelsen 

Omvendt har fire forskere i en kronik i Fagbladet Folkeskolen manet til besindighed og opfordret til, at man tager sig god tid, inden man implementerer et helt nyt fag.

Kronik: Det er tid til at skynde sig langsomt

Lis Zacho hører til dem, der mener, at der skal rykkes hurtigt, hvis ikke de høstede erfaringer fra forsøgsfasen skal gå tabt.

Lige nu er skolerne i en venteposition og nøjes med at investere i hardware ved at etablere maker spaces, snarere end de sender lærerne på efteruddannelse.

"Spørgsmålet er, om det er det, der skal til for at implementere faget, at man har en skov af 3D-printere og robotter. Det helt store spørgsmål lige nu er, hvordan faget bliver defineret og implementeret lokalt, og hvordan man sørger for, at lærerne bliver efteruddannet", siger hun.

"Men det er svært at se en skoleleder sende lærere på kursus i noget, der ikke er et fag endnu. Der er noget timing, der halter. Vi har virkelig brug for nogle ordentlige svar fra undervisningsministeren. Vi står herude og tripper. Vi vil videre, tak".