»Vi må ikke være bange for ordene, og vi skal opbygge et nyt fagsprog. Men det er tidskrævende. På de sværeste dage føler jeg mig på så bar bund, at jeg bliver modspiller i stedet for medspiller. Og det er synd, for jeg kan godt lide faget, og jeg synes, det er hamrende nødvendigt«.

Sådan lyder det fra Jesper Helander, lærer på 7. årgang på Kulsbjerg Skole i Vordingborg Kommune. Skolen er en af de forsøgsskoler, der over tre år afprøver den nye faglighed teknologiforståelse, inden politikerne efter sommeren 2021 skal tage stilling til, hvornår og hvordan faget skal udrulles til alle skoler.

På Kulsbjerg Skole afprøves teknologiforståelse som et selvstændigt fag på 7. årgang. Lærerne har undervist i faget i to skoleår og er netop gået i gang med det tredje og sidste år.

Det er især de mange nye, tunge fagbegreber, der gør, at lærerne føler sig distanceret fra den nye faglighed. Begreberne er meget svære at oversætte til konkret undervisning.

»Der er nogle faglige kompetencer, man naturligvis mangler, men der er også en terminologi, der ligger meget langt fra vores virkelighed«, siger Karianne Gammelby, der underviser i faget på 7. årgang.

Robotterne kommer

»Vi har brugt rigtig lang tid på at afkode, hvad vi præcis forventes at gøre i undervisningen. Der skal læres mange nye ord, og det kan vi sagtens - men det tager bare lang tid. Og det gør altså, at man bliver frustreret som lærer«.

Følelsen af at være på bar bund forstærkes af, at skolen afprøver den nye faglighed som selvstændigt fag, vurderer lærerne.

»Når jeg som fysiklærer går ind på en fagportal, så er jeg så meget på hjemmebane, at jeg ret nemt kan justere, så det passer til mig og mine elever. Men det er jeg slet ikke, når jeg skal i gang med et forløb i teknologiforståelse. Derfor lægger jeg sporene, mens jeg kører. Og det synes jeg er en af de store udfordringer«, siger Jesper Helander.

Mere tid til forberedelse

På Kulsbjerg Skole har man da også for længst opdaget, at mere fælles forberedelse for de lærere, der deltager i forsøget, er en nødvendighed for, at de kan lykkes med undervisningen.

»I Vordingborg Kommune har vi en forberedelsesfaktor, der hedder 0,45. Den skal måske være noget andet, når vi snakker om et helt nyt fag. Det er den i hvert fald blevet. Enderne bliver nødt til at kunne nå hinanden«, fortæller udskolingsleder Christian Lemvig Jørgensen, som tilføjer:

»Det organisatoriske omkring teknologiforståelse er sindssygt vigtigt. Hvis man skal have succes med det her, så skal ledelsen være inde over og kunne handle, hvis lærerne ikke kan lykkes inden for rammerne«.

Ud over det lixtunge sprog oplever lærerne især, at det er mestring af de for dem nye digitale teknologier, som volder problemer, hvis ikke forberedelsen er tilstrækkelig.

»Vi har været til konferencer, hvor det især har været givtigt, når man selv har kunnet dimse med tingene. Vi skal have meget mere hands on-erfaring med teknologierne. At vi kender dem, er forudsætningen for, at vi kan give noget som helst videre til eleverne«, siger Karianne Gammelby.

Skolen har et samarbejde med professionshøjskolen Absalon og har kunnet trække på Absalons konsulenter til blandt andet workshops, hvor der arbejdes med de digitale teknologier.

»Det har været mere givtigt end de store konferencer, hvor det bliver meget bredt. Når 75 skoler har fem mand med hver, bliver niveauet meget svingende, og det er svært at ramme alle«, siger Christian Lemvig Jørgensen.

Hul i fagligheden

»Det kan godt drukne lidt i teknologi« 

En anden udfordring, skolen er stødt på i forsøget, er, at prototyperne udarbejdet til forsøget i 7. klasse i sagens natur tager udgangspunkt i, at eleverne har haft faget fra 0.-6. klasse. »Der er et hul i taksonomien«, siger Henrik Elvang. Han er tidligere lærer på skolen og primus motor på, at skolen blev en del af forsøget. I dag er han konsulent på forvaltningen.

»Derfor rammer man en mur. Og så kommer it-vejlederne på arbejde«, siger han.

Skolens it-vejleder hedder Casper Grøn­ager. Han underviser også i teknologiforståelse på 7. årgang og nikker genkendende til, at der trækkes veksler på ham.

»Nogle ting kalder på kompetenceudvikling, man ikke kan klare med forberedelse«, siger han og understreger, at de manglende kompetencer forstærkes, når der undervises i teknologiforståelse som selvstændigt fag. For så er man som lærer i højere grad på bar bund, end hvis fagligheden integreres i et fag, man er på hjemmebane i, forklarer han. Derfor har skolen også valgt, at der i tredje år af forsøget skal være flere gengangere blandt lærerne, der underviser i faget.

Her skal der dog fra skolelederens synspunkt ske en afvejning mellem, at den enkelte lærer skal have en ballast, og at flest muligt skal have erfaringer med at undervise i faget, understreger Christian Lemvig Jørgensen:

»Som skole har man jo den udfordring, at folk flytter. Har man fem lærere med fagligheden, er der måske kun to tilbage året efter. Med ti lærere med en grundviden er der et bedre fundament at bygge på, når teknologiforståelse bliver obligatorisk«.

Ny faglighed giver knubs

Forsker: Skolen kan ikke komme uden om det nye fag 

At skolen har afprøvet faget som en selvstændig faglighed, har givet »flere knubs«, end hvis man havde implementeret teknologiforståelse i eksisterende fag, vurderer Casper Grønager.

»Så det er måske sundere, selv om det er frustrerende, at have et realistisk billede af det, når det bliver udrullet på alle skoler«, siger han.

Og lige nu hælder lærerne på Kulsbjerg Skole til, at teknologiforståelse bør udrulles som selvstændigt fag - i hvert fald på nogle klassetrin. Sporene fra andre timeløse fag skræmmer.

»Det ville slet ikke få samme bevågenhed, hvis det blev implementeret i eksisterende fag. Og det ville være synd«, siger Jesper Helander.

Alle udfordringerne til trods lyder det nemlig samstemmende på Kulsbjerg Skole, at teknologiforståelse er et vigtigt fag at få på skemaet.

»Når man ser, hvor svært eleverne for eksempel har ved at lave en brugerfladeanalyse, så må man jo konstatere, at det er berettiget, at faget er der. De har en udpræget forbrugertilgang til teknologi. De har meget svært ved at komme ind i den analyserende del«, fortæller Casper Grønager.

Men lærerne understreger, at der set fra deres stol endnu er et stykke vej, inden de føler, at faget er klar til at blive rullet ud til deres kolleger på resten af landets skoler. Lærerne skal klædes bedre på, og læremidlerne skal understøtte undervisningen bedre, end de nuværende prototyper gør.

»Jeg synes ikke, det har været en hjælpepakke. Der kan være god pædagogik i, at det er så svært, at vi som lærere skal justere. Men det er bare lidt voldsomt, når det også er et nyt fag, hvor ret få er på hjemmebane«, siger Jesper Helander og tilføjer:

»Men alt i alt vil jeg gerne have, at du går herfra med budskabet om, at det her er noget, jeg gerne vil. Det kan godt være, at det til tider er voldsomt frustrerende. Men det er interessant, vedkommende og en hamrende vigtig ting for eleverne at lære«.

Leder: Teknologi i skolen