"Med puljepengene kan vi både løfte vores kompetencer og gå mere i dybden med opgaverne end i dag”, siger PPR-leder i Lolland Kommune Mie Villemoes.Privatfoto
PPR'er vil bruge penge til flere hænder klogt ude på skolerne
Skolerne skal tydeligt mærke, at PPR får flere medarbejdere, lyder det fra fire af de ti kommuner, som får statspenge til at udvide deres rådgivning. Det er dog for tidligt at sige, hvilke faggrupper de vil ruste sig med.
Ti
kommuner fik før sommerferien bevilget hver et millionbeløb over de næste tre
år til at ansætte flere hænder i deres PPR.
Annonce:
Kommunerne er valgt ud fra deres socioøkonomiske forhold, og derfor falder pengene et
tørt sted, konstaterer Allan Ruders, der er direktør for Trivsel og Social
Indsats Børn & Læring i Guldborgsund Kommune, som samlet får en
håndsrækning på knap 39 millioner kroner.
”Vi
oplever stigende mistrivsel og større efterspørgsel efter pædagogisk
rådgivning. Det er på tide, at politikerne på Christiansborg sætter fokus på
det område, så det er vi glade for, at de gør med disse penge”, siger han.
Også hos naboen Lolland Kommune hilses pengene velkomne. Her
drejer det sig om i alt 22,6 millioner kroner.
”Vi har en høj andel af udsatte børn. Det stiller krav om,
vi har den nyeste viden om, hvordan vi kan støtte lærere og pædagoger. Vi har i
forvejen en høj faglighed, og vores medarbejdere brænder for at hjælpe børnene,
men med puljepengene kan vi både løfte vores kompetencer og gå mere i dybden
med opgaverne end i dag”, siger PPR-leder Mie Villemoes.
Annonce:
Flere hænder i PPR
I finansloven for 2024 blev der afsat en pulje på 50
millioner kroner i 2024 og 80 millioner kroner årligt fra 2025 til 2027 til de
cirka ti procent af kommunerne, som har det største behov for flere
medarbejdere i PPR. Puljen skal hjælpe PPR-personalet med forebyggende arbejde,
så de kan være mere til stede i dagtilbud og skoler.
De PPR-medarbejdere, de ti kommuner ansætter, kan blandt
andet understøtte tilrettelæggelse af undervisning og mellemformer, herunder
eksempelvis co-teaching, Nest-klasser og indsatser, som styrker de
specialpædagogiske kompetencer. Det kan være som øget supervision og rådgivning
i dagtilbud og skoler. Målet er også at reducere efterspørgslen efter
pædagogisk psykologiske vurderinger og dermed nedbringe ventetiden.
De
erfaringer, som de udvalgte kommuner, gør sig i forbindelse med brugen af
puljemidlerne, kan samtidig give viden, der kan komme landets øvrige kommuner
til gode.
Den
konkrete fordeling af midlerne til de ti kommuner sker ud fra deres børnetal i
2024 og vil blive genberegnet i hvert af årene 2025 til 2027.
Herlev Kommune får 24,3 millioner kroner over de næste tre
år. Chef for Tværfaglige Indsatser og leder af PPR Bine Baadsgaard betragter
bevillingen som en investering i PPR’s arbejde med at sikre læringsmiljøer, som
flere børn kan trives i.
”Vi er i forvejen tæt på almenområdet, men vi skal også
bruge tid på pædagogiske psykologiske vurderinger, så det er både og. Med
midlerne fra puljen kan vi være endnu mere til stede i skoler og dagtilbud”,
siger hun.
PPR i Herlev har 45 ansatte, og pengene rækker til 10-11
ekstra stillinger, alt efter hvilken faglighed de nye medarbejdere kommer med.
Annonce:
Det er endnu ikke afklaret, hvem kommunen vil ansætte.
”Der er gang i en politisk proces, som skal gøre os klogere
på, hvilke konkrete mål midlerne skal indfri. Men det ligger i bevillingen, at
vi skal kunne yde for eksempel sparring og vejledning i skoler og dagtilbud. Vi
har brug for at gøre endnu mere af det, vi løber stærkt for at nå i dag”, siger
Bine Baadsgaard.
Nye medarbejdere skal ikke sidde på kontor
Slagelse har heller ikke lagt sig fast på, hvilke faggrupper
der skal ansættes. Med over 54 millioner kroner frem til 2027 får den
vestsjællandske kommune det største beløb.
Annonce:
”Vi får ret mange penge. Derfor vil byrådet have
medindflydelse på, hvordan de skal bruges. Vi har fokus på, at midlerne skal
hjælpe lærere og pædagoger i hverdagen, så de nye medarbejdere skal ikke sidde
på kontor. De skal ud at arbejde på skoler og i dagtilbud”, siger PPR-leder Bo
Clausen.
Sagen kommer på byrådets dagsorden i begyndelsen af
september, og lige så snart den politiske retning er på plads, begynder
kommunen at ansætte.
”Vi har en ide om, hvad stillingsopslaget skal indeholde. For vi skal bruge pengene på en klog måde, så vi ikke skal begynde forfra den
dag, de forsvinder. Vi vil gerne have, at de nye medarbejdere opkvalificerer
lærere og pædagoger, samtidig med at de hjælper dem i klasserne”, uddyber Bo
Clausen.
Lærerne gør alt, hvad de kan for at inkludere så mange som
muligt, så det er ikke en kritik, at de nu har udsigt til mere hjælp, understreger
PPR-lederen.
Annonce:
”Det er hele organisationens opgave at finde ud af, om vi
kan gøre det bedre, hvis der i en periode er to på i undervisningen. Målet med
midlerne er øget inklusion, så vi skal udarbejde en status over, hvor vi er nu,
og hvor vi skal være om et, to og tre år. Samtidig går vi i dialog med
ledergruppen og de faglige organisationer, så vi yder en fælles indsats for de
mange penge”, siger Bo Clausen.
Pengene åbner for at eksperimentere
Også Lolland Kommune har et godt øje til, hvilke opgaver der
skal løses i henholdsvis dagpleje, daginstitutioner og skoler.
”Vi er enige om, at alle tre områder skal prioriteres, og at
opgaven skal løses ude i institutionerne. Men vi er varsomme med at bruge
puljen til at maksimere op på vores personale, for en dag er pengene væk.
Derfor vil det være klogt, at vi tænker i, hvordan vi kan bevare den viden, vi
bygger op”, siger PPR-leder Mie Villemoes.
Det går på to ben: Hvordan giver PPR sig selv et
kompetenceløft, og hvordan kan PPR kompetenceløfte skoler og dagtilbud?
”Vi vil gerne være mere praksisnære ved, at vi er med til at
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen sammen med lærerne", siger hun og fortsætter:
"Det giver
pengene os mulighed for at eksperimentere med. Samtidig skal kvalitetsløftet af
PPR hjælpe os til at fastholde vores medarbejdere, for det er sjovere at være
et sted med gode handlemuligheder, og hvor de ansatte i højere grad oplever, at
de kan gøre en forskel”.
PPR kan bygge bro mellem skole og hjem
Mie Villemoes vil blandt andet udpege opgaver, som PPR ikke
løser i dag.
”Det kan være skolevægring, hvor vi kan være brobygger og
sikre en god dialog mellem skole og hjem. Vi kan også præge skolernes udvikling
gennem kurser og supervision. Det er stadig lidt løst, hvad vi præcis vil gøre,
men vi skal arbejde mere forebyggende, så vi bliver under alle omstændigheder
mere synlige på skolerne”, siger Mie Villemoes.
Skolerne i Lolland Kommune skal være med til at pege på,
hvor PPR kan skrue op for indsatsen.
”Skolerne har medansvar for, at vi lykkes med at bruge pengene
godt. Vi skal opnå resultater sammen”, fastslår Mie Villemoes.
PPR vil give lærere værktøjer
Skolevægring er ikke et nyt emne i Guldbordsund Kommune.
Alligevel kan puljepengene styrke indsatsen på området.
”Vi har en stor fraværsprocent, så vi havde set på, hvad vi
kan gøre anderledes, da puljen til flere hænder i PPR blev udmøntet. Nu kan
pengene understøtte det arbejde, vi alligevel ville have sat op. Vi vil blandt
andet se på onlineundervisning, og vi vil i det hele taget styrke lærere og
pædagogers kompetencer i at håndtere inklusionsopgaven, så barnet kan drage
nytte af fællesskabet i klassen”, siger direktør Allan Ruders.
Lærerne har brug for flere værktøjer, mener han.
”Lærere vil gerne lykkes med deres arbejde, og et barn med
udfordringer kan få dem til at føle afmagt, så pengene fra puljen er kærkomne.
Unge står ikke i kø for at uddanne sig til lærere og pædagoger, så der er behov
for, at vi understøtter arbejdet med børn og unge. Derfor skal vi give lærere
og pædagoger værktøjer til at lykkes i jobbet”.
Resurserne skal bidrage til forandring
I Herlev vil skolerne både mærke en øget tilgængelighed til
PPR, og at andre fagligheder kommer tæt på det konkrete undervisningsmiljø,
forudser Bine Baadsgaard.
”Vi kan arbejde med både co-teaching og Nest, som vi
startede op sidste år, så vi bliver en del af praksis. Det er det, der bliver
efterspurgt, og også det vi lykkes med, når vi kan. Nu kan vi lægge endnu flere
resurser ud til lærere og pædagoger, så vi kan være sammen om at justere på
praksis. Vi lytter til, hvad skoler og dagtilbud har brug for fra os, for
resurserne skal bidrage til forandring”, siger PPR-lederen, som håber at have
ansættelserne på plads inden nytår.
PPR bliver næsten 50 procent flere
Hvis Slagelse udnytter puljen fuldt ud, vil PPR være over 20
medarbejdere flere i 2025.
”I dag er vi 48 ansatte i PPR, så det er næsten det halve
oven i. Jeg forestiller mig, at de nye skal med til vores personalemøder, men
ellers er de en del af staben ude på skolerne. Om der bliver en medarbejder til
hver skole, kan jeg ikke svare på. Vi kan også vælge at tildele en medarbejder
efter behov, fordi vi vil give den et ordentligt skrald i en periode. Det er
noget af det, politikerne skal tage stilling til”, siger Bo Clausen.
Allan Ruders er ikke meget for at komme med et bud på, hvor
mange Guldborgsund vil ansætte i sit PPR. Det kan svinge fra 10 til 20 medarbejdere afhængigt af, hvordan kommunen
beslutter at bruge pengene.
”Vi vil først og fremmest ruste vores børn og unge til
voksenlivet, og vi vil se på overgangen fra dagtilbud til skole, for det kan
være problematisk at gå fra dagtilbud til en større skole. Vi vil facilitere
veje til øget læring, dannelse og til at indgå i fællesskaber. Målet er at
finde veje til øget trivsel”, siger direktøren.
Ingen problemer med at rekruttere
Det bliver ikke et problem at rekruttere til PPR, forudser
de fire kommuner.
”Det kan være svært at rekruttere psykologer, men vi vil
ikke kun ansætte psykologer. Det kan også være lærere med specialpædagogisk erfaring
og videreuddannelse. Så jeg er fortrøstningsfuld”, siger Allan Ruders fra
Guldborgsund.
I Lolland Kommune tæller PPR 38 medarbejdere i dag, og Mie
Villemoes regner ikke med, at de skal være 50 procent flere. Et slag på tasken
er, at der bliver ansat otte, men hun understreger, at det er et meget
forsigtigt bud.
”Vi har generelt et pænt ansøgerfelt til PPR, og vi får
jævnligt uopfordrede ansøgere. Vi har et godt ry og arbejdsmiljø, så jeg er
fortrøstningsfuld, også fordi vi ikke kun satser på én faggruppe, men tænker
bredere ud. Vi har brug for andre profiler til dagplejen end til skolerne”.
Selv om puljepengene har en bagkant, satser Mie Villemoes på
at slå faste stillinger op.
”Vi kan rekruttere bredere med faste stillinger, og jeg vil
tro, at vi kan fastholde folk, fordi der vil være naturlig afgang over tre år”.
Skolerne vil mærke forandring
Samme tanke lyder fra Guldborgsund.
”Vi skal ikke stoppe, når puljen er færdig. Vi skal allokere
midler til det, der giver mening, så vi på den lange bane kan indhente udgiften
fra år et”, siger Allan Ruders.
Bo Clausen fra Slagelse forventer heller ikke at få
problemer med at rekruttere medarbejdere. Det samme er tilfældet i Herlev.
”Vi har ingen vakante stillinger, og vi har ikke problemer
med at rekruttere. Ti stillinger er mange på en gang, men jeg tror på, at vi
kan finde dem, vi har brug for”, siger Bine Baadsgaard.
Allan Ruders regner med, at PPR i Guldborgsund er godt oppe
at køre omkring 1. januar, og han er ikke i tvivl om, at skolerne vil mærke en forandring.
”De skal forhåbentlig ikke vente så længe på en PPV som i
dag, og de vil få bedre sparring. De vil nok også få flere hænder i klasser med
udfordringer. De skal kunne mærke bevillingen. Lærere vil uddanne og forme
eleverne, og hvis de føler, at den ekstra indsats gør en forskel, er vi nået
langt”, siger direktøren.
De seks andre kommuner, som har fået penge fra puljen er
Albertslund, Ballerup, Brøndby, Ishøj, Kalundborg og Langeland.