Vi får en skralde­mandsfunktion

Christina Laurberg Petersen

Lyngholmskolen, Farum, 681 elever

AKT-lærer i tre år, seks AKT-timer om ugen

Har over 100 timers AKT-relateret uddannelse

Der er fire AKT-lærere på skolen

»Mange af mine kolleger tror, at AKT-læreren kan tage eleverne ud af klassen, trykke på nogle knapper, så eleven kommer tilbage i klassen og opfører sig 'normalt'. Det kan vi ikke. AKT-funktionen fungerer ofte som en form for skraldemandsfunktion - det er et pres«.

»Der er alt for mange elever, i forhold til hvor mange timer vi har sat af til AKT. Så der er en form for venteliste, fordi vi simpelthen ikke har tid til dem. Der er rigtig mange kolleger, der mangler hjælp til deres elever«.

»Jeg er uddannet til at coache mine kolleger, men jeg sidder primært og taler med eleverne. Det er slet ikke den funktion, vi burde have. Der er bare et kæmpe stort behov for det, så det er det, vi egentlig gør«.

»Det var rigtig svært at coache mine kolleger i starten, men det er blevet bedre. Nu tager de også fat i mig. I starten skulle vi lige have på plads, hvad AKT var. Det er vi alle klar over nu. Det gør det nemmere«. |

Det handler om relationer

Helle Dam Gersbøll

Blicherskolen, Randers, 480 elever

AKT-lærer i fem år, tre AKT-timer om ugen

Har 90 timers uddannelsesforløb og mange AKT-relaterede småkurser

Der er to AKT-lærere på skolen

»AKT-funktionen er en slags kollegial supervision. Det handler om relationer, så man kan ikke undgå at kigge på læreren, hvis der er et problem. Hvad er det, du gør som lærer? Hvad er det, som fungerer? Og hvad er det, som ikke fungerer?«

»Min uddannelse lærte mig meget om den systematiske tænkning om, at alt foregår i relationer. Man bliver nødt til at kigge på barnets relationer, hvis barnet har et problem. Man kan ikke bare kigge på barnet som et problem. Det er helt fundamentalt«.

»AKT er et ekstra værktøj. Både for lærerne og for skolelederne, så alt ikke havner inde på deres bord med det samme. Den anden AKT-lærer på skolen og jeg diskuterer meget, hvordan man skal vejlede kolleger. På den ene side er det spændende, men på den anden side er det enormt svært, fordi man skal træde så forsigtigt. Det er virkelig en balancegang«.

»Her på skolen prøver vi at gribe det, før det bliver til brandslukning. Det handler om at skabe en kultur på skolen, hvor det er naturligt at henvende sig til AKT-læreren, hvis der opstår en situation, man ikke lige kan finde ud af«. |

Bare nogen gider lytte til dem

Poul Fogh-Andersen

Bakkeskolen, Kolding, 621 elever

AKT-lærer i ni år, ti AKT-timer om ugen

Har over 100 timers AKT-relateret uddannelse

Der er to AKT-lærere på skolen

»Jeg vil betegne os som et serviceorgan for både elever og kolleger. Jeg føler mig lidt som børnenes advokat i de situationer, hvor elever er kørt i hårknude over for en lærer, ledelsen eller forældrene. Jeg synes, den funktion er ret vigtig. Hvis det ikke fungerer for den enkelte elev, så får de ikke noget ud af at være i skolen«.

»Arbejdet afhænger meget af situationen. Jeg rådgiver eleverne - ofte om konsekvenser. Jeg lytter også meget - det er lige så vigtigt. Ofte har vi elever, der har et umanerligt behov bare for at fortælle om, hvad der foregår omkring dem, uden egentlig at få nogen løsning. De behøver ikke få løftede pegefingre - bare det, at der er nogen, som gider lytte«.

»Forskellen på at være klasselærer og AKT-lærer i forhold til et barn, der har problemer, er, at jeg i langt større udstrækning kan tillade mig at sige tingene meget tydeligt til forældrene, fordi jeg ikke skal tage hensyn til, at jeg skal kunne samarbejde med dem de næste fem år. Jeg behøver ikke holde mig tilbage på samme måde. Min opfattelse er, at forældrene er positive over for, at der er nogle, der tager tyren ved hornene og kalder en skovl for en skovl«.

»Jeg føler mig fint rustet som AKT-lærer. Det handler også om, hvordan du er som menneske. Hvis du ikke er i stand til at give ret meget af dig selv, så skal du ikke være AKT-lærer. Jeg mener, at jeg kan gøre en forskel hos de lidt skæve børn. Personligt giver det mig mest. Mere end at stå med den daglige klasseundervisning«. |

Presset bliver ikke mindre af, at vi skal inkludere flere

Liza Søndergaard

Assentoftskolen, Randers, 716 elever

AKT-lærer i ni år, 14 AKT-timer om ugen

Har over 100 timers AKT-relateret uddannelse

Der er tre AKT-lærere på skolen

»Jeg synes, at der er kommet et øget pres på AKT-funktionen gennem de seneste år. Jeg synes, at jeg har meget at lave. Og der bliver ikke mindre af, at vi skal inkludere endnu flere nu. Samtidig følger der et forventningspres med fra forældrene om, at vi tager hånd om det. Det er positivt nok, men det betyder mere arbejde«.

»Der er jo en grund til, at jeg er kommet ind i klassen, så selvfølgelig skal lærerne ændre praksis. Men jeg skal få dem til at se, at de skal ændre praksis. Jeg skal coache dem sådan, at de selv finder frem til ting, der skal ændres - så de selv har ejerskab til ændringerne«.

»En gang imellem kommer mine kolleger også og spørger helt konkret: Hvad skal jeg gøre? Giv mig nogle ting nu og her. Der skal jeg så være en værktøjskasse, hvor man bare lige kan hive noget op af, som kan bruges, hvis det virkelig brænder på«.

»Det kan godt være svært at coache sine kollegaer. Det er en hårfin grænse. Det kommer an på, hvordan kollegaerne er indstillet over for, at jeg er med i klassen - om de selv har valgt det, eller jeg er blevet sat derind. Jeg er i tæt dialog med ledelsen, men det giver også et dilemma i forhold til dem, jeg vejleder. Så det er ikke helt konfliktfrit«. |