”Vi oplever i kommunerne, at lærerne oftere får røven i klaskehøjde på nogle ting, hvor de bruger 'Bekendtgørelse om fremme af god orden'”.

Sådan lyder det fra formand for Ringsted-Sorø Lærerkreds Lise Vadsager. Dermed har hun samme oplevelse, som advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson fortalte om i sidste uge i Folkeskolen.

Kommuner og skoleledelser går oftere i panik, når de får klager over lærere. Og det er ikke ualmindeligt, at det fører til en bortvisning af læreren, selvom sagen ikke er ordentligt undersøgt.

Og det er ikke kun i Ringsted-Sorø, at lokale lærerformænd oplever, at skoleledelser og kommuner har fået en uheldig tendens til at reagere hurtigt og hårdt, når elever eller forældre beskylder lærere for vold eller anden grænseoverskridende adfærd.

Flere lokale lærerformænd fra rundt om i landet fortæller til Folkeskolen, at de i større eller mindre grad oplever samme tendens.

”Hos os har vi desværre et stigende antal sager, hvor medlemmerne kommer i vanskeligheder, fordi de forsøger at undgå skade på eleverne ved at gå imellem to elever, der er røget i totterne på hinanden, fordi den beroligende hånd på skulderen af eleven bliver opfattet som magtanvendelse - eller måske blot fordi læreren ser sur ud, mens vedkommende irettesætter en elev”, siger Lise Vadsager om, hvad hun oplever på skolerne i Ringsted-Sorø.

Lærer bortvist for at tage fat i elever

Hun mener, at reglerne er uklare.

”I Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen står blandt andet, at for at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre kan der anvendes magt i fornødent omfang. Men hvordan tolker vi 'fornødent omfang'?”, spørger hun.

Lise Vadsager mener, at inklusion og besparelser gør, at lærerne presses mere end godt er.

”Kommunernes dårlige økonomi tvinger mange skoler til at aflyse to-lærertimer eller co-teaching eller andre tiltag, som egentlig er beregnet til at hjælpe inklusionselever. Det betyder, at eleverne ikke får den lovede støtte, og så opstår der situationer, hvor børnene lettere bliver udadreagerende”.

”Når der ikke er støtte i klassen, kan man ikke bede en anden voksen om at tage eleven med ud, og så opstår der lettere situationer, hvor læreren bliver nødt til at reagere, og de situationer kan hurtigt misforstås”, siger hun og fortæller om episoder, hvor elever har taget et billede af en lærers meget vrede ansigt eller en hånd på en skulder, når en elev bliver ført ud.

Selv om der er to sider af en sag, oplever Lise Vadsager, at skoleledelsen ofte stiller sig meget entydigt på elevernes side.

”Udkommet af vores sager har alle været, at læreren må beklage, undskylde, bakke baglæns ud af situationen, fordi elevens retssikkerhed tilsyneladende er vigtigere end lærerens”, siger Lise Vadsager.

Hun håber, at DLF vil gøre en indsats for at øge opmærksomheden om det stigende problem.

Skæld ud kan føre til tjenstlig samtale

Formand for Kolding Lærerkreds Ravi Willesen oplever samme tendens.

Han understreger dog, at det er meget forskelligt, hvordan skoleledelserne håndterer elevklager.

”Vi har mange hændelser, som bliver håndteret på den enkelte arbejdsplads. Den stille berøring på skulderen kan hurtigt blive til en anklage. Nogle lærere er nervøse. Og der er en fornemmelse af, at alt kan blive misforstået”, siger Ravi Willesen.

Han mener, at lærernes mulighed for at reagere over for eksempelvis udadreagerende elever er blevet begrænset.

Læreres retssikkerhed er truet

”Det skrider, når det handler om den verbale del. Vi har skoler med værdier som ’skolen uden skældud’ eller ’den anerkendende skole’. Man fjerner én mulighed for irettesættelser, og man sætter ikke noget ind i stedet for. Og det skaber afmagt. Nu kan skældud føre til en tjenstlig samtale, hvor vi fra kredsen også skal møde op”, fortæller Ravi Willesen.

Flere steder er der pædagogiske tiltag som eksempelvis low arousal på skolerne, som betyder, at lærerne skal sikre en ikke-konfronterende pædagogik på skolen.

”Lærerne er tvunget ind i en ramme, hvor vi skal inkludere. Men så kommer der samtidig nye ord på, hvordan vi skal drive pædagogik. På den måde fjerner man nogle af lærernes handlemuligheder. Hvis man hæver stemmen, kan man pludselig blive kaldt til samtale om, at man som lærer ikke er i balance, og der er ingen, der spørger ind til, hvad man som lærer var udsat for, før man hævede stemmen”, siger Ravi Willesen.

Også han mener, der er behov for et større fokus på lærernes retssikkerhed.

”Der er nogle steder, hvor de modtager en elevanklage, og så siger de, at så må jeg antage, den er rigtig, lige meget hvad læreren siger. Men sådan er det ikke på alle skoler”.

Læreren har bevisbyrden

Også i Slagelse har den lokale lærerformand oplevet tendensen på enkelte af kommunens skoler.

”Vi har ikke dokumentation for et bestemt antal episoder, men vi får meldinger om, at det sker”, siger formand for Slagelse Lærerkreds Jacob Seersholm.

”Problemet er, at der opstår episoder, hvor man tidligere tænkte, at lederen havde lærerens ryg. Sådan er det bare ikke nødvendigvis længere. Nogle gange er den første reaktion, at man indkalder læreren til at forklare sig. Læreren føler sig mistænkeliggjort, indtil man får bevist det modsatte”.

Slagelse er en af de kommuner, der er meget hårdt ramt af besparelser, hvilket presser lærerne. Det øger ifølge Jacob Seersholm risikoen for, at der opstår flere episoder mellem lærere og elever på skolerne.

”Det er helt klart, at der sker flere af de her episoder. Der er brug for langt flere to-lærertimer, som kan afhjælpe tilspidsede situationer”, siger han.