Skoleledelser og kommuner skrider hurtigere end tidligere til øjeblikkelig bortvisning eller andre ansættelsesretlige sanktioner, når lærere bliver anklaget for vold eller anden grænseoverskridende adfærd over for elever.

Det oplever Danmarks Lærerforening (DLF), som er bekymret over udviklingen.

Advokat i Lærerforeningen Camilla Bengtson ser flere og flere sager, hvor hun mener, at kommunerne slet ikke har undersøgt sagen grundigt nok og fulgt det såkaldte officialprincip, før de for eksempel skrider til bortvisning.

En skole kan bortvise en lærer, hvis læreren groft misligholder sit job. En bortvisning er den alvorligste reaktion, som en arbejdsgiver kan komme med. Bortvisning betyder, at der ikke er noget opsigelsesvarsel, læreren får derfor ikke løn, fra den dag bortvisningen sker.

“Vi ser arbejdsgivere, der går i panik, når de får klager over lærere. Så lægger de alene børnenes oplevelser til grund for, at anklagerne er sande. Det er tydeligt, at der er sket en udvikling, hvor kommunerne ikke formår at standse op og undersøge sagen”, siger Camilla Bengtson.

Lærer bortvist for at tage fat i elever

Senest har hun på vegne af et medlem vundet en sag ved en faglig voldgift, hvor kommunen måtte betale løn og godtgørelse for usaglig bortvisning på 560.000 kroner til læreren (læs sagen side 16).

Dommeren mente ikke, at opmuntrende dunk i ryggen, hiv i hestehaler og en hånd på et hoved var grund nok til bortvisning af læreren. Og sagen er desværre ikke enestående, fortæller Camilla Bengtson.

“Det er vigtigt at beskytte eleverne mod grænseoverskridende handlinger, men arbejdsgiverne glemmer, at de har en oplysningsforpligtelse. Det har de særligt i så indgribende sager som dem her”, siger hun og peger på, at flere kommuner hverken hører kollegaer, lytter til den pågældende lærers forklaring eller ser på, hvordan anklagen er opstået, før de skrider til bortvisning.

I DLF oplever man, at skoleledelsernes iver efter at sikre, at børn ikke bliver krænket, går ud over lærernes retssikkerhed.

Kommuner og skoleledelser glemmer simpelthen, at der er krav om, at ledelsen har særlig pligt til at undersøge sagen, når der opstår beskyldninger. Ifølge oplysningsforpligtelsen skal ledelserne oplyse sagerne, herunder også lytte til lærernes forklaringer grundigt, før de træffer en afgørelse, forklarer hun.

“Det er vigtigt, at de sager bliver undersøgt til bunds, før man skrider til alvorlige sanktioner. Men der mangler procedurer på mange skoler. Man ved simpelthen ikke, hvad man skal gøre, og så kommer automatreaktionerne”, siger Camilla Bengtson.

Skoleledere: Anklager undersøges

Skolelederforeningens næstformand, Dorte Andreas, mener dog ikke, at skolelederne forfalder til automatreaktioner, der truer lærernes retssikkerhed:

“Min første reaktion er, at en skoleleder ikke skrider til handling, før sagen er grundigt undersøgt. Som skoleledere kan vi ikke bare afskedige uden at have foretaget en foregående undersøgelse, og man vil også få kommunens HR-afdeling indover”, siger hun, som dog godt forstår skoleledelser, der reagerer hurtigt:

“Kommer der alvorlige anklager, bliver man nødt til at agere. Man behøver ikke at afskedige læreren, men man må tage det seriøst og finde ud af, hvad det handler om, af hensyn til både eleven og læreren selv”.

Hun peger dog på, at Skolelederforeningen oplever, at kommuner har fået større opmærksomhed på, at der skal handles hurtigt, når lærere bliver anklaget for vold eller grænseoverskridende adfærd.

“Vi ser en mindre tolerance. Vi har oplevet, at enkelte skoleledere er blevet afskediget for ikke at have handlet over for en lærer eller en pædagog – også selv om det kan handle om episoder, der ligger flere år tilbage – men der er tale om sager, hvor det har handlet om krænkende adfærd, og hvor medarbejderen er blevet dømt ved en retssag. Der har været en række sager på landsplan, som gør, at der er mindre tolerance i forhold til krænkelser. Men der bliver ikke besluttet en afskedigelse, uden at anklagen er grundigt undersøgt”, siger Dorte Andreas.

Flere lærere bliver anklaget

Bortvisningssagerne er blot toppen af en tendens, hvor lærere kommer i klemme, når elever anklager dem for grænseoverskridende adfærd.

I 2020 begyndte DLF at registrere antallet af medlemshenvendelser, der drejer sig om lærere, der bliver anklaget for vold, trusler, ulovlig magtanvendelse, krænkende sprogbrug eller seksuelt grænseoverskridende adfærd over for elever.

Det første år registrerede DLF ti henvendelser til foreningens telefonrådgivning fra lærere, der var blevet anklaget for vold eller krænkende adfærd. Året efter steg tallet til 13. Indtil 30. juni i år er der allerede registreret 18 henvendelser.

Konsulent Lars Lidsmoes er en af dem, der tager imod henvendelser fra medlemmer i DLF’s rådgivning, og han mener, at stigningen er kraftig.

“Hvis vi fremskriver det seneste tal, så det gælder hele 2022, så taler vi om noget, der ligner en firedobling af henvendelser. Det er meget”, siger han.

Lars Lidsmoes fortæller, at det er meget skamfuldt for medlemmer, der bliver anklaget for grænseoverskridende adfærd.

“De, der ringer, har brug for at få hjælp til at håndtere den belastning, det er at blive beskyldt for noget, som man ikke mener at have gjort. De ønsker vejledning til, hvordan de fortsat skal undervise de elever, som er kommet med beskyldningerne, og hvordan dialogen med lederen skal tages”.