I alt 60 elever har fundet andre steder at gå i skole, efter at det blev besluttet at slå Østre Skole sammen med Gimsing Skole i Gimsing i Struers udkant.Copyright: Google Street View
Struer-lærere får fyreseddel efter skolefusion og elevflugt
Skolesammenlægningen af to Struer-skoler drev eleverne væk. Den nye skole har nu 7 millioner kroner i underskud, og 14 ansatte har fået et fyringsvarsel. Men nu er kommunen klar til at hjælpe.
Torben Voss, kredsformand i Vestjyllands Lærerforening: "Man har ikke gjort noget for at skaffe penge til den skoleomlægning, og det er det, vi ser konsekvenserne af nu".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I sommeren 2015 diskuterede politikerne i Struers kommunalbestyrelse, hvordan man skulle føre en skolesammenlægning af Gimsing Skole og Østre Skole ud i livet. I stedet for at bygge en helt ny skole, der kunne ligge centralt i midtbyen, valgte man i oktober at renovere Gimsing Skole og på sigt genhuse eleverne der.
Annonce:
Problemet var bare, at mange af eleverne nu gik i skole langt fra deres bopæl, og at forløbet af nogle forældre blev oplevet som tumultarisk og usikkert, hvorfor de trak børnene ud af skolen. Omkring 60 børn flyttede derfor væk fra den nye Limfjordsskolen.
Efter denne politiske beslutning har Limfjordsskolen haft svære økonomiske problemer, som i onsdags førte til afskedigelsen af 14 ansatte - heraf otte lærere - ud af 90 ansatte.
"Man kommer helt sikkert til at kunne mærke det på skolen. De lærere, der nu er på skolen, skal løbe det hurtigere. Det er ikke usædvanligt at fyre fem-seks lærere på en stor skole som vores. Det, der er usædvanligt, er, at man fyrer 15 procent af vores medarbejderstab på grund af en noget kaotisk politisk beslutning", siger skoleleder Claus Rokkjær.
Annonce:
2,5 millioner som plaster på såret
Limfjordsskolen har altså medarbejdere til flere elever, end der faktisk går på skolen - og udgifter til lærerlønninger, som der ikke er elever til at finansiere.
Det forklarer en del af underskuddet, siger Steen Jakobsen, formand for Struer Kommunes børne- og ungeudvalg. Han vil derfor på tirsdag i byrådet fremlægge et forslag om at kompensere for elevtabet. Han regner med, at det vil blive vedtaget at nedsætte skolens gæld med 2,5 millioner kroner.
"Det er brandærgerligt, at der skal fyres så mange. Det har ikke været let at skulle håndtere en skolesammenlægning, og ledelsen har virkelig gjort et kæmpe stykke arbejde oven i skolereform og nye krav, der skulle implementeres. Men sammenlægningen skabte en sådan usikkerhed, at flere elever flyttede væk, og det gjorde så også, at der var flere ansatte, end der reelt var brug for", siger Steen Jakobsen (V), der selv er lærer.
Han erkender, at politikerne i kommunen kunne have gjort mere for at beskytte skolen mod, at eleverne flyttede. Derfor har han regnet ud, hvad de cirka 60 elever, skolen er gået glip af, har medført af økonomiske tab. Hans forslag om kompensation er derfor 2,5 millioner kroner.
"Skoledistrikterne skulle være ændret"
Claus Rokkjær mener, at politikerne skulle have gjort mere for at forhindre, at eleverne flyttede. Lederen er glad for den håndsrækning på 2,5 millioner, der er udsigt til, men påpeger, at skolens gæld skal afdrages over fire år. 2,5 millioner kan på den måde ikke betale ret mange lærerlønninger, samtidig med at gælden skal betales af.
Annonce:
"Vi ville have stået i en anden situation, hvis politikerne så bare havde tilpasset sig den nye skolestruktur og givet besked lidt før om, hvad man ville ende med at gøre. Politikerne kunne have lavet skoledistrikterne om, og vi kunne have forberedt os lidt bedre", siger Claus Rokkjær.
Lærerkredsformand Torben Voss mener også, politikerne har prioriteret dårligt:
"Man har ikke gjort noget for at skaffe penge til den skoleomlægning, og det er det, vi ser konsekvenserne af nu. Eleverne forsvandt, lige som man havde fået medarbejderstaben på plads", siger Torben Voss, der ligesom skolelederen er uenig med politikerne om, at noget af personalet var 'til overs':
"I gennemsnit har lærerne 774 undervisningstimer om året, så uden tvivl vil lærerne blive endnu mere pressede", siger Torben Voss.
Annonce:
Chokerede, men forstående lærere
De store ændringer på Limfjordsskolen havde været under opsejling i et godt stykke tid, siger tillidsrepræsentant Jette Helene Knarberg. Men det kom alligevel som et chok for lærerne, at der blev fyret 15 procent af medarbejderstaben.
"Da vi fik meddelelsen og folk blev kaldt ind var der en meget trykket stemning, selvfølgelig. Vi var utrygge, og det var selvfølgelig ikke sjovt for nogen. Men vi har haft et fællesmøde, hvor vi har snakket om det, og ånden er optimistisk. Vores kerneopgave er undervisning, og det er folk fuldt indstillede på at køre videre med", siger Jette Helene Knarberg.
En af de 14 afskedigede ansatte er viceskoleleder Kurt Ove Andersen. Han fortæller til Dagbladet Holstebro/Struer, at han har fået job på en anden skole.
"Vi er jo temmelig mange ledere på Limfjordsskolen, så én af os skulle flytte sig. Det var ikke så svært at forudse, at det var den vej, det gik".
Skoleleder Claus Rokkjær møder forståelse på lærerværelset for, at han har været tvunget til at afskedige så mange lærere:
"Vi troede egentlig alle, at politikerne ville komme os til undsætning med nogle midler, så vi kunne undgå fyringer. Men det skete så ikke, i hvert fald skete det for sent, og så måtte det ende sådan her. Lærerne har været chokerede over omfanget, men jeg er imponeret over, hvor forstående de er overfor beslutningen".
