Der er stor forskel på, hvor godt fusionsskolerne fungerer, viser en rundspørge, Folkeskolenhar foretaget blandt lærerkredsene i DLF i forbindelse med den årlige undersøgelse af skolenedlæggelser. Ikke alle kommuner har lagt skoler sammen, men 44 lærerkredse har svaret på spørgsmålet, og ingen af dem jubler af begejstring. Fem lærerkredse har dog overvejende positive erfaringer.Det er en populær manøvre blandt lokalpolitikere at lægge skoler sammen. Siden 2005 er cirka 430 skoler smeltet sammen til skoler med undervisning på flere matrikler. Når yderligere 31 skoler lægges sammen til 11 skoler til sommer, vil der være knap 200 sammenbragte skoler på landsplan med et elevtal, som varierer fra 250 til over 2.100 elever. 

Oplysningerne på kortet bygger på Folkeskolens årlige undersøgelse af skolenedlæggelser og skolesammenlægninger blandt lærerkredsene i DLF. Folkeskolen sikrer sig, at samtlige lærerkredse svarer. Eventuelle ukorrektheder i kortet kan skyldes, at der mangler oplysninger i svarene.

Efter skolesammenlægninger: 
Styrmanden mangler for tit

»Men det kræver, at ledelsen tør tage ansvar for den vej, skolen samlet skal gå«, siger Lene Højriis Nielsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne i Faxe Kommune.

15 lærerkredse har overvejende negative erfaringer. Det gælder blandt andet på Lolland, hvor alle skoler blev en del af en distriktsskole i 2008.

»Der er langt til ledelsen og dermed langsomme beslutninger. Man foregiver at være én skole, men det har svært ved at virke i praksis«, lyder det fra kredsformand Henrik Hansen.

Samme melding kommer fra Skiveegnens Lærerkreds.

»Det er svært at få disse skoler til at fungere som én skole, selvom alle gør en indsats. Samtidig kan vi se, at der ikke er den økonomiske gevinst, man havde regnet med«, siger formand Leif Primdal.

Forskel fra skole til skole

Der kan være forskel fra skole til skole i selvsamme kommune - og fra afdeling til afdeling på den enkelte skole - så det er svært at give et entydigt billede, påpeger fire lærerkredse.

Fællesskoler har ikke nødvendigvis noget til fælles

»På Kildegårdskolen Vest, som modtager elever til udskolingen fra Kildegårdskolen Øst, er der glæde over flere elever og nye kolleger, men der er også kommet større pres på faciliteterne. På Kildegårdskolen Øst, der er blevet mindre og har mistet 'sin' ledelse, har lærerne flere negative erfaringer. Desuden er det besværligt for alle elever og ansatte at mødes. Til gengæld er det positivt, at der har været mulighed for at opfinde nyt«, siger sagsbehandler Jens Lunden fra Herlev Lærerforening. Han er selv lærer på skolen.

Også Fredensborg Lærerkreds tegner et varieret billede. På plussiden står en bedre udnyttelse af lærerkompetencer i klassetrinssamarbejdet og muligheden for linjer i udskolingen. Minus er, at der ikke er sammenhæng mellem lærerne, som typisk underviser på en matrikel.

Gevinsten skal blive i skolen

Hvis lærerne skal opleve en sammenlægning som en succes, skal den besparelse, man opnår ved stordrift, bruges til at udvikle kvaliteten, understreger professor Lars Qvortrup, Aalborg Universitet, som har set på skolefusioner i Norge og Danmark.

»Hvis man alene lægger skoler sammen for at opnå stordriftsfordele, er det i bedste fald ligegyldigt, og i værste fald gør det skade, fordi lærerne opfatter det som forringelse af kvaliteten. I stedet skal man bruge de sparede resurser til at styrke ledelsen og til at forbedre samarbejdet mellem lærerne, så de oplever et fagligt løft, for eksempel gennem stærkere årgangs- og klasseteam og vejledere i blandt andet læsning, matematik, adfærd, kontakt, trivsel og inklusion«, siger Lars Qvortrup.

Det kan imidlertid være svært at opnå stordriftsfordele i geografisk store kommuner.

»Den store økonomiske gevinst ligger i at samle eleverne i større klasser, men det er svært at gennemføre, hvis det betyder, at børn på seks-ti år skal transporteres over lange afstande«, siger Lars Qvortrup.