Unge med forskellige funktionsnedsættelser klarer sig bedre i grundskolen end tidligere, når man måler på, hvor mange der gennemfører folkeskolens prøver. Samtidig begynder størstedelen af unge med en funktionsnedsættelse på en ungdomsuddannelse. Det viser to analysenotater fra Vidensenhed for børn og unge med særlige behov (Vibus).

”Formålet med notaterne er at give ny viden om børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser. Resultaterne vil indgå i grundlaget for Vibus’ anbefalinger til et fremtidigt fagligt grundlag for en styrket indsats for elever med særlige behov og vil være afsæt for drøftelser om fremtidige vidensbehov”, skriver undervisningsminister Matias Tesfaye (S) til Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

Otte ud af ti ordblinde gennemfører prøverne

Den samlede andel af unge, der har gennemført folkeskolens prøver i 9. klasse, er steget fra knap 84 procent af årgang 1994 til næsten 92 procent af årgang 2004.

Notatet ser nærmere på unge med somatiske, sensoriske og psykiske funktionsnedsættelser, indlæringsvanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, autisme, udviklingshandicap og ordblindhed.

Stigningen i andelen, der gennemfører folkeskolens prøver, er større i næsten alle grupper end for unge uden funktionsnedsættelser, men der er forskel mellem dem. Eksempelvis spænder andelen fra fødselsårgang 2004, der gennemfører folkeskolens prøver fra 11 procent blandt unge med udviklingshandicap til 82 procent blandt unge med ordblindhed.

Gennemførslen af prøverne i størstedelen af grupperne med og uden funktionsnedsættelser steg særligt fra årgang 2001 og frem, men det gælder især blandt unge med ordblindhed. Det skyldes formentlig blandt andet, at en større andel af unge fik registreret ordblindhed i de senere årgange, noterer Vibus.

Andelen, som ikke har gennemført folkeskolens prøver, inkluderer blandt andet unge, som er fritaget fra prøver, og unge fra prøvefrie skoler.

Karaktergennemsnit er blevet højere

Karaktergennemsnittet fra de bundne prøver i 9. klasse er højere for årgang 2004 end for årgangen ti år tidligere. Det gælder for alle funktionsnedsættelsesgrupper med undtagelse af unge med autisme.

Karaktergennemsnittet er lavere for samtlige funktionsnedsættelsesgrupper end for unge uden funktionsnedsættelser. Der er samtidig betydelige forskelle i gennemsnittet mellem grupperne af funktionsnedsættelser. For eksempel spænder karaktergennemsnittet for årgang 2004 fra 7,3 for unge med sensoriske funktionsnedsættelser til 5,4 for unge med udviklingshandicap.

Unge med psykiske nedsættelser har højt fravær

Notatet ser også på fravær i 9. klasse. Her er tendenserne for hver gruppe forholdsvis stabile for de forskellige fødselsårgange. Elever med adfærdsforstyrrelser, autisme og psykiske funktionsnedsættelser havde mere end ti procents fravær, mens unge med psykiske funktionsnedsættelser havde det højeste samlede gennemsnitlige fravær på 13,9 procent, hvilket ”drives af et højere syge- og ulovligt fravær”.

Til sammenligning har elever uden funktionsnedsættelser både det laveste totale fravær (5,9 procent) og inden for både lovligt og ulovligt fravær og fravær på grund af sygdom.

De fleste fortsætter på en ungdomsuddannelse

I det andet analysenotat konstaterer Vibus, at der stadig er væsentlige forskelle på, hvordan unge med og uden funktionsnedsættelser klarer sig i overgangen til ungdomsuddannelse:

• Størstedelen af unge med funktionsnedsættelser påbegynder en ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Dog er andelen, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse efter afslutningen af grundskolen, lavere for unge med funktionsnedsættelser (73 procent) end for unge uden funktionsnedsættelser (87 procent).
• Unge med funktionsnedsættelser har overordnet set en højere frafaldsrate fra gymnasiale uddannelser (13 procent) end unge uden funktionsnedsættelser (syv procent). Unge med ordblindhed har et lavere frafald fra erhvervsuddannelser (27 procent) end unge uden funktionsnedsættelser (37 procent).
• En større andel af unge med funktionsnedsættelser har ikke gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige (32 procent) sammenlignet med unge uden funktionsnedsættelser (15 procent).