”Dårlig” og ”uærlig” politik. Det var nogle af de ord, som De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, brugte om den skoleaftale, som folkeskoleforligskredsen indgik i midten af marts.

Alligevel skrev De Radikale under på dele af den, ”for den var blevet værre, hvis vi var gået”, som Lotte Rod dengang sagde til Ritzau.

Hun lægger da heller ikke skjul på, at hun er træt af politiske aftaler på skoleområdet, der bliver dårlige, fordi de ikke må koste penge. Selv har De Radikale i forbindelse med partiets sommergruppemøde netop tegnet konturerne til et udspil, hvor ”underskud vendes til overskud” i folkeskolen. I alt er partiet parat til at afsætte 15 milliarder kroner årligt til børn og familiers hverdag, herunder en del af dem til folkeskolen.

”I folkeskoleaftalen fra marts mangler der en milliard kroner, fordi politikere af et godt hjerte vil alle mulige ting, men ikke sætter pengene af til det. Og så bliver det igen en besparelse på det grundlæggende i skolen, nemlig at lærerne har tid til eleverne og tid til at lave god undervisning”, siger Lotte Rod.

Ifølge Lotte Rod har politikere gennem årene lavet i hvert fald to fejl, hvad angår folkeskolen. Dels har man trukket alt for meget ned over skolerne; lange skoledage, nationale tests, fælles mål og en udpræget brug af onlineportaler.

”Dels har man igen og igen lavet besparelser. Vi vil gerne det modsatte. Børnegruppen har gennem årene ændret sig, og hvis inklusionen skal lykkes, skal skolen bygges på en stærk almenpædagogik”, siger hun.

”Det kræver, at lærerne har tid til at forberede sig og har mulighed for at lave varieret undervisning. Det kræver også, at der er langt flere timer og frikvarterer med en ekstra lærer eller pædagog, så man ikke som i dag kan være tvunget til at skulle vælge mellem, om man skal begynde sin undervisning eller løse en konflikt opstået i frikvarteret”, uddyber Lotte Rod.

De ekstra penge, I vil afsætte til folkeskolen, skal derfor primært gå til flere voksne i skolen?

”Det konkrete udspil kommer vi med i løbet af den næste måned. Men som radikal ligger det dybt i mig, at politikere ikke skal finde på alle mulige puljer, når det, der i virkeligheden er brug for, er flere lærere, som har tid til at lave god undervisning”.

Du sagde i forbindelsen med folkeskoleaftalen i marts, at du har meget svært ved at finde på noget positivt at sige om den. Hvad ville I gerne have haft med, som I ikke kunne få igennem?

”Først og fremmest ville vi gerne have sat de penge af, det koster at lave god almenundervisning. Derudover ville vi gerne have givet skolerne reel frihed. Det er lykkes at gøre skoledagen kortere, men noget af det, der binder skolen allermest, er dels eksamenerne og dels, at man har taget retten til at indkøbe materialer fra lærerne, som i stedet har fået trukket en onlineportal ned over hovedet oppefra.”

Du ville gerne have haft mindre skærm og færre eksamener?

”Ja, mindre skærm og i stedet mere undervisning, der kan mærkes, hvor eleverne får lov til at glemme sig selv og blive opslugt sammen med læreren. Der går aftalen slet ikke langt nok. Der gøres ikke noget ved portalundervisningen, og der gøres meget lidt ved eksamenerne”.

Ny skoleaftale

Har du styr på, hvad skoleaftalen gør ved prøverne?

Antallet af prøver bliver i aftalen reduceret fra otte til seks. Hvad er for dig at se problemet med eksamen?

”Der er for mange elever, der fra de begynder i 7. klasse, mest af alt skal lære ting, fordi det skal bruges til eksamen, så de kan komme videre i uddannelsessystemet. Jeg så gerne en helt anden udskolingsform, hvor man i stedet får lov til at være nysgerrig og fordybe sig. Hvor man kan få lov til at beskæftige sig med noget, fordi det er spændende, ikke fordi det skal bruges til eksamen”.

Er det ikke meget smart at have en objektiv målestok i form af en eksamen og en karakter for at kunne vurdere, hvordan en elev har klaret sig igennem et skoleforløb?

”Jo, det er det, især hvis vi får en ny karakterskala. Men det er politisk valg, hvornår man skal sortere elever. Et af mine forbilleder, den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen, sagde, at skolen skal stå i sin egen ret, den skal ikke være forstue til videre uddannelse. Det er den blevet. Vi ser som parti meget hellere, at eleverne får lov til at fordybe sig, og at lærerne får lov til at brænde for deres fag. Det er kun, fordi vi i 10-20 år har været så fokuseret på eksamen, at vi næsten ikke kan forestille os, at det kunne være helt anderledes”.

Men på en eller anden måde skal der vel foregå en sortering i, hvem der skal hvad efter folkeskolen?

”Det kunne lige så godt være, at der er mere vejledning i udskolingen, og at man i øvrigt havde en ungdomsuddannelse, hvor alle går ind ad den samme dør, hvorefter de vælger forskellige retninger. For selvfølgelig er der forskel på, hvilket niveau man skal kunne matematik på, alt efter hvad man går videre med. I dag undervurderer vi vejledningen og de unges egen stillingtagen og har i stedet en idé om, at det er os på Christiansborg, som er bedst til at styre de unge i en retning.”