For nogle elever giver eksamen i 9. klasse lette sommerfugle
i maven, men for andre er det meget værre.
Nogle elever er så nervøse over at
skulle præstere til eksamen, at det bliver til regulær eksamensangst, som kan
fylde i dagene, ugerne eller månederne op til eksamen, ligesom angsten kan
forhindre eleven i at kommunikere fornuftigt og roligt til selve prøven.
Børnetelefonen hos Børns Vilkår er et af de steder, børn og
unge bl.a. ringer til for at få rådgivning. Her oplever man, at eksamensangst hos
folkeskoleelever især har taget fart som følge af folkeskolereformen og den øgede
fokus på test og karakterer, der fulgte med.
Det fortæller Sanne Lind, børnefaglig konsulent hos Børns
Vilkår og tidligere lærer i udskolingen.
”Vi kan mærke, at vi har en generation af unge mennesker,
der oplever et stort pres af forventninger. Som samfund har man ønsket en mere fagfaglig
folkeskole med fokus på test og resultater, og det har skabt et stort pres på mange unge, som de giver udtryk for, at de slet ikke
kan leve op til. De
unge føler et voldsomt pres i dag”.
Forældre ringer for at få hjælp
Det er især de mundtlige præstationer, eleverne kæmper med.
Sådan lyder det fra Anna Stelvig, der er cand.mag i psykologi og stifter af Minday, det tidligere Studymind, der siden 2012 blandt andet har rådgivet især studerende, der er nervøse ved mundtlige præstationer.
Men selvom virksomheden er målrettet unge og voksne, er der masser af 9.klasseelever, der ringer ind for at få hjælp, fortæller Anna Stelvig.
”De fylder stort set lige så meget som gymnasieelever, og det er typisk elevernes forældre, der ringer ind for at få hjælp”, siger Anna Stelvig:
”Når vi taler med dem, er de bange for ikke at kunne nå at forberede sig godt nok, ikke at få vist det de kan eller at gå i stå til eksamen. Der kan være mange former for bekymringer, men det fælles er frygten for ikke at klare det godt nok og blive vurderet negativt til eksamen.”
5 ting der kan hjælpe den nervøse elev
Sanne Lind og Anna Stelvig har begge delt deres gode råd til lærerne om, hvordan man bedst hjælper eleven gennem eksamen.
1. Tal om eksamen med eleverne – men ikke for tidligt
For både Anna Stelvig og Sanne Lind er det en god idé at
bringe eksamen på banen sammen med klassen på en rolig og afmystificerende måde.
Gennemgå eksempelvis situationen omkring den mundtlige prøvesituation detaljeret
og forklar, hvordan det hele forløber. På den måde kan man afdramatisere eksamen.
”Det kan give eleven ro, at de kan se situationen for sig.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at eksamen i 9. klasse betyder virkelig
lidt for ens fremtid, og at de karakterer, eleverne får, er et øjebliksbillede og ikke siger noget som
helst om, hvem de er, og hvad de kan”.
Man kan også uddybe for eleven, at man er der for at hjælpe eleven gennem eksamen, og at man er på deres "side". Man kan dog også komme til at tale om eksamen for tidligt,
lyder det fra Sanne Lind.
”Vi oplever, at elever bliver pressede, når der bliver talt
om eksamen helt ned til 7. klasse. Det gør, at eksamen bliver gjort til noget
kæmpestort. Især skal man droppe at bruge eksamen som trussel eller misforstået motivation
til at gøre sig umage eller lave lektier".
"Læringen skal jo helst give mening på
grund af sit indhold, ikke fordi eleverne bliver bange for at floppe til
eksamen”.
2. Øvelse og atter øvelse
En udbredt måde at gøre eleverne klar til mundtlig eksamen er at øve eksamenssituationen. Og det er der rigtig god grund til at gøre, lyder det fra Anna Stelvig.
”Vi ved fra forskning, at eksponering, som det hedder, når man sætter sig selv i den situation, man er bange for, er en veldokumenteret måde at overkomme sin nervøsitet og angst".
"Jo flere gange man prøver at være i situationen og opnår små succesoplevelser, jo tryggere bliver man ved det. Og på den måde kan man give eleverne positive erfaringer med det at gå til eksamen som vil styrke dem i den rigtige situation”.
Det behøver ikke nødvendigvis være en eksakt kopi af eksamenssituationen med grøn dug og hele pivtøjet.
”Det handler om at øve sig i at formidle sin viden højt foran andre. Og det kan man jo øve på alle klassetrin gennem fremlæggelser og øvelser, hvor eleverne skal præsentere for hinanden”.
3. Venligt kropssprog – men overdriv ikke
Til selve eksamen er det en god idé at gøre noget ud af at skabe et trygt eksamensrum, hvor der for eksempel står vand og blomster på bordet.
Men det kan også være smart på forhånd at forberede eleverne på, at de ikke skal være for optagede af, hvordan eksaminator og censor opfører sig, lyder det fra Anna Stelvig.
”Når vi rådgiver elever, så siger vi ofte til dem, at de skal prøve at se bort fra, om censor rynker panden, om der bliver skrevet mange noter, eller om der bliver nikket eller smilet. Det er bedre at gøre sig uafhængig af kropssprog og holde fokus på det faglige, man gerne vil sige. For man ved aldrig, hvad andre tænker, og risikoen for katastrofetanker der gør en endnu mere nervøs, den er stor”, lyder det.
Hun påpeger selvfølgelig, at det er en god idé at udstråle varme og venlighed i eksamenssituationen og nikker opmuntrende, hvis eleven er i problemer.
4. Lav en aftale med eleven
Har du en elev, som er særligt nervøs for eksamen, foreslår
Sanne Lind fra Børns Vilkår, at du lytter til, hvad der presser eleven og så laver en aftale med eleven om, hvordan du bedst kan hjælpe og støtte eleven i ”nødsituationer”.
For eksempel kan I på forhånd tale om, at hvis du som lærer
mærker, at eleven er gået helt i sort, så kan du tilbyde at hjælpe ved at
stille nogle bestemte spørgsmål, hjælpe med nogle vejrtrækningsøvelser, eller
at I lige sammen rejser jer og strækker benene og drikker noget vand.
”Og hvis der virkelig er tale om svær angst, så er det måske
muligt at dispensere fra nogle af reglerne om den mundtlige prøve. Så hvis
eksamen begynder med fem minutters fremlæggelse fra eleven, så kan eleven måske
få lov at begynde med almindelige spørgsmål, hvis fremlæggelsen er det, der
fremprovokerer angst”, lyder det fra Sanne Lind.
”Eleverne har tit en meget traditionel opfattelse af, hvad
en rigtig eksamen er, og at man ikke må tøve eller tænke, at det kun handler om
at shine. Men hvis den opfattelse skaber ekstrem angst, så er det måske en
god idé at løsne rammerne en smule. Så eleven får en god succesoplevelse”.
5. Efter eksamen – ros for det faglige
Når eksamen er veloverstået, er det tid til feedback. Det har Anna Stelvig et par råd til, hvordan du kan gøre:
”Prøv at holde feedbacken til det rent faglige og undgå især at bruge nervøsiteten som grund til, at eleven ikke får en bedre karakter, end de gør”.
”Når eleven får at vide: 'Du var jo lidt nervøs, så det blev kun til 4', er det som regel fordi læreren vil signalere, at de godt ved, at eleven kan meget mere, end de viser. Men for eleven lyder det som om, at de får 4, fordi de var så nervøse. Det kan betyde, at de fremover vil frygte nervøsiteten og derfor bruge en masse energi på at bekæmpe den, så den jo ikke skader deres præstation. Men et sådan fokus er ikke særlig hjælpsomt, da det bliver svært at fokusere på det faglige og få vist det, de kan.”
