Til december, 22 år efter at den første Pisa-undersøgelse udkom, vil vi igen stå med ny viden om danske 15-åriges kompetencer i matematik, læsning og naturfag sammenlignet med unge i andre lande. Denne gang med matematik som hovedfokus. 

Men hvad kan lærerne – og politikerne – egentlig bruge den viden til?

Folkeskolen har fået Lóa Björk Jóelsdóttir, der er ph.d., lektor ved Via University College, tidligere lærer og en af de to matematikeksperter i det danske Pisa-konsortium, til at give sit bud.

Og det første, hun fortæller, er, at den matematiske grundforståelse i Pisa faktisk ikke er så fjern fra den, der dominerer danske matematiklærerkredse. 

“Det, som Pisa anser som gode matematiske kompetencer, er problemløsning, modellering og matematisk argumentation. Pisa er ikke en færdighedsprøve, og faktisk vil nogle måske mene, at opgaverne er for teksttunge. Efter min mening er mange af elementerne tæt relateret til den danske opfattelse af de matematiske kompetencer”, siger Lóa Björk Jóelsdóttir, der sammen med sin kollega Kaj Østergaard har skrevet den danske Pisa-rapports matematikdel. 

Pisa 2022

Pisa-undersøgelsen gennemføres normalt hvert tredje år. Senest offentliggjorte Pisa-undersøgelse blev præsenteret i december 2019. Den næste Pisa-runde skulle derfor have været i 2021, men coronaviruspandemien i foråret 2020 betød, at det i både Danmark og mange andre lande blev aflyst. I stedet bliver Pisa 2022 offentliggjort den 5. december i år. 88 lande har deltaget. 

Et konsortium bestående af forskningsinstituttet Vive, Danmarks Statistik og professionshøjskolerne Via og UCL har gennemført den danske del af Pisa 2022. Ved samtlige syv tidligere Pisa-runder har Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, været en stor del af projektet, men da denne runde var i udbud, takkede DPU nej til at gå med i konsortiet. 

I Pisa 2022 er hoveddomænet matematik. Det betyder, at alle deltagende 15-årige har besvaret opgaver inden for faget matematik, mens kun halvdelen har besvaret opgaver inden for læsning og den anden halvdel inden for naturfag. Det særlige "innovative" domæne i Pisa 2022 er kreativ tænkning. Rapporten om dette område kommer først i sommeren 24, og det samme gælder den ekstra test af de unges finansielle kompetencer, som Danmark og mange andre lande har tilkøbt.

Som ved de seneste Pisa-runder har Danmark også tilkøbt en såkaldt oversampling af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at der deltager flere 15-årige danskere med anden etnisk baggrund, end de faktisk udgør af befolkningen, og det sker, for at man har tilstrækkeligt mange af dem til selvstændigt at kunne se på udviklingen i, hvordan de klarer sig skolemæssigt. Men i den samlede Pisa-undersøgelse vægtes køn, etnicitet, geografi, store og små skoler med videre, så de forskellige grupper indgår i resultaterne med den andel, de udgør af 15-årige. 

Matcher fælles mål 

Ifølge Lóa Björk Jóelsdóttir kan matematiklærere derude trygt fastholde fokus på den del af undervisningen, der handler om at løse virkelighedsnære problemstillinger, forstå, fortolke og argumentere. 

I hvert fald hvis Danmark skal klare sig godt i Pisa. Men det er netop også de kompetencer, Fælles Mål for den danske folkeskole vil have lærerne til at arbejde for. 

Her lyder formålsparagraffen for faget matematik: 

“Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv”.

Formålsparagraffen deler blandt andet et virkelighedsnært fokus med Pisa, lyder det fra forskeren.

“Selvfølgelig er Pisa digital og en prøve, der ikke tillader samarbejde, hvilket man ofte ville gøre i virkeligheden. Men udgangspunktet og det ultimative mål er, at eleverne skal kunne bruge de værktøjer, man tilegner sig i matematik, i den virkelige verden. Det kan vi genkende fra dansk kontekst”.

Desuden fortæller Lóa Björk Jóelsdóttir, at der er kommet en smule mere teknologiforståelse ind i Pisa 2022, end der har været før. Det, som på engelsk kaldes computational thinking.  

Gå ikke i panik – igen 

Chokbølgerne rullede populært sagt over landet, da den allerførste Pisa-undersøgelse udkom i starten af nullerne. Danske elever var slet ikke så kloge, som vi gik og troede, og skolen lykkedes heller ikke med at løfte eleverne ud af den negative sociale arv. Det blev en uddannelsespolitisk identitetskrise.

Kun få år efter chokket indførte politikerne de nationale test. Test, der blandt andet skulle rette op på de skuffende resultater, men som ifølge kritikerne måler alt for snævert og blandt andet har bidraget til et overdrevent fokus på dansk og matematik og en alt for boglig skole. På bekostning af blandt andet det praktiske element.

Som daværende undervisningsminister Bertel Haarder sagde på skoletopmødet i Sorø i august 2023 i en diskussion om den glemte praksisfaglighed: 

“Jeg var minister, dengang Pisa-chokket kom, og der tænkte vi, at det at gøre eleverne til dygtigere læsere, det ville ikke kunne gøre nogen skade. Men det kunne det så måske alligevel”. 

Generelt opfordrer Lóa Björk Jóelsdóttir også politikerne til ikke at reagere for hurtigt eller voldsomt på Pisas resultater, når de kommer.

“Det handler om at sige: Okay, der er denne her sammenhæng, eller der er sket denne her fremgang eller nedgang i kompetenceniveau. Hvad skyldes det mon, hvor ligger forklaringen? Hvordan kan vi eventuelt styrke de forskellige elevgrupper?” 

“Lige meget hvad er det vigtigste, at politikernes initiativer og tiltag sker i samarbejde med matematiklærere og eksperter på området”.

Alle test måler forskellige ting 

Lóa Björk Jóelsdóttir vil ikke komme ind på, om Pisa ligefrem er mere præcis og nøjagtig end for eksempel nationale test eller afgangsprøverne. Men hun fremhæver, at alle test måler forskelligt og har både fordele og ulemper.

“Afgangsprøverne er jo en evaluering af den enkelte elevs færdigheder og kompetencer som beskrevet i Fælles Mål, hvor Pisa er et politisk værktøj med fokus på det, som OECD har defineret som mathematical literacy. Det er meget svært at sammenligne”.

Derfor er et af Lóa Björk Jóelsdóttirs hovedbudskaber, at både lærere, ledere og politikere bør bruge Pisas resultater med en ophøjet ro og lade dem være til inspiration, frem for at man konkluderer noget generelt om de 15-åriges matematiske niveau. 

“Vi kommer til at stå med et tal, et gennemsnit for de 15-åriges niveau i forhold til de andre år og i forhold til andre lande. Og det siger jo i virkeligheden ikke ret meget. Til gengæld er der nogle interessante sammenhænge i forhold til eksempelvis køn og etnicitet samt elevernes resultater for de forskellige niveauer og emneområder, som måske giver nogle mønstre, man kunne undersøge yderligere”.

Hun understreger også, at Pisa ikke siger noget om den enkelte skole eller lærers undervisning. Men at man sagtens kan bruge resultaterne som et refleksionsværktøj. 

For eksempel vil det give rigtig god mening at gennemgå nogle af de opgaver, som Pisa frigiver til offentligheden, for at se, hvad eleverne egentlig bliver testet i. Måske kan både opgavetypen og ikke mindst definitionen af mathematical literacy bruges til inspiration i egen undervisning, siger Lóa Björk Jóelsdóttir.

“Man kan altid kigge ud over sin klasse eller skole og drage nogle paralleller mellem resultaterne og de tendenser, man ellers ser hos eleverne. Det kan være, at der er udfordringer med at læse teksttunge matematikopgaver, som man jo skal i Pisa. Der kan Pisa give nogle anledninger til at reflektere over, hvor man kunne yde ekstra indsatser inden for forskellige elementer”. 

“Men det er jo læreren, der kender sin klasse bedst. Det er ikke muligt at konkludere noget om sine egne elever hverken som lærer eller som skoleleder ud fra det, vi får at vide fra Pisa, men man kan se på trends for de danske elever og reflektere i forhold til egen elevgruppe”.

Ud over selve de matematiske opgaver undersøger Pisa også de 15-åriges oplevelser med matematik. Pisa-deltagerne har svaret på et spørgeskema om, blandt andet hvordan de oplever digitale værktøjer, arbejdsro, motivation og angst i forhold til matematik.

“Og det er måske mere spændende at tage op. Hvorfor oplever de elever det på denne her måde, hvis man sammenligner med eksempelvis andre nordiske lande, hvor kulturen ellers ligner den danske?” siger Lóa Björk Jóelsdóttir.