Der er for lidt tid til en eksperimenterende og undersøgende undervisning i matematik, når man samtidig skal gøre eleverne klar til at gå til afgangsprøve.

Sådan lyder det fra mange matematiklærere i en spørgeskemaundersøgelse om afgangsprøverne fra fagbladet Folkeskolen blandt lærere, der har haft elever til prøve i år.

Her svarer to tredjedele, at det påvirker deres daglige undervisning, at der er en afgangsprøve i faget. 

52 procent angiver, at der er noget, de synes er vigtigt, de nedprioriterer af hensyn til afgangsprøven.

Og her går særligt fire ting igen: Fordybelsen, de praktiske opgaver samt den eksperimenterende og den undersøgende matematikundervisning.

”Det tager for meget tid, og det er vigtigere, at eleverne når mange emner igennem, så de har en chance til prøverne. Desværre”, lyder det fra en lærer i undersøgelsen.

”Den dybe forståelse. Det bliver nærmere at lære eleverne, hvordan udregningerne skal laves end forståelsen bag”, skriver en anden.

”De mere praktiske opgaver springes over, da tiden bruges på at gøre eleverne klar til det, man ved, de skal prøves i”, lyder en tredje kommentar.

Prøvesættet lægger op til undersøgende tilgang

Dette års prøvesæt i matematik med hjælpemidler lagde dog op til en mere undersøgende og eksperimenterende tilgang til matematik, end det tidligere har været tilfældet.

Det mener Susanne Stenstrup, der er matematiklærer på Vestervangsskolen i Randers Kommune.

Ny rundspørge: Lærerne vil have afgangsprøverne afskaffet

”Det er fedt at se, at tankegangen bag prøven har været, at man skulle kunne tilgå den ved at prøve sig frem”, siger hun.

Det er særligt kommet de elever til gode, der ellers kan have det svært med matematikken, fortæller hun:

”De dygtige sikrer sig et 12-tal, og dem, der slet ikke har deltaget i undervisningen, kommer ikke i gang. Men det burde være opnåeligt for langt de fleste af mine elever at sikre sig et 7-tal, hvis de prøver sig frem”.

Hvis den form for prøve danner skole, mener Susanne Stenstrup, at det vil frigøre lærerne til at lave mere af den eksperimenterende og undersøgende undervisning, mange ellers nedprioriterer.

”Det bliver sværere at gennemskue, hvad der kommer til prøven, og dermed også at lave teaching to the test. Der lægges i højere grad op til, at man dykker ned i de faglige mål og lærer eleverne at eksperimentere sig frem til et svar”, siger hun.

Naturfagslærere: Fællesfaglig prøve fører til nedprioritering af det fagfaglige

Skal alle nå at lære det samme?

Overordnet set mener matematiklæreren dog, at lærerne uanset prøveform bør koncentrere sig mindre om prøven i den daglige undervisning. Hun er ikke selv en af dem, der mener, hun går på kompromis.

”Man skal helt klart nå meget i matematik. Og til sidst kan man ende med at sidde med valget, om man skal nå boksplot eller simulering. Men jeg synes ikke, man skal være så bange for ikke at nå det hele”, siger Susanne Stenstrup og tilføjer:

”Vi glemmer engang i mellem, at undervisningen ikke handler om, at læreren skal kunne sige, at vi har krydset alle boksene på tjeklisten af. Den handler om, at eleverne skal lære noget. Og det gør man, når man fordyber sig, også selv om det betyder, at man ikke når det hele. Og så er det måske ikke så vigtigt, at de alle sammen lærer det samme”.

I alt har 566 lærere svaret på rundspørgen. Heraf har 68 haft elever til afgangsprøve i matematik.