Fakta:

Madkundskab - klar til prøven

Forfattere: Camilla Damsgaard, Susanne Tønneskov Hansen

500 kroner

Forlaget Meloni

Der blev indført en obligatorisk prøve i det nye valgfag madkundskab, og så ramte corona. Nogle skoler har trods udfordringen med corona fået gennemført prøver, andre skoler venter stadig, men næste skoleår må vi regne med at mange madkundskabslærere vil sidde med en del spørgsmål til prøven. “Hvad går prøven ud på, hvad skal jeg forberede i løbet af året, hvad skal censor modtage”, for eksempel.

For at give alle lærere i madkundskab de bedste betingelser for at planlægge årets gang og den afsluttende prøve har Camilla Damsgaard og Susanne Tønneskov Hansen lavet en guide til prøven. Hæftet starter med et forord omkring elevernes første møde med en prøve i folkeskolen, og hvordan forfatterne ønsker, prøven bliver en god oplevelse for eleverne. At skabe tryghed for eleverne sker kun gennem grundige og strukturerede forberedelser - gennem hele skoleåret og i prøveforløbet.

På to sider præsenteres udarbejdelse af undervisningsbeskrivelser. Her beskrives kort og tydeligt, hvordan læreren skal redegøre for sine undervisningsforløb med både kompetencemål, hvordan undervisningen har været organiseret, arbejdsformer og teori. Forfatterne lægger op til, undervisningsbeskrivelserne udfyldes løbende. Dette har jeg selv i de sidste to år praktiseret, og det har klart været en fordel. Laves det sammen med et forløb, er der en tydelig sammenhæng med min undervisningsplan, og det der reelt er sket i min undervisning.

I hæftet findes en simpel forklaring af de tre faser, der er i prøven. Disse små forklaringer er kombineret med tegnede illustrationer. Kompetenceområderne bliver konkretiseret, og Fælles Mål er indsat. Derudover er der et afsnit omkring dokumenter til prøvens del 1 - forberedelsesfasen. Her er ikke et fast skema, som skal bruges, men forfatterne har lavet deres bud, hvor eleverne blandt andet skal udfylde deres retter/opskrifter, beskrive deres anretning og de kan dele deres indkøbsliste op i syv kategorier.

Forfatterne kommer omkring lærerens rolle før prøven, hvor der kort skitseres, hvordan udtræk af prøveoplæg skal foregå, hvad lærerens rolle under planlægningsfasen er, og hvilke ministerielle krav der skal opfyldes.

Hæftets store styrke, og det, der fylder mest i hæftet, er forfatternes 10 bud på prøveoplæg: 'Design en madpakke til 0. klasse', 'Revolution i skoleboden', 'Spis det indiske køkken' er alle eksempler fra hæftet. Hvis man som madkundkabslærer er helt på bar bund i forhold til at komponere sine egne prøveoplæg indenfor den teori, man har gennemført, så findes her forskellige eksempler. Alle oplæg fylder to sider i hæftet, er illustreret med skarpe farver og relevante billeder, forsynet med overskrift og en indledende tekst. Derudover indeholder de en boks med SKAL og KAN opgaver til både den praktiske og mundtlig teoretiske del.

Når selve prøven skal foregå er der også hjælp at hente fra hæftet i et afsnit omkring samtale til prøven. Del 3 - den mundtlige del af prøven er en uddybende samtale, hvor eleverne skal tage initiativet. Her skal eleverne uddybe deres teoretiske emne, og argumentere for deres valg af fødevarer, tilberedningsmetoder og så videre. Hæftet indeholder 10 hjælpespørgsmål, som kan stilles til eleverne.

Efterfølgende skal eleverne vurderes og have en karakter. I hæftet er indsat et vurderingsskema, som er inspireret af Børne- og Undervisningsministeriets egen. Skemaet er inddelt i otte kriterier. Jeg har selv ført mine madkundskabselever i 8. klasse til prøve for en uge siden, og brugte skemaet løbende i del 2 og 3. Da del 3 kun varer 10 minutter per elev, så var det nemmere at finde en slutvurdering, da censor og jeg løbende kiggede på, hvor eleverne lå på skemaet.

Om hæftet er prisen værd må være op til den enkelte lærer. Hvis man selv dykker ned i prøvebekendtgørelsen, findes de samme informationer. I hæftet er de dog overskueligt samlet, men man skal kunne navigere i både rigtige fotografier og tegneseriebilleder, hvilket forstyrrede min læseforståelse.