Madkundskab er ubetinget det af de fire praktisk-musiske fag, hvor lærerne er mest kritiske over for afgangsprøven. Det viser en rundspørge blandt afgangsprøvelærere, som Folkeskolen har gennemført.

Fire ud af ti madkundskabslærere synes, at prøven er med til at akademisere faget i negativ retning, hvilket er langt højere end blandt lærerne i de klassiske boglige fag. Og fire ud af fem fortæller, at det påvirker deres daglige undervisning, at der er afgangsprøve.

Men prøven er da også væsentligt anderledes end i de andre praktisk-musiske fag, så udmeldingen overrasker ikke formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson.

”Jeg kan godt genkende bekymringen for det akademiske, og at der er et mismatch mellem prøven og den måde skolerne og lærerne praktiserer faget. Der er for mange mål, der er formuleret, så de lægger op til tørsvømning i et klasseværelse i stedet for en sammenkobling af teori og praksi i undervisning”, siger hun.

Stor det til hende, skulle faget have en helt anderledes og mere projektorienteret prøve.

”Den har jo eksisteret siden 1975, selv om den først nu er blevet obligatorisk. En lodtrukket prøve i dag er outdated, og som minimum mangler der en vejledning til, hvordan målene indfries praktisk, så vi ikke risikerer, at lærerne kommer til at fortolke kravene alt for teoretisk af frygt for ikke at gøre det godt nok”.

Prøven koster meget tid

Karina Wiedenhofer, som har undervist i faget i 24 år, havde sine elever på Assentoftskolen i Randers til prøve i madkundskab i sidste uge, og selve prøven forløb godt, også for eleverne. Men hun synes ikke, at vilkårene for elever og lærere er helt rimelige.

Undervisningsbeskrivelserne tager meget lang tid, og eleverne har kort tid til at øve sig i for at få den mundtlige del på plads. Bestillingen af varer er også en tidssluger.

”Vi har prøvet at finde vores ben i det, men prøven er en miniudgave af det, jeg var oppe i som lærerstuderende for mange år siden. Vi har prøvet at klæde dem godt på til det, men de er i chok over, hvor meget de skal lave. Jeg synes, det er ude i hampen, for det kræver meget teori og meget erfaring at omsætte teorien i praksis. Det kræver mere tid end vi får tildelt”.

I rundspørgen fortæller hver fjerde madkundskabslærer, at han eller hun ikke føler sig klar til prøven, og mange af lærerne siger, at de bruger langt mere tid på prøverne, end de har fået tildelt. Det sidste gælder også Karina Wiedenhofer.

”Jeg har ikke fået ekstra tid ud over den almindelige forberedelse, og jeg har brugt væsentligt mere end det”

Jeg har så mange ideer, jeg ikke kan nå

Over halvdelen af madkundskabslærerne i rundspørgen fortæller, at der er områder af faget, som de synes er vigtige, men som de nedprioriterer, fordi der er afgangsprøve. Det kan Karina Wiedenhofer godt kende.

Hvad får man for friterede, pocherede æg til valgfagsprøven?

”Det gode ved prøven har været, at jeg har skullet pudse mig selv lidt af, og jeg kan godt lide at nørde. Men jeg har så mange ideer til ting, jeg gerne ville lave med dem – fx med eksterne aktører- , som jeg bliver bremset i, fordi jeg hele tiden skal sørge for, at vi kommer omkring det, vi skal bruge til prøven. Jeg ville ønske, at vi ikke var så bundet af teorien”, siger hun.

Formand for Madkundskabsforeningen Lone Carlson så gerne, at prøven mere lignede naturfagsprøven, så et tilbageløb fra prøven ville betyde mere eksperimentering og ikke bare mere teori.

Praksisfagligheden skulle styrkes: Kan man tale sig til et 12-tal i de praktiske fag?

Praktisk-musiske lærere: Tiden til fordybelse og håndværk bliver ædt af afgangsprøven

”Det er jo ikke meningen, at det skal blive akademisk. Når der står gastrofysik, så går mange lærere i baglås, og tænker, at det kan jeg ikke. Men i virkeligheden er det bare det, at jeg står med en råvare, som jeg påvirker. Det handler om ikke at begrænse sig selv og tænke, at alt skal være vanskelig for at være godt nok. Det er på det jævne, man skal tage det, og beholde skuldrene væk fra ørerne”.