Karina Wiedenhofer kan godt lide at nørde med sit fag, men hun synes der er for mange aktiviteter i faget, hun må fravælge for at nå at lære eleverne det, de skal kunne til prøven.
Foto: Privatfoto
Madkundskabslærer:
Eleverne er kreative, men prøvevilkårene er helt urimelige
Lærer Karina Wiedenhofer er absolut ikke imod teori i madkundskab, men hun synes, prøvens niveau er helt ude i hampen. Hun har mange ideer til fede aktiviteter, som prøverne bremser. Formand for Madkundskabslærerforeningen kalder prøven outdated og uklar.
Madkundskab
er ubetinget det af de fire praktisk-musiske fag, hvor lærerne er mest kritiske
over for afgangsprøven. Det viser en rundspørge blandt afgangsprøvelærere, som Folkeskolen har gennemført.
Fire
ud af ti madkundskabslærere synes, at prøven er med til at akademisere faget i
negativ retning, hvilket er langt højere end blandt lærerne i de klassiske boglige fag. Og
fire ud af fem fortæller, at det påvirker deres daglige undervisning, at der
er afgangsprøve.
Men
prøven er da også væsentligt anderledes end i de andre praktisk-musiske fag, så
udmeldingen overrasker ikke formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson.
”Jeg
kan godt genkende bekymringen for det akademiske, og at der er et mismatch
mellem prøven og den måde skolerne og lærerne praktiserer faget. Der er for
mange mål, der er formuleret, så de lægger op til tørsvømning i et klasseværelse
i stedet for en sammenkobling af teori og praksi i undervisning”, siger hun.
Stor
det til hende, skulle faget have en helt anderledes og mere projektorienteret
prøve.
”Den
har jo eksisteret siden 1975, selv om den først nu er blevet obligatorisk. En
lodtrukket prøve i dag er outdated, og som minimum mangler der en vejledning til,
hvordan målene indfries praktisk, så vi ikke risikerer, at lærerne kommer til
at fortolke kravene alt for teoretisk af frygt for ikke at gøre det godt nok”.
Prøven koster meget tid
Karina Wiedenhofer, som har undervist i faget i 24 år, havde sine elever på Assentoftskolen i Randers til prøve i madkundskab i sidste uge, og selve prøven forløb godt, også for
eleverne. Men hun synes ikke, at vilkårene for elever og lærere er helt rimelige.
Undervisningsbeskrivelserne tager meget lang tid, og eleverne har kort tid
til at øve sig i for at få den mundtlige del på plads. Bestillingen af varer er
også en tidssluger.
”Vi har prøvet at finde vores ben i det, men prøven er en
miniudgave af det, jeg var oppe i som lærerstuderende for mange år siden. Vi har prøvet
at klæde dem godt på til det, men de er i chok over, hvor meget de skal lave.
Jeg synes, det er ude i hampen, for det kræver meget teori og meget erfaring at
omsætte teorien i praksis. Det kræver mere tid end vi får tildelt”.
I rundspørgen fortæller hver fjerde madkundskabslærer, at han eller hun ikke føler sig klar til prøven, og mange af lærerne siger, at de bruger langt mere
tid på prøverne, end de har fået tildelt. Det sidste gælder også Karina Wiedenhofer.
”Jeg har ikke fået ekstra tid ud over den almindelige
forberedelse, og jeg har brugt væsentligt mere end det”
Jeg har så mange ideer, jeg ikke kan nå
Over halvdelen af madkundskabslærerne i rundspørgen
fortæller, at der er områder af faget, som de synes er vigtige, men som de
nedprioriterer, fordi der er afgangsprøve. Det kan Karina Wiedenhofer godt kende.
”Det gode ved prøven har været, at jeg har skullet pudse mig
selv lidt af, og jeg kan godt lide at nørde. Men jeg har så mange ideer til
ting, jeg gerne ville lave med dem – fx med eksterne aktører- , som jeg bliver
bremset i, fordi jeg hele tiden skal sørge for, at vi kommer omkring det, vi
skal bruge til prøven. Jeg ville ønske, at vi ikke var så bundet af teorien”,
siger hun.
Formand for Madkundskabsforeningen Lone Carlson så gerne, at
prøven mere lignede naturfagsprøven, så et tilbageløb fra prøven ville betyde
mere eksperimentering og ikke bare mere teori.
”Det er jo ikke meningen, at det skal blive akademisk. Når
der står gastrofysik, så går mange lærere i baglås, og tænker, at det kan jeg
ikke. Men i virkeligheden er det bare det, at jeg står med en råvare, som jeg påvirker.
Det handler om ikke at begrænse sig selv og tænke, at alt skal være vanskelig for
at være godt nok. Det er på det jævne, man skal tage det, og beholde skuldrene
væk fra ørerne”.