”Vi har brug for, at politikerne helt klart siger, at det ikke er mere træning, vi skal lave", siger landsformand i Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen.
jacoblund
Matematiklærerforening: Sådan gør vi matematik mere praksisorienteret
Parterne i Sammen om skolen vil have mere praksisfaglighed i fagene, og det gælder også matematik. Derfor har Danmarks Matematiklærerforening været indkaldt til møde i partnerskabet.
Giv os en klar politisk rygdækning til at forlade den traditionelle algoritmetræning, gør den mundtlige prøve obligatorisk og lav om på matematikfaget på læreruddannelsen.
Det er de tre hovedbudskaber, landsformand i Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen for to uger siden præsenterede for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og de øvrige parter i Sammen om skolen.
Der er generel politisk enighed om, at skolen skal bevæge sig i en mere praksisfaglig retning, og derfor har ministeren valgt, at der blandt andet skal kigges på skolens nuværende fag.
Sammen med Dansklærerforeningen var Danmarks Matematiklærerforening inviteret til at præsentere forslag til, hvordan skolens to største fag kan trækkes i en mere praksisfaglig retning.
Forældrene vil have algoritmetræning
Her fortalte landsformand i Matematiklærerforeningen Jens Peter Christensen, at han har en opfattelse af, at matematikundervisningen mange steder er blevet mere kedelig og fået mere fokus på algoritmetræning efter skolereformen.
”Den politiske ambition var, at skoledagen generelt skulle være mere varieret og spændende, men det er ikke sket på grund af den kraftige styring efter meget specifikke mål. Hvis vi skal ændre undervisningen, har vi matematiklærer brug for en meget tydelig rygdækning til at gå væk fra algoritmetræning”, siger han.
Ifølge Jens Peter Christensen har forældrene generelt en klar tro på, at eleverne lærer mest ved at træne regnestykker, og det er derfor, at det er så vigtigt med en rygdækning til at gå en anden vej.
”Vi har brug for, at politikerne helt klart siger, at det ikke er mere træning, vi skal lave, og det samme skal skolelederne gøre. For vi møder meget modstand fra forældrene”.
Jens Peter Christensen har rejst rundt i landet til en række skoler for at se forskellige eksempler på, hvordan lærerne underviser i matematik. Han betegner det som helt fantastisk, når han oplever lærere, der arbejder med strategier, undersøgelser og eksperimenter i matematiktimerne.
”Det er en dialogbaseret undervisning, som helt tydeligt engagerer eleverne og skaber glæde, og der er ovenikøbet ro i klassen, fordi eleverne bliver så optagede af deres arbejde”.
Ophøj den mundtlige prøve
Landsformanden har tidligere på folkeskolen.dk/matematik kraftigt opfordret til, at den mundtlige prøve i matematik bør være blandt de obligatoriske prøver i stedet for i dag, hvor den ligger blandt de naturfaglige udtræksfag.
”Prøverne er styrende for, hvordan undervisningen bliver. Så når langt hovedparten af eleverne kun skal til en skriftlig prøve, så kan det ikke undgå at gøre undervisningen mere skriftlig”, siger han.
Jens Peter Christensen er tilfreds med den mundtlige prøves nuværende form, men han peger på, at man kunne overveje - udover at gøre den obligatorisk - også at gøre den mere praksisfaglig.
”Man kunne fx lade sig inspirere af den fælles naturfaglige prøve, som er en porteføljeprøve, hvor man kan komme op i fire områder. Så trækker man noget tid inden et af de områder, som man så i grupper arbejder med frem mod prøven. Og de emner kan jo så have et meget praksisfagligt indhold”.
Ifølge landsformanden kan det endda tilmed være en overvejelse værd, om man helt kan sløjfe den ene af de fagets skriftlige prøver.
”Fremover får vi jo Folkeskolens Nationale Færdighedstest, hvor eleverne testes i matematiske færdigheder i 2., 4., 6., 7. og 8. klasse. Derfor kunne man måske helt droppe prøven uden hjælpemidler, fordi eleverne alligevel er blevet testet i det igennem hele deres skoletid”, siger han og understreger, at det er en noget, han ikke har tænkt grundigt igennem, og at han derfor ikke præsenterede forslaget til mødet i Sammen om skolen.
Drop aldersspecialiseret matematikfag
I sit oplæg for parterne præsenterede han til gengæld et ønske om at ændre ved uddannelsen af kommende matematiklærere. På den nuværende læreruddannelse skal de studerende fra start vælge, om de ønsker at uddanne sig til at undervise i faget i 1.-6. eller 4.-10. klasse.
Står det til Danmarks Matematiklærerforening, bør matematik ikke fremover være aldersspecialiseret på uddannelsen.
”Vi kæmper med en lav kompetencedækning i matematik i de små klasser, og det har helt klart noget at gøre med, at de studerende allerede fra start skal vælge, hvor i skolen de vil undervise. Det er heller ikke fair overfor de studerende, at de bliver sat overfor et valg, før de overhovedet har fået lov til at prøve at undervise”.
