I både dansk og engelsk testes alle afgangselever hvert år både mundtligt og skriftligt ved afgangseksamen. Men for skolens næststørste fag er det kun elevernes skriftlige kompetencer, som alle afgangselever testes i.
Det er en stor svækkelse af faget, lyder det fra landsformand i Matematiklærerforeningen Jens Peter Christensen.
Og udfordringen er ikke blevet mindre af, at sommerens prøver for tredje år i træk bliver helt uden elever, skal testes i mundtlig matematik, da alle udtræksprøver igen er aflyst.
Den mundtlige prøves historie
I årene 1996-2005 indeholdt elevernes afgangseksamen en fast gruppeprøve i mundtlig matematik. I 2005 afskaffede den daværende VK-regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen alle gruppeeksaminer på samtlige uddannelsesniveauer. I 2006 var den mundtlige matematikprøve derfor individuel. Det skulle dog vise sig at blive en kort fornøjelse. For året efter røg mundtlig matematik helt ud af prøverækken og vendte først tilbage igen i 2013. Denne gang i en gruppeform og som udtræksprøve. Her ligger prøven i den naturfaglige prøveblok sammen med skriftlig geografi, skriftlig biologi, skriftlig fysik/kemi og idræt. Der bliver udtrukket én af de fem fag til eleverne.
”Jeg kan som sådan godt forstå beslutningen om, at man har valgt igen at reducere afgangsprøverne. For årets afgangselever har jo i næsten to år ikke kunnet sidde sammen i grupper. Men omvendt jeg er bange for, at der er en mundtlig tradition i faget, der går tabt, som vil kræve hårdt arbejde at banke op igen”, siger han.
Manglende fast prøve er amputering af faget
Ifølge landsformanden forskyder det generelt matematikundervisningen væk fra fagets mundtlige elementer, at den mundtlige prøve ikke er obligatorisk for eleverne.
”Det er at amputere faget fuldstændig. Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan forestille sig, at der ikke var en mundtlig prøve i dansk eller engelsk. Men i matematik mener man åbenbart ikke, at der er brug for en mundtlig prøve. Det er helt åndssvagt”, siger Jens Peter Christensen.
Mundtlig matematik var indtil 2006 en fast del af paletten af prøver, der tilsammen udgør elevernes afgangseksamen. Herefter forsvandt prøven helt ud af kataloget af mulige prøver. Mundtlig matematik blev først igen en prøve i 2013, hvor prøven blev en del af den naturvidenskabelige fagblok af udtræksprøver.
Giver mere overfladisk evaluering af eleverne
Jens Peter Christensen peger på, at manglen på en obligatorisk mundtlig prøve betyder, at eleverne slutter folkeskolen af med en mere overfladisk afsluttende evaluering og bedømmelse.
”Der er en masse ting, du ikke får evalueret og testet eleverne i, når du kun laver en skriftlig prøve. Ved den mundtlige prøve kan du som lærer og censor spørge ind til elevernes forklaring. Det vil sige, at du kan få nogle meget mere interessante diskussioner og samtaler, som i højere grad kan afdække elevernes faglige niveau og få eleverne til at tænke kreativt”, siger han.
Den største udfordring ved manglen på en fast mundtlig prøve er imidlertid ifølge Jens Peter Christensen, at det også kan skabe en dårligere matematikundervisning hele vejen op gennem elevernes skoleforløb.
”Forskningen viser generelt, at lærere, elever og forældre tager prøvefagene og de elementer, man testes i, mere seriøst. Det kan påvirke undervisningen helt ned i indskolingen, fordi man som lærer kan tænke, at der er stor sandsynlighed for, at eleverne ikke bliver testet i det mundtlige. Derfor kan man som lærer have en tendens til i langt højere grad at høvle en masse skriftlige opgaver igennem”, siger han.
Matematikken sidder bedre fast i den mundtlige undervisning
Et stort skriftligt fokus i matematiktimerne kan ifølge Jens Peter Christensen tilmed have store konsekvenser for elevernes matematiske kundskaber.
”De ting, du arbejder med mundtligt, er i højere grad dem, der sætter sig fast. For når du har siddet og argumenteret dig frem til en løsning, er dét noget, du husker, fordi det så i højere grad betyder noget for dig”, siger han og fortsætter:
”Forskningen viser desuden, at elever, der klarer sig godt mundtligt, også klarer sig godt skriftligt, mens der ikke nødvendigvis er den samme sammenhæng den anden vej rundt. At du klarer dig godt skriftligt, betyder ikke, at du også er god mundtligt”.
Matematiklærer på Lindevangskolen og Folkeskolens rådgiver på det faglige netværk for matematik Lis Zacho har nyligt i en blog ligeledes talt meget varmt for at genindføre mundtlige matematik som en fast del af de bundne prøver.
”Sproglighed er vejen til forståelse af matematik. Hvis man for alvor skal have skabe ændringer, sker det ofte gennem eksamenskrav. Og jeg tænker, at vi har brug for mere mundtlighed i matematiktimerne”, skrev hun blandt andet.
Læs indlægget her
