Den svenske regering satser hårdt på sommerskoler som et middel til at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Men nu viser en undersøgelse i det svenske lærertidsskrift Ämnesläraren, at kun 19 procent af de elever, der dumper grundskolen og forsøger at rette karaktererne op på sommerskole i løbet af ferien, lykkes med det.

Og 70 procent af dem, som består efter sommerskolen, gennemfører alligevel ikke den efterfølgende ungdomsuddannelse. Samlet set betyder det, at 94 procent på sigt ikke får effekt af sommerskolen.

I Sverige afsluttes 9. klasse ikke med eksamen, men med at læreren giver karakterer på baggrund af bl.a. de nationale prøver. Bestået, eller 'godkendt'-karaktererne går fra A-E, karakteren F er dumpet, eller 'ikke godkendt'.

For at blive optaget på en erhvervsuddannelse (erhvervsrettet gymnasium) skal man have bestået svensk/svensk som andetsprog, matematik, engelsk og mindst fem andre fag.

For at komme på den studieforberedende gren af gymnasiet kræves godkendt-karakterer i mindst ti fag foruden svensk, engelsk og matematik.

De elever, der ikke klarer kravene, har ret til sommerskole, som afsluttes med en prøve, hvor de så har chancen til at få de manglende bestået-karakterer. Men det lykkes altså kun for de færreste.

Både skoleledere og lærere, som Ämnesläraren har talt med, fremhæver, at det ikke giver mening at gennemføre en retfærdig test af eleverne efter to ugers sommerskole.

"Det er ikke retfærdigt over for de elever, som går i skole hver dag", mener svensklærer Fredrik Sandström.

"I mit fag, svensk, læser eleverne alle mulige slags litteratur. Skal man ligestille det med, at en elev i sommerskolen læser en avisartikel, en novelle på tre sider og siden ser en kortfilm og har en tekstsamtale", siger han og er ikke spor overrasket over, at de som tager sommerskole er overrepræsenterede blandt dem, som dropper ud af ungdomsuddannelsen sidenhen.

"Fusk betaler sig ikke"

"Fusk betaler sig ikke. Det er faktisk et svigt mod alle involverede, at det får lov at finde sted", siger han til Ämnesläraren.

Over halvdelen af de kommuner, som har besvaret mediets spørgeskema, er ikke lykkedes med at få ansat faguddannede lærere til at undervise i sommerskolen.

"Vore faguddannede lærere vil have sommerferie, hvilket jeg godt kan forstå", siger leder af Markaryds Skola Per Skjöld. Her var kun 20 procent af sommerskolelærerne sidste år uddannede til at undervise udskolingselever i de relevante fag.

Skoleledere og lærere har fra starten været imod regeringens sommerskoleprojekt.

"Politikerne burde fokusere på den manglende lighed i skolen og sætte ind på at skabe et mere lige finansieringssystem i stedet for at bruge tid på, hvor mange sommerskoleuger, man skal lægge til", siger formand for Lärarförbundet Johanna Jaara Åstrand til forbundets nyhedsmedie Läraren.