Emma, der i dag går i 4. klasse, skal være langt bedre til at gå til eksamen end William, der går i 5. klasse, skriver bladet Frie Skoler. Når Emma når slutningen af 9. klasse, skal hun nemlig have mindst 6 i både standpunktsgennemsnit og eksamenssnit, mens William kan komme ind på stx med et 3-tal i snit til eksamen, hvis han bare har mindst 5 i standpunktssnit.
Overset del af regeringsudspil: 'Forenkling' af gymnasiekrav øger eksamenspresset i 9.
I en tid hvor der tilsyneladende er enighed om, at unge er for pressede, og eksamenstrykket skal lettes i folkeskolen, fordobler regeringen de facto kravet til karaktergennemsnit ved eksamen med sin plan om en 'forenkling' af adgangskravet til stx.
Regeringen vil hæve adgangskravet til det almene tre-årige gymnasium, så man skal have mindst 6 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Annonce:
Men hvad der har fået mindre opmærksomhed i debatten er, at regeringen også vil forenkle adgangskravene.
Det betyder, at hvor man i dag kan komme ind på gymnasiet med et eksamensgennemsnit på 3, hvis man bare har nogle ok standpunktskarakterer at falde tilbage på, så skal man i fremtiden præstere et gennemsnit på 6 ved de afsluttende prøver i 9. klasse.
Som fagbladet Frie Skoler beskriver det, altså reelt en fordobling af eksamenskravet fra 3 til 6. Lærerens bedømmelse af, hvordan eleven klarer fagene i hverdagens undervisning tages på den måde ud af ligningen, så alle elever, der vil sikre sig chancen for studenterhuen med det mørkerøde bånd og de mange muligheder for videreuddannelse, skal præstere i de afgørende minutter ved det grønne bord.
Regeringen har som bekendt lanceret en ny gymnasial uddannelse, epx, der kun kræver en bestået afgangseksamen fra folkeskolen, og dermed mener børne- og undervisningsminiser Mattias Tesfaye (S), at karakterræset i folkeskolen vil mindskes.
Annonce:
Men det er professor ved Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson uenig i:
Med højere karakterkrav til stx skruer regeringen op for alt det, alle tilsyneladende er enige om, at der skal skrues ned for, mener Regitze Flannov, DLF.Foto: Jesper Knudsen
"Det højere karakterkrav er med til at gøre stx og hhx mere eksklusive, og når politikerne sender et så tydeligt signal, så er det meget svært at forestille sig, at det ikke skulle sive ned til både eleverne og deres forældre. Der ligger et helt naturligt ønske fra både elever og forældre om, at man skal bringe sig i en situation, hvor man har mulighed for at vælge sin videre uddannelse", siger hun til Frie Skoler.
Det samme siger forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov:
"Vi kan ikke fjerne den prestige, der ligger i at kunne komme
ind et sted, hvor ikke alle kan komme ind", siger hun.
Annonce:
Regitze Flannov undrer sig meget over, at regeringen med sit nye ungdomsuddannelsesudspil skruer op for alt det, som alle ellers tilsyneladende er enige om, at der skal skrues ned for - nemlig high stakes test, altså prøver, hvor der er så meget på spil, at det påvirker både undervisningen og elevernes trivsel.
Regeringens udspil
Under overskriften "Stort set alle unge skal have adgang til gymnasiet" foreslog regeringen den 8. oktober at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6,0.
For at komme ind på epx skal man have bestået Folkeskolens Afgangseksamen, dvs. have et gennemsnit på mindst 2,0.
Adgangskravene til de boglige gymnasielinjer rettet mod de videregående uddannelser skal ifølge regeringens planer være et karaktergennemsnit på 6,0 i både de afsluttende standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
I udspillet til reform af ungdomsuddannelserne indgår også nedlæggelse af 10. klasse på folke- og friskoler. Reformen er endnu ikke færdigforhandlet med de øvrige partier.
DLF: Folkeskolen skal ikke være en eksamensskole
Danmarks Lærerforening har for nylig formuleret en klar politik for en ny og bedre afslutning af folkeskoletiden, hvor foreningen ønsker at komme af med de klassiske prøver til fordel for en bredere, mere helhedsorienteret lærerevaluering af elevens faglige niveau, fremfor et tal, der siger noget om deres præstation "i 20 minutter på vej ud ad døren", som Regitze Flannov udtrykker det.
"Folkeskolen skal ikke være en eksamensskole. Det er en grundskole, en dannelsesinstitution, hvorfra det er meningen, at alle skal videre på en ungdomsuddannelse", fremhæver hun.
Annonce:
Hun anerkender, at alle ikke skal det samme efter folkeskolen. Men det, Lærerforeningen foreslår, er foruden et mere helhedsorienteret bedømmelse også mere vejledning:
"Eleverne skal have en bedømmelse af deres faglige niveau og en god vejledning henimod at kunne tage en oplyst beslutning for sig selv. Det følger oven på, at vi skal have implementeret en anden måde at evaluere og bedømme eleverne på, som det blev aftalt allerede ved et forlig i 2021", påpeger hun.
"Adgangsbegrænsning via eksamenskarakterer vil være at fastholde noget, vi gerne vil væk fra", siger Regitze Flannov.
Hun påpeger, at de eksisterende afgangsprøver også er en barriere i forhold til at skabe nye, mere frie og varierede planer for fagene.
Annonce:
"Man har også netop nedsat en ekspertgruppe, der skal se på, hvordan vi skaber prøver, der ikke er normerende for undervisningen, og som ikke er high stakes og altafgørende for elevernes fremtid, netop fordi eksamenspresset går ud over både elevernes trivsel og lærernes mulighed for at lave god undervisning".
