En ugentlig lektion mindre i udskolingen og en afskaffelse af afgangsprøven. Det er konsekvenserne for idrætsfaget i den nye folkeskoleaftale, forligspartierne på Christiansborg tirsdag har præsenteret.

Det er den største politiske aftale om folkeskolen siden folkeskolereformen i 2013, og den medfører store ændringer i afgangsprøverne.

Partierne i forligskredsen er blandt andet blevet enige om at afskaffe de skriftlige udtræksprøver og at sammenlægge de to udtræksblokke til én.

Den skal bestå af mundtlige prøver i engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og matematik.

Idrætsprøven fjernes fra udtræksblokken, 'hvormed idræt bliver et prøveløst fag', står der i aftalen.

Det ærgrer generalsekretær i Dansk Skoleidræt Bjørn Friis Neerfeldt.

Her er den nye skoleaftale

”Selvfølgelig skal idræt være et aktivitetsfag, men det skal også være et lærings- og dannelsesfag med tydelige mål inden for de kropslige og sociale dimensioner. Det har både den øgede mængde undervisning og prøven været med til at sikre”, siger han og tilføjer:

”Vi skal i arbejdstøjet og se på, hvordan man sikrer, at idræt fortsat er et fag med høj status. Det må for alt i verden ikke blive et pausefag, hvor vikaren tager eleverne med ud for at spille rundbold".

Det er knap ti år siden, at idrætsprøven blev indført, og den har i hele sin levetid delt vandene. I en nylig stor undersøgelse fra UC Syd svarer halvdelen af lærerne, at prøven er med til at højne idrætsfagets status.

På den anden side har prøven været under beskydning for at gøre undervisningen for teoretisk, og i en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt fra marts 2023 svarede næsten halvdelen af idrætslærerne, at de håbede, at deres elever ikke ville trække idræt som eksamensfag.

Timetallet beskæres i udskolingen

Med udspillet vil forligspartierne både forkorte skoledagen og sætte flere timer af i udskolingen til valgfag. Og det bliver idræt, natur/teknologi, billedkunst, håndværk og design samt engelsk, der kommer til at holde for.

Af de fem fag står idræt til at få beskåret sit vejledende timetal mest, nemlig med 90 timer i løbet af de tre klassetrin udskolingen, svarende til et fald fra tre til to lektioner om ugen.

Dermed kommer det vejledende timetal i idræt til at være det samme - 60 timer om året - alle skolens år.

Også den udvikling ærgrer generalsekretæren i Dansk Skoleidræt.

”Det er klart, at når man vil gøre en skoledag kortere, så er der også noget, der skal tages ud. Men det ærgrer os naturligvis, at det er i idrætsfaget, man tager timerne, når man tænker på, hvad det kan som lærings-, dannelses- og aktivitetsfag”, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Lovkrav om bevægelse afskaffes

Med den politiske aftale har partierne besluttet at afskaffe det lovkrav om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag, der blev indført med skolereformen i 2013.

Og selv om Dansk Skoleidræt tidligere har advokeret kraftigt for at beholde lovkravet, mener Bjørn Friis Neerfeldt, at den samlede aftaletekst kan ende med at give bevægelsesdagsordenen et rygstød.

”Vores vigtigste opmærksomhedspunkt har ikke været at stå hårdt på lovkravet, som det var. Det har været at stå hårdt på, at man fortsat skal have politiske ambitioner om at sikre bevægelsen i skolen”, siger Bjørn Friis Neerfeldt og tilføjer:

”Lovkravet er fjernet, men der er skrevet kvalitative elementer ind i stedet. Der skal udarbejdes en national strategi for bevægelse, og man opfordrer de enkelte skolebestyrelser til at udarbejde principper. Desuden åbner man op for lokale valgfag, der kan indeholde idræt”.

”Det synes vi alt i alt sender et signal fra politisk side om, at man prioriterer bevægelse i skolen, men at man ikke betragter et minutlovkrav som den rigtige implementeringsmåde”.