Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Folkeskolen er nok den institution, der er rekordholderen i flest ændringer. I slutningen af marts 2024 fik folkeskolen endnu flere ændringer til det efterhånden bugnende trofæskab: Den nye folkeskoleaftale.

Aftaleteksten er en gedigen tackling af idrætsfaget. Faget ligger nu efterladt bidende i græsset med 90 timer fratrukket i udskolingen og som et prøveløst fag. Vi undrer os betydeligt.

En time om ugen er ikke nok

Selvom timetallet i idræt historisk set har været dalende, er idrætsfaget med sine nu 540 timer trods alt det fjerde største fag i folkeskolen baseret på timetal.

Umiddelbart lyder det godt, men hvis vi zoomer ind på, hvordan timerne er fordelt på et skoleår, har hver klasse gennemsnitligt 1,5 times idræt i ugen. Dette bliver nærmere 50-60 minutters aktiv idræt, når omklædning, bad og eventuel transport fraregnes.

60 minutters idræt i ugen lægger ikke op til øget faglig fordybelse, som forligskredsen ellers er optaget af at fremme. En vigtig detalje i denne sammenhæng er, at udviklingen af kropslige kompetencer, som er en del af idrætsfagets faglighed, tager tid og netop kræver rum til at fordybe sig. 

Skolen kan få børn til at bevæge sig

I et sundhedsperspektiv kan reduceringen af fagets timer også virke besynderligt. Unges aktivitetsniveau daler med alderen og unges sundhed viser bekymrende tendenser.

Udskolingselever med overvægt, negativ kropsopfattelse, dalende selvværd og usund adfærd (røg, snus og alkohol) er umiddelbart stigende.

Derfor bør det prioriteres at styrke skolens kultur omkring fysisk aktivitet med særligt fokus på de mindst aktive elevers sundhed og motivation for et aktivt liv. Her er skolen en naturlig ramme til at få inaktive børn og unge til at bevæge sig mere. 

I den forbindelse må idrætsfaget kunne spille en særlig rolle. I aftaleteksten til den nye folkeskoleaftale lægges der op til et valgfag, som kan have fysisk aktivitet i fokus. Imidlertid er det nok temmelig sikkert, at de elever, der har mest behov for det, ikke vil vælge disse valgfag. 

Idræt er vigtigt for elevers trivsel

Især i social sammenhæng er fysisk aktivitet en af de bedst dokumenterede indsatser til at fremme trivsel.

Gennem den fysiske aktivitet og de kropslige læreprocesser som idrætsfaget rummer, kan eleverne få succesoplevelser, individuelt og socialt, og opnå et tilhørsforhold til et fællesskab og samarbejde på kryds af faglige kompetencer, som både er teoretiske og kropsligt funderede.

Det er blandt andet denne dannelsesdimension, som i vores øjne gør idrætsfaget til noget særligt. 

Farvel og tak til idrætsprøven 

At fjerne prøven i idræt er en nedrykning til 3. division. Inden prøven i idræt blev en realitet i 2014, havde faget tendens til at blive prioriteret lavere end prøvefagene af skoleledere, kollegaer, forældre og elever. Derfor var argumentet for at indføre idrætsprøven, at det ville styrke fagets status og elevernes faglige udbytte.

Flere idrætslærere fremhæver da også, at prøven bidrager til øget deltagelse, elevernes faglige udbytte samt at fagets kompetenceområder prioriteres mere ligeligt.

Derudover virker det temmelig besynderligt, at uddannelsesministeren fremhæver, at folkeskolen skal være mere praktisk, men samtidig bidrager til at fjerne en prøve, der har fokus på kropslige elementer og stor praksisfaglighed,

Hvorfor fjerne en praktisk prøve? I stedet kunne man undersøge, hvad der fungerer og ikke gør for så at revidere prøven.

Det kræver vist et grundigt VAR-tjek!

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk