”Jeg dør, hvis jeg trækker tysk”

Det er nok ikke en helt ukendt sætning for mange tysklærere at høre i udskolingen. Heller ikke for tysk- og dansklærer Ida Eleni Nielsen, der sidste år havde hun sit første hold oppe til afgangsprøven i tysk. Hun kunne mærke, hvordan elevernes nervøsitet smittede af på hende.

Havde hun nu lært eleverne nok? Ville det hele gå?

Men Ida Eleni Nielsen erfarede, at det hele gik meget bedre, end både hun og eleverne havde frygtet.

”Jeg havde en del elever, som havde puttet sig meget i løbet af skoleåret, og hvor jeg skulle hive det tyske ud af dem. Dem var jeg lidt nervøs for. Men det viste sig, at de bragede igennem til eksamen og gjorde det så godt og fik topkarakterer”, siger Ida Eleni Nielsen og påpeger:

Prøverne går ud over samtaletræningen i tysk og fransk

”Det er nok det første, jeg vil huske til næste gang. At sige til mig selv og eleverne, at de kan meget mere, end de tror, og at det slet ikke er så farligt. Mange elever tror, man skal kunne tale tysk som om det var ens modersmål, men så højt niveau er det jo slet ikke”.

Læs Ida Eleni Nielsens samt Folkeskolens fransk- og tyskrådgivere, lærerne Rikke Hjort Hvillums og Bjarne Czeloths, gode råd og erfaringer til, hvordan de famøse tysk/fransk-eksamener bliver godt overstået.

God kommunikation med censor

Er det første gang, du har elever oppe til mundtlig tysk/fransk, eller er det uvant for dig, så kan det være en god idé at sige det til censor på forhånd. Det gjorde Ida Eleni Nielsen, og hun mærkede en stor hjælp fra den erfarne og velforberedte censor.

”Det gjorde, at når jeg selv ikke kunne finde ordene, eller hvis jeg ikke kunne finde på noget at spørge om, så tog han over. Det fungerede virkelig godt”, siger Ida Eleni Nielsen.

Samtidig kan god kommunikation give en god forventningsafstemning om samarbejdet og den fælles vurdering af eleverne.

”Vi var heldigvis enige om, at vi ikke ville gå op i ligegyldige faktuelle fejl, eller om de forskellige dele af prøven lige tog nogle minutter kortere eller længere tid, end de burde ifølge prøvevejledningen. Men jeg kunne lige så godt have fået en censor, der gik ned i alle detaljer”, siger Ida Eleni Nielsen.

Fransklærer og rådgiver på folkeskolen.dk værdsætter også en god forventningsafstemning med censor. I en mail har hun delt en række gode råd til mundtlig eksamen:

”Aftal med din censor, hvordan I fordeler jeres arbejde. Du skal som lærer være den, der stiller flest spørgsmål, men det er ok, at censor også stiller spørgsmål. Få fordelt notater, tidstagning med mere imellem jer. Det hjælper at have en skarp ansvarsfordeling”.

Blog

Det er dejligt med hjælp i afgangsprøvetiden

Det samme siger tysklærer og rådgiver Bjarne Czeloth. Han påpeger i et af sine blogindlæg, at censor godt kan være en skræmmende størrelse, både for elever og deres lærere. Det oplevede han også selv, indtil han selv blev censor.

”Her ville jeg jo bare det bedste for eleverne, og jeg blev klar over, at også censorer var mennesker”, skriver han.

Fokusér på det der fungerer

Til selve eksamen gjorde det en positiv forskel for Ida Eleni Nielsen at holde fokus på de ting, der virker og fungerer for den enkelte elev. Hun havde på forhånd givet eleverne til opgave at forberede en lille tale om, hvem de var, deres hobbyer og så videre.

Det gjorde, at alle elever havde noget at falde tilbage på, hvis de blev for nervøse eller løb tør for ting at snakke om.

”Så kunne det godt være, at det virkede lidt indstuderet, men så var der noget at tale ud fra. Noget de følte, at de nailede den. Vi endte med at høre de præsentationer fra stort set alle elever, og det virkede rigtig godt”.

”For mig er det faktuelle ikke så vigtigt. Om det skisportssted lige ligger i Schweitz, eller om et årstal er 100 procent rigtigt. Det vigtigste er, at jeg forstår dem, og de forstår mig”.

Franskrådgiver Rikke Hjort Hvillum påpeger, at eksamen jo ideelt er en forlængelse af den almindelige undervisning, bare uden alle de andre elever.

”Det er en fest at få lov at få sine franskelever op til mundtlig eksamen - alt det man har samarbejdet om i en årrække, kan nu få lov at stå sin prøve. Er der i det daglige arbejdet med masser af mundtlighed, så er eksamen forhåbentlig ikke så langt fra den undervisning eleverne er vant til - nu er de blot alene med lærer og censor”, mener Rikke Hjort Hvillum.

Gode rammer og forberedelse

For både Ida Eleni Nielsen, Rikke Hjort Hvillum og Bjarne Czeloth ligger meget af det vigtigste ved at blive klar til mundtlig eksamen langt tid før. Nemlig i de faglige forberedelser både med og uden eleverne. Men der er også ting man kan gøre umiddelbart før og til eksamen, der kan gøre det hele lettere, lyder det fra Rikke Hjort Hvillum. Fx at sørge for god stemning.

”Pynt lokalet op med franske flag, blomster og sørg for at der er vand til eleven. Det er også en god ice-breaker til en begyndelse at tilbyde et glas vand - det kan hjælpe med at få ro på nerverne”.

Og ikke mindst:

”Det er vigtigt, at rammen omkring prøven er gennemgået grundigt med eleven, så der ikke er noget i formen, der kommer bag på dem, når det hele går i gang”.

Bjarne Czeloth lægger vægt på ikke at overfokusere på det formelle i forbindelse med eksamen. Han husker tilbage på nogle af de første gange, han havde elever oppe.

”Jeg brugte enormt meget tid på beregninger af det præcise antal prøvespørgsmål der skulle være, når nu X, Y, Z, Å antal elever havde valgt overemne A, B, C og D. Jeg tog noter, lavede beregninger i hånden, overvejede komplicerede matematiske formler osv”, lyder det fra Bjarne Czeloth.

Men efter en snak med kollega, fik han skuldrene ned.

”Jeg kunne jo bare formulere lidt flere spørgsmål til hvert emne, og så ville der være rigeligt til den sidste elev. Da jeg gjorde det, oplevede jeg, at jeg kanaliserede energi til den del af prøveforberedelsen, som i virkeligheden betød noget. Nemlig det faglige - udarbejdelsen af gode prøvespørgsmål, som var egnede til at være udgangspunkt for en samtale”.

Brug billeder

Lærerne har også alle gode erfaringer med at printe billeder ud til eksamensbordet.

”Inddrag gerne billeder på prøveoplæggene - så er der altid mulighed for at tale om dem, hvis eleven går i stå eller har brug for at blive understøttet i forståelsen og samtalen”, skriver Rikke Hjort Hvillum.

Det samme råder Ida Eleni Nielsen til.

”Det hjalp nogle af eleverne, at man kunne pege, hvis de ikke lige forstod hvad man sagde i første omgang”, siger hun.