Mille Holm gjorde klar i klasselokalet med franske flag og friske blomster.
Lærere har testet spritny prøveform: Derfor vil de ikke tilbage til den gamle
Mille Holm og Ellen Skou Andersen er to af de lærere, der har tyvstartet på det nye prøveformat til afgangsprøven i tysk og fransk og er meget begejstrede. Læs hvorfor – og hvad de oplevede som en udfordring.
Det var tysklærerne Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel
Strunge, der for første gang afprøvede en ny prøveform, da det blev tid til
afgangsprøver i 2021.
Annonce:
Corona havde aflyst hele prøve-molevitten, og det fik
lærerne til at tænke kreativt. De ville teste en prøveform, der i højere grad gav
mulighed for at tale hverdagsagtigt og funktionelt.
Med inspiration fra naturfag og matematik afviklede lærerne
en gruppeprøve for deres 9.-klasseelever, som både de og eleverne var glade for.
Og det blev Undervisningsministeriet også. Så meget, at prøveformen blev til et officielt treårigt forsøg.
Det forsøg tilmeldte fransklærer Mille Holm og tysklærer Ellen
Skou Andersen på Hornbæk Skole i Nordsjælland sig. Deres klasser blev udtrukket til at skulle op i mundtlig tysk og fransk. Og det er de meget glade for.
”Både for mig som lærer og for eleverne var det en mere afslappet
og rolig oplevelse. Eleverne følte ikke, at de skulle slagtes. Flere har sagt,
at det nærmest var helt sjovt”, siger Mille Holm.
”Jeg håber virkelig, at det bliver prøveformen fremover.
Hvor den gamle prøve var et kæmpe frygtelement for eleverne, er den nye meget
mere afslappet og motiverende”.
Plads til samtale
Hvordan foregår gruppeprøven?
Gruppeprøven foregår
på tysk eller fransk og varer to timer med votering og feedback. Eleverne
sidder i små ”øer” spredt i lokalet og har adgang til alle hjælpemidler, også
internet. Forsøget med gruppeprøven ændrer ikke på indhold eller undervisningstimetallet
for eleverne i løbet af skoleåret. Eleverne har arbejdet med fire til seks
temaer, nøjagtig som det plejer at være i udskolingen.
Inden prøven deles klassen i grupper på to til tre personer. Herefter trækker
grupperne et tema og beslutter sig for, hvilket undertema, de vil arbejde med.
Herefter får klassen seks lektioner til at forberede et lille fælles oplæg på 2
til 3 minutter per person i gruppen. Gruppen udarbejder også en disposition til
lærer og censor.
Når prøven starter, modtager eleverne nye og ukendte arbejdsspørgsmål, der er
indenfor samme tema som det, de har trukket. Eleverne får også links, tekster
og billeder som de kan bruge til at besvare spørgsmålene.
Lærer og censor går rundt i lokalet i tre runder. I første runde giver eleverne
deres forberedte præsentation. I anden runde spørger lærer og censor ind til,
hvad eleverne undersøger og hjælper, hvis der er behov. Derved får man en
almindelig kommunikation i gang, hvor sproget er ægte funktionelt.
I den sidste runde fremlægger eleverne, hvad de har fundet ud af som svar på
arbejdsspørgsmålene. Der kan indlægges en ekstra runde, hvis der er grupper,
man har brug for at stille et ekstra spørgsmål til sidst.
Gruppeprøven går ud på, at eleverne i små grupper skal lave
en kort fremlæggelse og arbejde med en række arbejdsspørgsmål, mens lærer og
censor går rundt og snakker med grupperne. I alt varer eksamen to timer.
Annonce:
Den nye prøvevejledning er fastlagt, men det er netop
lærere som Mille Holm og Ellen Skou Andersen, der i forsøgsperioden kan give
feedback og altså få mulighed for at få indflydelse på prøven fremover, hvis det bliver besluttet at lave den om. Og der er
flere ting, de to lærere har skrevet på blokken som forbedringspotentialer.
Men mere om det senere. For det er helt klart det positive
ved prøven, der fylder mest hos sproglærerne. Og noget af det allerbedste var,
at en to timer lange mundtlige prøve gav plads til samtale, lyder det.
”Gruppeprøven fungerer jo nærmest ligesom almindelig
undervisning. Eleverne sidder i grupper, og censor og jeg går så rundt imellem
dem og stiller spørgsmål til arbejdet. Den setting giver plads til at eleverne
kan folde sætningerne ud, hvor den klassiske prøve er mere firkantet og gør de
fleste meget nervøse”, siger Mille Holm.
Du kannst gerne googeln
Annonce:
For Mille Holm og Ellen Skou Andersen gav prøven anledning
til succesoplevelser hos eleverne. Også dem, der måske ikke var trygge ved at
tale fransk eller tysk.
”Der var flere gange, hvor censor og jeg kom forbi en gruppe
og stillede et spørgsmål, som de ikke kunne svare på. Og i stedet for at gå i
panik, kunne vi sige: Det er fint, vi kommer tilbage lidt senere. Og så kunne
de finde ud af svaret, når vi var ved en anden gruppe og uddybe det for os, når
vi kom tilbage”, siger Mille Holm, der har talt med eleverne efterfølgende om
oplevelsen:
”Eleverne har virkelig haft en oplevelse af, at ’jeg kan faktisk
godt tale fransk’”.
Samme oplevelse havde Ellen Skou Andersen også. De
udramatiske rammer gav en helt særlig ro og mulighed for gode og spontane
interaktioner, siger hun:
Annonce:
”Vi var forbi en gruppe, hvor de skulle fortælle om tyske
retter, og så havde en elev glemt navnet på en ret, og hun var lige ved at gå
helt i sort. Og så sagde jeg: ’Du kannst gerne googeln’, og så googlede hun”,
siger Ellen Skou Andersen.
Hun kunne kun smile af eleven, der højt og begejstret
pludselig råbte ’wienerschnitzel’!
Ellen Skou Andersen og Mille Holm nævner også potentialet i,
at gruppemedlemmerne kan gøre hinanden bedre. I en af hendes grupper var der en
meget stærkt tysktalende elev ved siden af en elev, der var knap så veltalende.
Den stærkeste elev førte ordet meget af tiden. Da Ellen Skou Andersen stillede
et spørgsmål, som eleven ikke kunne svare på, vendte hun og censor sig om og
gav dem mulighed for at tale sammen om svaret, indtil de kom tilbage igen. Til
deres overraskelse var det nu den svagere tysktaler, der tog ordet, og som
begav sig ud i en længere talestrøm.
”Det var helt tydeligt, at den anden elev havde opmuntret og
inspireret hende og måske fået vist hende, at det ikke var så farligt. Det var
meget fint at se”.
Det første, Mille Holm og Ellen Skou Andersen gjorde, da de
modtag prøvevejledningen, var at lave en slagplan for prøven – minut for minut.
Den ’praksisplan’ har folkeskolen.dk/tyskfransk fået lov til at dele til inspiration for
andre.
Men selvom både de to lærere og de to censorer var meget glade
for praksisplanen, var der flere spørgsmål, de var usikre på. For eksempel om karakteren både skulle gives
enkeltvis og for grupperne. De tog de en beslutning om at give karakterer
enkeltvis, hvor eleverne blev kaldt ind individuelt. Men at gruppen herefter
modtog samlet feedback.
Lærerne var også usikre på, hvordan ordblinde elever kunne få hjælp, f.eks. gennem AppWriter. Usikkerhederne gjorde, at Ellen Skou
Andersen, der havde en ordblind elev på holdet, måtte lægge ekstra tid og
kræfter i forberedelserne og at få prøven afviklet godt.
”Her er det virkelig også nødvendigt med en god og støttende
ledelse, der anerkender, at vores små fag skal prioriteres, især når der er
tale om en helt særlig afgangsprøve. Sådan en ledelse har vi heldigvis”, siger
Ellen Skou Andersen.
Mindre arbejde som lærer
Den største udfordring for lærerne var, at niveauforskellene
mellem eleverne bliver tydelige til en gruppeprøve på en anden måde end til en
almindelig mundtlige prøve, hvor eleverne er oppe én efter én. Til gruppeprøven
er alle eleverne samlet, og niveauerne er forskellige både grupperne imellem og
internt i grupperne.
”Det kræver noget at skulle facilitere sådan en gruppeprøve,
hvor man selvfølgelig skal bedømme ud fra de samme kriterier, men alligevel
tage højde for de enkeltes niveauer”, siger Mille Holm.
Begge lærere er dog slet ikke i tvivl om, at gruppeprøven er
at foretrække i forhold til den nuværende. Ellen Skou Andersen nævner, at den
også for hende som lærer giver bedre mening.
”Jeg havde senest elever oppe i 2016, og jeg husker det som
en kæmpe opgave. Jeg skulle forberede 27 prøvespørgsmål, som kom rundt i alle
årets fire til fem emner. Nu skulle jeg forberede fem forskellige prøveoplæg. Det
var meget mere enkelt”.
Rettet 01.07. Før fremgik det af artiklen, at prøvevejledningen ikke holdt oplysninger om vejledning til ordblinde elever og karakterer. Artiklen er nu opdateret, så det fremgår, at lærerne var usikre på de faktorer. Prøvevejledningen indeholder oplysninger om begge ting.
