Det var tysklærerne Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel Strunge, der for første gang afprøvede en ny prøveform, da det blev tid til afgangsprøver i 2021.

Corona havde aflyst hele prøve-molevitten, og det fik lærerne til at tænke kreativt. De ville teste en prøveform, der i højere grad gav mulighed for at tale hverdagsagtigt og funktionelt.

Med inspiration fra naturfag og matematik afviklede lærerne en gruppeprøve for deres 9.-klasseelever, som både de og eleverne var glade for. Og det blev Undervisningsministeriet også. Så meget, at prøveformen blev til et officielt treårigt forsøg.

Det forsøg tilmeldte fransklærer Mille Holm og tysklærer Ellen Skou Andersen på Hornbæk Skole i Nordsjælland sig. Deres klasser blev udtrukket til at skulle op i mundtlig tysk og fransk. Og det er de meget glade for.

”Både for mig som lærer og for eleverne var det en mere afslappet og rolig oplevelse. Eleverne følte ikke, at de skulle slagtes. Flere har sagt, at det nærmest var helt sjovt”, siger Mille Holm.

Ide med gruppeprøve i tysk bliver til et officielt treårigt forsøg

Ellen Skou Andersen er helt enig.

”Jeg håber virkelig, at det bliver prøveformen fremover. Hvor den gamle prøve var et kæmpe frygtelement for eleverne, er den nye meget mere afslappet og motiverende”.

Plads til samtale

Gruppeprøven går ud på, at eleverne i små grupper skal lave en kort fremlæggelse og arbejde med en række arbejdsspørgsmål, mens lærer og censor går rundt og snakker med grupperne. I alt varer eksamen to timer.

Den nye prøvevejledning er ikke fastlagt. Det er netop lærere som Mille Holm og Ellen Skou Andersen, der i forsøgsperioden kan give feedback og altså få mulighed for at få indflydelse på vejledningen. Og der er flere ting, de to lærere har skrevet på blokken som forbedringspotentialer.

Men mere om det senere. For det er helt klart det positive ved prøven, der fylder mest hos sproglærerne. Og noget af det allerbedste var, at en to timer lange mundtlige prøve gav plads til samtale, lyder det.

”Gruppeprøven fungerer jo nærmest ligesom almindelig undervisning. Eleverne sidder i grupper, og censor og jeg går så rundt imellem dem og stiller spørgsmål til arbejdet. Den setting giver plads til at eleverne kan folde sætningerne ud, hvor den klassiske prøve er mere firkantet og gør de fleste meget nervøse”, siger Mille Holm.

Du kannst gerne googeln

For Mille Holm og Ellen Skou Andersen gav prøven anledning til succesoplevelser hos eleverne. Også dem, der måske ikke var trygge ved at tale fransk eller tysk.

”Der var flere gange, hvor censor og jeg kom forbi en gruppe og stillede et spørgsmål, som de ikke kunne svare på. Og i stedet for at gå i panik, kunne vi sige: Det er fint, vi kommer tilbage lidt senere. Og så kunne de finde ud af svaret, når vi var ved en anden gruppe og uddybe det for os, når vi kom tilbage”, siger Mille Holm, der har talt med eleverne efterfølgende om oplevelsen:

”Eleverne har virkelig haft en oplevelse af, at ’jeg kan faktisk godt tale fransk’”.

Samme oplevelse havde Ellen Skou Andersen også. De udramatiske rammer gav en helt særlig ro og mulighed for gode og spontane interaktioner, siger hun:

”Vi var forbi en gruppe, hvor de skulle fortælle om tyske retter, og så havde en elev glemt navnet på en ret, og hun var lige ved at gå helt i sort. Og så sagde jeg: ’Du kannst gerne googeln’, og så googlede hun”, siger Ellen Skou Andersen.

Hun kunne kun smile af eleven, der højt og begejstret pludselig råbte ’wienerschnitzel’!

Ellen Skou Andersen og Mille Holm nævner også potentialet i, at gruppemedlemmerne kan gøre hinanden bedre. I en af hendes grupper var der en meget stærkt tysktalende elev ved siden af en elev, der var knap så veltalende. Den stærkeste elev førte ordet meget af tiden. Da Ellen Skou Andersen stillede et spørgsmål, som eleven ikke kunne svare på, vendte hun og censor sig om og gav dem mulighed for at tale sammen om svaret, indtil de kom tilbage igen. Til deres overraskelse var det nu den svagere tysktaler, der tog ordet, og som begav sig ud i en længere talestrøm.

”Det var helt tydeligt, at den anden elev havde opmuntret og inspireret hende og måske fået vist hende, at det ikke var så farligt. Det var meget fint at se”.

Niveauforskelle og uklare ordblinderegler

Det første, Mille Holm og Ellen Skou Andersen gjorde, da de modtag prøvevejledningen, var at lave en slagplan for prøven – minut for minut. Den ’praksisplan’ har folkeskolen.dk/tyskfransk fået lov til at dele til inspiration for andre. 

Men selvom både de to lærere og de to censorer var meget glade for praksisplanen, var der flere åbne spørgsmål, som prøvevejledningen ikke besvarede. For eksempel var det ikke helt klart, om karakteren både skulle gives enkeltvis og for grupperne. Derfor tog de en beslutning om at give karakterer enkeltvis, hvor eleverne blev kaldt ind individuelt. Men at gruppen herefter modtog samlet feedback.

Det var også et problem, at der manglede en udførlig beskrivelse af, hvordan ordblinde elever kunne få hjælp. F.eks. er lærerne ikke sikre på, om AppWriter er tilladt. Usikkerhederne gjorde, at Ellen Skou Andersen, der havde en ordblind elev på holdet, måtte lægge ekstra tid og kræfter i forberedelserne og at få prøven afviklet godt.

”Her er det virkelig også nødvendigt med en god og støttende ledelse, der anerkender, at vores små fag skal prioriteres, især når der er tale om en helt særlig afgangsprøve. Sådan en ledelse har vi heldigvis”, siger Ellen Skou Andersen.

Mindre arbejde som lærer

Den største udfordring for lærerne var, at niveauforskellene mellem eleverne bliver tydelige til en gruppeprøve på en anden måde end til en almindelig mundtlige prøve, hvor eleverne er oppe én efter én. Til gruppeprøven er alle eleverne samlet, og niveauerne er forskellige både grupperne imellem og internt i grupperne.

”Det kræver noget at skulle facilitere sådan en gruppeprøve, hvor man selvfølgelig skal bedømme ud fra de samme kriterier, men alligevel tage højde for de enkeltes niveauer”, siger Mille Holm.

Begge lærere er dog slet ikke i tvivl om, at gruppeprøven er at foretrække i forhold til den nuværende. Ellen Skou Andersen nævner, at den også for hende som lærer giver bedre mening.

”Jeg havde senest elever oppe i 2016, og jeg husker det som en kæmpe opgave. Jeg skulle forberede 27 prøvespørgsmål, som kom rundt i alle årets fire til fem emner. Nu skulle jeg forberede fem forskellige prøveoplæg. Det var meget mere enkelt”.