Afgangsprøven er vigtig for fagets status, mener 69 procent af udskolingslærerne i engelsk, der i år har ført elever til eksamen.

Det viser deres besvarelser i en undersøgelse, som Folkeskolen har gennemført blandt lærere, der har haft elever til prøve i år. 102 engelsklærere har svaret. Fra faglig rådgiver på folkeskolen.dk/engelsk Karin Keller Albrechtsen lyder forklaringen:

”Engelsk har hos de fleste børn en status i sig selv. De vil gerne være gode til engelsk. Det at det så også er et eksamensfag betyder jo så, at eleverne også udvider deres sprog til mere end eksempelvis det gamer-engelsk, som de kender i forvejen”.

”Jeg nyder eksamen, fordi jeg synes, at det er så fedt at have noget én-til-én-tid med eleverne. Jeg har mange elever, som netop nu har klaret sig ubeskrivelig godt til eksamen, men som har været utroligt stille i undervisningen”, siger Karin Keller Albrecthsen:

”Jeg holder meget af at have mine elever til eksamen, fordi det også giver eleverne mulighed for at vise mig, alt hvad de kan”.

Hele 72 procent af de engelsklærere, der har svaret på Folkeskolens spørgeskema,  føler sig nemlig godt klædt på, mens 22 procent føler sig nogenlunde klar.

Ifølge Folkeskolens engelskrådgiver skyldes det i al sin enkelthed en stabil prøvevejledning i engelskfaget.

”Jeg har haft elever til afgangsprøve i engelsk de seneste 12 år, uden at prøvevejledningen har ændret sig det store. Det gør mig tryg som engelsklærer. Modsat kan det se ud i mit andet fag dansk, hvor prøvevejledningen konstant udvikles og forandres”.

Og prøverne er da også gået godt hos Karin Keller Albrechtsen, fortæller hun glad.

”Eleverne har bare været så sindssygt gode”.

Potentiale for ændringer 

Ny rundspørge: Lærerne vil have afgangsprøverne afskaffet

Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt den daglige undervisning påvirkes af afgangsprøverne, er svaret: I meget høj grad, fra cirka halvdelen af de engelsklærere, som har deltaget i Folkeskolens undersøgelse.

I Karin Keller Albrechtsen undervisning er det i særlig grad op til afgangsprøverne, at de har en effekt på undervisningen:

”Afgangsprøverne er jo rammen, men man mærker det først for alvor i 9. klasse”.

Engelsklærerne er derfor også blevet spurgt, hvorvidt afgangsprøverne betyder, at andre vigtige dele af faget bliver nedprioriteret. Også her er der splittelse.

Hele 48 procent mener ikke, at andre vigtige dele lider last, mens 39 procent mener, at andre dele af faget nedprioriteres.

Karin Keller Albrechtsen er en del af de 39 procent og mener derfor at prøven bør laves om.

”Jeg synes jo, at eksamensformen skal laves om, og jeg synes ikke, at eksamen dækker det udviklingspotentiale, som faget har. Jeg synes, at samfundsforhold burde fylde endnu mere, så eleverne på baggrund af viden kunne få mulighed for at reflektere over, hvad de selv tænker og mener”, fortæller Karin Keller Albrechtsen.

I undersøgelsen nævnes flere andre elementer, som lærerne oplever, at de må nedprioritere.

Prøverne går ud over samtaletræningen i tysk og fransk

”Anvendelse af engelsk i hverdagen (uden for skolen). I stedet underviser jeg tematiserende, fordi det er lettere at håndtere i forhold til kildeopgivelser og prøveafvikling”, skriver en engelsklærer, mens flere lærere nævner, at de savner at tage mere ”autentisk litteratur”, skønlitteratur og flere romaner ind i deres undervisning.

En anden engelsklærer peger i undersøgelse, at ”man mangler tid til at arbejde med emner/kommunikation med mere, hvis det ikke peger mod eksamen. F.eks. at lave et teaterstykke eller en film. Man kan heller ikke dvæle så længe ved et emne, som man har lyst til”.

Derudover peges der blandt engelsklærerne også på, at den ”legende tilgang” og ”spontaniteten” og de ”kreative aktiviteter” må vige pladsen for undervisning, der orienterer sig mere direkte mod afgangsprøverne.