Det kan have store konsekvenser, at lærerne fra i år ikke længere er med til at bedømme deres elevers skriftlige prøver. Det føler engelsk- og tysklærer Marianne Lildal Petersen på Molsskolen i Djursland. Da hun diskuterede besvarelserne fra sit tyskhold, lykkedes det hende at tale 6 ud af 18 karakterer op.

"Jeg fik hevet 33 procent af karakterne op. Jeg vidste, at hvis det skulle lykkes, skulle jeg have gode faglige argumenter. Derfor sad jeg med rettevejledningen fra ministeriet, og dér kunne jeg se, at der var nogle elever, som lå for lavt i forhold til, hvad de opfyldte", fortæller hun.

Med argumentationen på plads var det ikke svært at blive enig med censor. For vedkommende kunne sagtens se, at han havde bedømt eleverne for hårdt, fortæller Marianne Lildal Petersen.

"Censor sagde, at han kun kunne give mig ret, men at de desværre ikke har tid til at være så grundige, at de sidder med rettevejledningen. Han fortalte, at han havde siddet med 300 opgaver, og at han samtidig selv skulle have klasser op til afgangsprøven, så der var simpelthen for lidt tid", genkalder hun fra samtale sidste år.

Det hele handler ikke om bøjninger

Ifølge Marianne Lildal Petersen lægger rettevejledningen vægt på evnen til at gøre sig forståelig, selv hvis grammatikken volder store problemer. Og det var særligt denne vægtning, som censor ikke havde været tilstrækkelig opmærksom på, fortæller hun.

"Og det er altså en vigtig del af faget, synes jeg. Det må ikke bare blive et spørgsmål, om eleven har den rigtige bøjning af udsagnsord og de rigtige kasusbøjninger. Det kan være meget svært at have styr på i 9. klasse. For mig er det vigtigst at sende nogle ud i verden, som kan gøre sig forståelige, og som kan forstå det talte og skrevne tysk".

Censorer gør klar til at være ene om at bedømme prøver 

Selvom fristilsdelen traditionelt er den, der giver anledning til en diskussion, kan grammatikdelen også skabe problemer, selvom censor her har en facitliste ved hånden, vurderer hun.

"Der kan også snige sig fejl ind der. Jeg har aldrig prøvet at sidde med 300 prøver, men jeg har prøvet at sidde med 25, og når man har siddet og rettet 25 opgaver, så er man blæst i hovedet, og når det så er på kort tid, kan der opstå fejl".

Er bekymret for de svageste elever

I år har hun ikke haft klasser op i tysk, men hun har i stedet haft sin engelskklasse til prøve. En klasse, som har usædvanlige problemer.

"20 procent af eleverne i klassen er ordblinde. Det ved censor ikke noget om. Havde jeg haft en mulighed for at snakke med censor, kunne jeg fortælle, at de her fejl, som ham her laver her, er fordi, at han har meget svært ved at læse og skrive. Jeg får helt ondt i maven af at tænke på, at dem der i forvejen har svært ved det, har siddet og kæmpet i fire timer, og så bliver de bedømt på et kvarter, uden at der er nogen, der kan tale deres sag. Det er overhovedet ikke uvæsentligt at være opmærksom på, hvad det er for et ungt menneske, som har siddet og kæmpet med det her, og hvilken ret er det, at man fratager dem".

Tysklærere om 9.- og 10.-klasseprøve: For let og for svær 

Som flere lærere har udtalt på folkeskolen.dk, beskriver hun det som tomt, at hun ikke kan følge eleverne helt til dørs. Nu venter hun i spænding på at modtage et stykke papir med elevernes karakterer. Og her går hendes bekymringer især på, hvordan det er gået for dem, der har sværest ved de engelske gloser.

"Dem, der ligger nederst i tabellen, er klart vigtigst for mig. Jeg har et par stykker, hvor jeg bare bliver så glad, hvis de får to. Det vil være frygteligt, hvis man er skyld i, at de ikke kan starte på den uddannelse, som de gerne vil. Og så er det også vigtigt, at de kommer herfra med en nogenlunde god oplevelse og portion selvtid. Det giver mod på tilværelsen".

Skriftlig prøvedag: Amputeret ikke at kunne tale elevernes sag