»Skoleelev lammetævede minister i tv-debat«, lød en overskrift i B.T. før jul. Og avisen var ikke alene om at mene, at Danske Skoleelevers formand Troels Boldt Rømer satte undervisningsminister Tina Nedergaard på plads i tv-diskussionen om den danske folkeskole.

Troels Boldt Rømer bliver lyttet til, når der diskuteres skolepolitik, og Danske Skoleelever fejrede lige før jul en kæmpesejr, da regeringen trak sit forslag om at fjerne loftet på klassekvotienten efter elevernes store »Drop megaklasserne«-kampagne.

Troels Boldt Rømer, som for tre år siden blev valgt som formand, ved godt, hvad han mener, der skal gøres ved folkeskolen.

»Folkeskolen bliver stemplet som dumpet, og jeg mener til dels, at kritikken er berettiget. I de mindste klasser går det godt, men i de store klasser falder vi fra. Derfor er det også underligt, at regeringen fokuserer på de små og glemmer de store. Vores bud er, at man skal tage udgangspunkt i, at vi lærer forskelligt, og give eleverne selv større ansvar«.

En fjerdedel af tiden på de ældste klassetrin skal lægges ud som valgfag, mener han. På den måde kan eleverne få mere indflydelse på, hvilke fag de får undervisning i.

»Jeg er hverken tilhænger af at beholde klassen, som den er i dag, eller af at bryde den helt op. I min optik handler det om, hvordan vi udvikler klassen, så den enkelte elevs behov rammes. Det gør vi bedst med valgfag og indflydelse - selvfølgelig under supervision af lærere. Vi skal kunne producere viden, ikke reproducere. Det handler ikke om akademisering og Habermas, men om at lave projekter, hvor de kreative og praktiske også får udnyttet deres evner og får succesoplevelser«.

Hvilke valgfag der udbydes, vil være forskelligt fra skole til skole, for man kan ikke lave én løsning for alle. Alle skoler skal tilbyde de gængse fag som dansk, matematik og engelsk. Men de praktisk-musiske fag skal også være til stede, så de, der har lyst til sløjd eller billedkunst, kan få det. Derudover skal skolerne have mulighed for at tilbyde helt andre fag, som for eksempel astronomi, hvis der er efterspørgsel efter og undervisere til det.

»Vi går meget op i, at klassekammerateffekten bevares, det er ikke et spørgsmål om elitehold. De dygtige og de, der har brug for hjælp, skal fortsat gå sammen. Men de praktiske drenge skal have mulighed for ekstra sløjd. Og de, der helst vil undgå billedkunst, skal kunne bruge deres tid på for eksempel ekstra matematik. Så vil eleverne bibeholde lysten til at gå i skole og dermed også have bedre chancer for at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Det siger sig selv, at hvis man er på en arbejdsplads, hvor man har indflydelse, tager man også mere ansvar«.

Han mener derfor også, at skolen i højere grad skal lytte til eleverne. De skal have ret til at evaluere lærerne og deres undervisning. Ikke som en offentlig gabestok, men som et reelt redskab til at bedømme, hvem der har brug for hjælp. Evalueringen af skolen skal ligge på skolens hjemmeside og indgå i kvalitetsrapporten.

»Der burde være krav om en skriftlig evaluering af lærerne og skolen blandt eleverne, som kunne munde ud i en mundtlig dialog. Eleverne har noget at bidrage med i forhold til undervisningen. En feedback, som lærere kan bruge til at gøre det bedre. Det er at se ned på eleverne at mene, at de ikke er kompetente nok til at evaluere deres egne lærere«.

Han ved, at han er uenig med Lærerforeningen på dette område.

»Jeg synes, at Anders Bondo er en kanondygtig formand, og vi er enige på rigtig mange punkter, men her synes jeg, man må nytænke lidt. Det må da også være rart for lærerne at få tilbagemeldinger. Ligesom det er for os, når vi bliver bedømt nuanceret«.

Lærerne er en vigtig brik i forhold til at forbedre skolen. Han understreger, at der er masser af dygtige folkeskolelærere - han har selv haft adskillige. Men der er også en del, som aldrig burde have været lærere.

»Hvis lærere dræber al lyst til at lære ved at tale ned til eleverne eller ikke magter det og giver op, så skal de ikke undervise. Jeg kan godt forstå, der er nogle, der ikke kan klare det med vanskelige elever, større klasser og færre timer. Men det skal ikke gå ud over eleverne. Det kalder på en forbedring af læreruddannelsen og bedre muligheder for efteruddannelse. Det kræver også, at prestigen i lærerfaget hæves, og der har politikerne et stort ansvar. Men lærerne skal også holde op med at klynke og i stedet fortælle, at de har det mest fantastiske og vigtige job i verden«.

Evaluering af eleverne er også vigtig, men det skal være den gode evaluering.

»I den gode evaluering får elever og lærere et billede af, hvad eleven er god og dårlig til, og arbejder videre derfra. Den dårlige evaluering er nationale test, som bare er spild af penge, elevplaner som afkrydsningsskemaer og en forældet afgangsprøve. Jeg synes, det er et stort problem, at de test er kommet til at fylde så meget i debatten, at de skygger for de reelle problemer. Man kunne have lavet så meget i partnerskabet med regeringen, men det hele blev aflyst, fordi man ikke kunne blive enig om testene. Politikerne bruger tid på de emner, der er stemmer i, i stedet for at løse de reelle problemer«.

Troels Boldt Rømer hører fra mange elever, at elevplanerne ikke er fremadrettede og tilpasset virkeligheden. Skolerne og lærerne prioriterer dem ikke, og fordi lærerne skal lave planer i alle fag en gang om året, ender de som ubrugelige. Han mener, at der skal være planer i alle fag, men ikke hvert år.

Han mener også, at afgangsprøven bør laves fundamentalt om.

»Den er håbløst forældet. Vi skal have en prøveform, hvor vi kan vise, hvordan vi kan bruge det, vi har lært. Både vores viden og det, vi kan med hænderne. Der skal simpelthen være bedre sammenhæng mellem undervisningen og prøven«.

Danske Skoleelever har foreslået en afgangsprøve, der består af fem elementer af projektarbejde de sidste tre måneder af 9. klasse. Et humanistisk/samfundsfaglig projektforløb, et praktisk/musisk og et naturvidenskabeligt, et sprogforløb og en 9.-klasse-opgave.

»Hvis vi ændrer prøverne, kan vi også ændre folkeskolen, så vi italesætter vigtigheden af andre kompetencer end dem, der prøves i dag. Man kæmper for at få flere i ungdomsuddannelser. Opgaven er at løfte drenge med svag social baggrund, som er fantastiske håndværkere og gode til sport, men føler, at systemet kører over dem med 800 kilometer i timen, og de ligger blødende tilbage på vejen. De skal have en chance for at vise, hvad de kan både i skolen og til afgangsprøven«.

Troels Boldt Rømer har, siden han startede som formand, kæmpet en kamp for at sikre eleverne minimumsrettigheder. Det drejer sig om et ordentligt læringsmiljø med lovgivning om belysning, temperaturer, minimumskvadratmeter og et minimumstimetal, som svarer til det nuværende vejledende timetal. Han mener, at politikerne i alt for høj grad taler om økonomi i folkeskolen i stedet for at se på, hvad det er, der virker.

»Det klassiske svar er altid, at det koster penge. Vi har mange forslag, som ikke koster penge. Men det er bare sådan, at når man som borger oplever, at skolerne ligner noget fra 1800-tallet, samtidig med at en fjerdedel af skolerne bryder loven i forhold til minimumstimetallet, så sender det et signal om, at folkeskolen er en velfærdsydelse ligesom alle andre, der bare kan skæres i«.

Hvis han skal forestille sig den ideelle folkeskole, så er det en skole, hvor eleverne får de timer, de har krav på, et rart sted at være og et center for udvikling og læring, med henblik på at eleverne får et godt liv. Med ordentlige fysiske forhold, et godt indeklima og ordentlige møbler. Et sted, hvor lærerne er gode til at evaluere eleverne, hvor der ikke er mobning, og hvor det er okay både at være god og dårlig i fagene.

»Vi udskiller i øjeblikket mange elever og stempler dem som vanskelige, hvilket følger dem resten af livet. De bliver taget ud og sat sammen med andre 'dumme'. Vi skal kunne rumme dem i klasserne. Men de skal ikke bare ind uden støtte, samtidig med at man skærer i timerne. Det er hamrende vigtigt. Man skal tage dem ud af specialundervisningen og tilbage i folkeskolen allerede i de små klasser, og så skal man klæde lærerne på til opgaven. Det er vigtigt for eleverne at lære, at jeg er speciel, men ikke mærkelig«. |

Elevernes talsmand

Troels Boldt Rømer er 16 år. Han har gået på Strandskolen i Karlslunde. Han var den yngste formand, da han for tre år siden blev valgt til posten. Han færdiggjorde 9. klasse i sommer og arbejder frivilligt for Danske Skoleelever i år. Den 28. marts vælger eleverne ny formand, og Troels Boldt Rømer starter til sommer i gymnasiet.

»I den gode evaluering får elever og lærere et billede af, hvad eleven er god og dårlig til, og arbejder videre derfra. Den dårlige evaluering er nationale test, som bare er spild af penge, elevplaner som afkrydsningsskemaer og en forældet afgangsprøve« Troels Boldt Rømer