Står sommerens
afgangseksamen til troende, er de danske folkeskoleelever blevet markant dårligere til matematik og til dele af danskfaget i løbet af de seneste fem år.
Det viser resultaterne fra sommerens afgangsprøver, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har offentliggjort.
Ved første øjekast ser det ud til, at eksamensgennemsnittet er på niveau med sidste år og med tiden før de særlige coronaregler. Men dykker man ned i resultaterne, er der en bemærkelsesværdig tilbagegang at spore i de to store fag.
Resultaterne fra sidste års afgangsprøver var de første i
fire år, som gav et retvisende billede af elevernes prøvekarakterer. For de tre foregående år var med markant lempede regler på
grund af corona. I 2020 blev prøverne helt aflyst, så elevernes karaktergennemsnit
alene byggede på deres standpunktskarakter, mens eleverne i 2021 og 2022 kunne
ophøje deres standpunktskarakterer til prøvekarakterer på beviset, hvis standpunktskarakteren var højest.
Udover sidste år skal man derfor tilbage til 2019 for igen at
finde afgangsprøver, der blev afviklet på normal vis.
Matematikforsker: Faldet handler ikke kun om corona
I matematik
er der et lille fald i forhold til sidste år i begge af de to obligatoriske skriftlige
prøver, som er henholdsvis med og uden hjælpemidler. Prøven uden hjælpemidler
står for den største tilbagegang blandt de obligatoriske prøver med et fald på
0,2 karakterpoint sammenlignet med sidste år.
Men
sammenligner man årets resultater med året før de tre coronaår, er der et fald på 0,6 og 0,7 karakterpoint. Og
det er ”kraftigt”, lyder det fra Jacob Bahn, der er ph.d. i matematikdidaktik
og viceleder på Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM).
”Ved første
øjekast kunne man godt komme til at tænke, at resultatet alene er udtryk for
betydningen af corona. Men her er det vigtigt at huske, at de internationale
undersøgelser Timss (der måler 4.-klasse-elevernes matematikkundskaber,
redaktionen) og Pisa (der måler 15-åriges kundskaber, redaktionen) begge har
vist faldende tendenser inden corona”, siger han og fortsætter:
”Corona var
helt sikkert hård ved eleverne, men faldet kan simpelthen ikke alene forklares
med pandemien”, konstaterer Jacob Bahn.
Vi kender ikke til årsagerne
Men hvad er
så årsagen til faldet? Det er der faktisk ikke nogen, der ved, slår
matematikforskeren fast.
”Sandheden er,
at der simpelthen ikke er nogen, der ved det. For det er ikke blevet undersøgt
til bunds”, siger han.
Hvor
alvorligt er det?
”Det er
svært at sige. For vi ikke, om eleverne er blevet dårligere på nogle bestemte
områder, eller om der er et generelt fald over hele linjen i faget. Men det er
altid bekymrende, når vi ser et fald, og især når faldet er så stort”, siger
han.
Jacob Bahn
er til daglig viceleder NCUM, som har en markant nedskæring i sigte. Regeringen
har i sit finanslovsforslag foreslået at reducere centerets bevilling fra fem
til to millioner om året.
”Vi mener,
at årets resultater er endnu et eksempel på, at der er brug for os. Vi mener,
at der især er brug for en kortlægning af, hvordan er matematikundervisningen
rent faktisk ser ud ude i klasselokalerne og prøve at holde det op imod, hvad
det er for en type undervisning, vi gerne vil have.
”Jeg kender
ikke nogen lærere, der ikke har gode intentioner, men har systemet været dygtig
nok til at få den nyeste viden omsat til praksis. Det er der ingen, der
egentlig ved”, siger han.
Læseforsker: Nærliggende at give reformen skylden
I dansk ses et fald tilsvarende fald. I 2019 fik eleverne gennemsnitligt karakteren 6,1 i
læseprøven, mens de i år fik 5,5. I retstavning er gennemsnitskarakteren faldet
fra 6,8 til 6,1. Det er fald på henholdsvis 0,6 og 0,7 karakterpoint på fem år.
I mundlig dansk og skriftlig fremstilling ligger 2024-afgangseleverne på niveau med dem i
2019.
Lektor og
læseforsker ved DPU Simon Skov Fougt kan heller ikke pege på én gennemgribende årsag
til det store fald i læsning og retskrivning. Ifølge ham er der sandsynligvis
mange årsager til faldet i gennemsnitskarakterer. En af dem, mener han, er, at de
elever, der er gået til afgangsprøve i 2024, kun har gået i skole efter
folkeskolereformen.
”De er helt
rene produkter af reformen. Jeg kan ikke endeligt slå fast, at det er reformens
skyld, men det er en meget nærliggende tanke. Den er der meget lidt pænt at
sige om”, siger han.
Simon Skov
Fougt peger ligesom Jacob Bahn på, at coronapandemien sandsynligvis spiller
en rolle. De elever, der går ud i disse år, har mistet en hel del af deres
undervisningstid, mens skolerne har været lukket ned, siger han.
"Vi ved
– også fra international forskning – at hver nedlukket dag har en betydning for
elevernes faglige niveau. Danmark var i perioder et af de mest nedlukkede
lande", siger han.
Sociale medier har (formentlig) også skyld
Som en anden
forklaringsmodel nævner Simon Skov Fougt, hvor meget sociale medier fylder blandt
danske unge i udskolingen.
"Det
betyder utroligt meget at læse i sin fritid, hvis man skal blive dygtig til at
læse og lære. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget elever er på
sociale medier i deres fritid, og hvor meget – eller snarere lidt – de læser
uden for skolen. Det er også en faktor", siger han.
Derudover
peger Simon Skov Fougt blandt andet også på omdannelsen af skolebiblioteker til
pædagogiske læringscentre og nedlæggelsen af skolebibliotekaruddannelsen som en
mulig årsag til faldet i karaktergennemsnit. Det har ifølge Simon Skov Fougt betydet,
at der ikke nødvendigvis er hverken bøger eller læsekompetente voksne til
stede, som kan guide eleverne i retning af niveausvarende bogvalg.
Minister: "Derfor er det her, vi sætter mest ind”.
Børne- og
undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger en skriftlig kommentar til
Folkeskolen om nedgangen i skolens to største fag, at han ”er stolt af
folkeskolen”:
”Men jeg er
ikke tilfreds, når vi stadig kæmper med, at få flere elever til at lykkes med
at læse og regne. Har man problemer med at følge med i dansk og matematik, kan
man hurtigt få problemer i andre fag. Derfor er det her, vi sætter mest ind”.
Ministeren
peger på, at der med den nye skoleaftale er afsat 500 millioner til at hjælpe
de fagligst svageste i dansk og matematik.
”Og så har
vi afsat 40 millioner kroner til at efteruddanne læse- og matematikvejledere i
de kommuner, hvor der er mest brug for det”, lyder det videre fra Mattias
Tesfaye.
Trods faldene
i dansk og matematik er elevernes samlede karaktergennemsnit sammenlignet med
2019 blot faldet 0,2 karakterpoint. Det skyldes, at karaktererne i de praktisk/musiske
valgfag er steget og udligner en stor del af forskellen.
I 2019 var det samlede karaktergennemsnit i afgangsprøverne 7,5, mens det i år er 7,3.