Alt for mange af elever, der begynder på gymnasiet uden at slutte med en studenterhue, bliver optaget, fordi optagelsesprøven kun måler noget fagligt og vurderer, om eleverne er mentalt og socialt parate, mener Kathe Christensen. Hun er lærer og læsevejleder på Nymarkskolen i Slagelse. I tv-udsendelsen "Læsemagasinet 5", "Sammen om læsning i 9.klasse", fortæller Kathe Christensen om et læsekursus på handelsgymnasiet og teknisk gymnasium på uddannelsescentret Selandia i Slagelse, hvor hun underviser elever og lærere i læsestrategier med stor succes.

Tv om læsning i folkeskolen og ungdomsuddannelser giver debat

Gymnasierektorernes formand, Jens Boe Nielsen, mener, at Kathe Christensen kan have en pointe. I hvert fald ved man ikke, hvordan situationen ser ud på landsplan, siger han.

På Selandia kan vicerektor Tove Johnsen derimod ikke genkende kritikken, mens vicedirektøren for hele uddannelsescentret, Mette Tram Pedersen, mener, at den rigtige løning er at ændre afgangsprøverne radikalt. 

Mangler modenhed og arbejdsdisciplin

"Hvert år fortæller vi nogle elever - og deres forældre - at skolen vurderer, at eleverne ikke er parate til at begynde på en uddannelse, fordi de ikke viser modenhed og ikke demonstrerer den arbejdsdisciplin, der skal til", fortæller Kathe Christensen.

"Men på gymnasiet kan de så gå op til en prøve. Fagligt er den ikke så svær, men den tager ikke højde for studieegnethed og selvstændighed i forhold til at kunne klare mange nye krav på én gang. Det er i høj grad de elever, de modtagende lærere fokuserer på, når de synes, at elevernes vilje og evner ikke er i orden. Og når de synes, at vi ikke gør det godt nok i folkeskolen", siger hun.

Billedet er ikke positivt

"Vi gennemfører faglige optagelsesprøver, og det er vores vurdering, at de nu fungerer rimeligt, og hvis vi er i tvivl, kommer eleven til en samtale", siger formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen.

Alligevel kan Kathe Christensen måske have en pointe, mener han.

På Nørre Gymnasium i København, hvor Jens Boe Nielsen er rektor, har man nemlig undersøgt, hvordan elever, der optages på den måde, klarer sig, og det billede er ikke positivt.

"Faktisk viste det sig, at det kun er halvdelen af de elever, der får en studentereksamen", fortæller Jens Boe Nielsen. Og måske ser der ligesådan ud andre steder, mener han.

"Men vi ved det ikke, det er gætteri. Der er behov for at undersøge det på landsplan. Hvordan klarer de sig? Er prøven god nok? Kan vi gøre det bedre"?

Kan ikke genkende kritikken

På handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium på uddannelsescentret Selandia i Slagelse melder vicerektor Tove Johnsen derimod hus forbi.  

"Jeg kan ikke helt genkende den kritik, Kathe Christensen rejser. Vi er selvfølgelig meget fokuserede på kun at optage unge, der er uddannelsesparate, og sammen med stx i Slagelse(Slagelse Gymnasium, red.) samarbejder vi med UU-vejlederne, da det selvfølgelig er vigtigt at de ved, hvad der kræves for at tage en gymnasial uddannelse", siger Tove Johnsen, som fortæller, at Selandia-gymnasiets optagelsesprøve er udarbejdet i samarbejde med Slagelse Gymnasium.

Hhx- og htx-gymnasiet på Selandia har i år optaget 271 elever, man har haft 19 til prøve, men har kun optaget ni.

Projektopgaven og gruppeprøve viser vejen

Mette Tram Pedersen, som er vicedirektør for hele uddannelsescentret Selandia, mener at kritikken skal rettes en helt anden vej.

"De personlige og sociale kompetencer er mindst lige så vigtige, som dansk, matematik og sprog, og det er der slet ikke fokus på i folkeskolen med nationale test og faglige prøver efter 9.klasse", siger hun. "I ungdomsuddannelserne og specielt på erhvervsuddannelserne er det elevers manglende sociale kompetencer, der gør frafaldet alt for stort".

Eleverne dropper ud, fordi de ikke mester det sociale, som der ikke arbejdes godt nok med i folkeskolen, mener Mette Tram. "Det dur jo ikke, at gruppearbejder ikke foregår ordentligt. Hvordan skal en socialt usikker elev kunne lære at agere sammen med andre, hvis han bare får lov at sidde og glo, mens de andre i gruppen arbejder? Han vil ikke kunne klare sig i en erhvervsuddannelse - uanset om han er aldrig så god til at læse og regne".

Det er noget at det, der er med i projektopgaven, de unge har brug for, og genindførelsen af gruppeprøver er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener Mette Tram. Hun er meget glad for det samarbejde, som i disse år intensiveres mellem folkeskolerne i Slagelse Kommune og ungdomsuddannelserne. Dialogen mellem uddannelserne er meget vigtig for at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Behov for mytemord

I begyndelsen af næste skoleår skal alle lærere i Slagelse, der har 8.-klasser, ud at besøge gymnasier og erhvervsskoler, så de med egne øjne kan se, hvordan anlægsgartneren, kokken og tjeneren, mureren og maleren bliver uddannet. Og se hvordan man får en eksamen på hhx, htx og en stx.

"Det bruger vi en dag på i august, og året efter kommer 9.-klasse-lærerne også med", fortæller Ulla Rasmussen, som er læsekonsulent i Slagelse Kommune.

En uge efter holder man den årlige SUK-festival, "Slagelses Uddannelses- og Karriere-Festival", hvor elever fra 8.- og 9.-klasserne og deres forældre og lærerne mødes med folk fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Gymnasierektorernes formand Jens Boe Nielsen kalder initiativet "vældig, vældig positivt" og fortæller, at lærere fra hans eget gymnasium i København tager ud og underviser sammen med folkeskolelærere. Lærere fra folkeskolen er med på gymnasiet, og man har også gennemført et projekt, hvor elever fra folkeskolen overnattede på gymnasier.

"Vi skal intensivere dialogen mellem grundskole og ungdomsuddannelser, for der er behov for mytemord på, hvad vi gensidigt mener om hinanden", siger Jens Boe Nielsen. 

Afgangsprøve skal totalt ændres

Det er vicedirektør Mette Tram fra Selandia helt enig i.

"Men det der for alvor vil kunne give forbedringer for de unge, er en total ændring af Folkeskolens Afgangsprøve", siger hun. "Der skal arbejde meget mere bevidst med det personlige og det sociale i skolen. Eleverne skal udfordres på netop de kompetencer, og så skal de op til prøve i dem, så de kan bevise, at de kan bruge kompetencerne".

"Det kan godt være, at jeg bliver upopulær på det i folkeskolen, men det er altså nødvendigt", tilføjer Mette Tram Pedersen.