Mange billedkunstlærere glædede sig, da prøven blev indført. Nu skulle faget have den status, det fortjener. 

Spørger man lærerne i dag, synes 6 ud af 10 stadig, at prøven har givet faget højere status. Men det kommer med en pris.

Over halvdelen af billedkunstlærerne fortæller i en ny rundspørge foretaget af Folkeskolen, at der er ting i faget, de synes er vigtige, som de nedprioriterer, fordi eleverne skal til prøve.

”Den eksperimenterende tilgang bliver jabbet igennem, fordi der er prøve, og meget vi skal nå”, fortæller en, og en anden siger: 

”Alt det, der ikke kan dokumenteres eller udstilles nedprioriteres, da man hele tiden tænker på årsudstilling, logbog og procesdokumentation. Der er ikke plads til leg og krea-glæde”.

Formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen har selv været ude som censor tre dage, og både der og i sit netværk har hun oplevet glæde ved elevernes kreativitet og produktion. Men hun har også set for meget fokus på logbogsdokumentation.

”Der er eksempler på hold, hvor de har brugt oceaner af tid på logbog, fordi nogle har tolket det som noget, man skulle konsekvent . Det betyder også, at der er dygtige billedkunstlærere, som ikke har lyst til valghold i billedkunst, fordi tanken om logbogen tog pippet fra dem. Men der står ingen steder, at de skal til prøve i logbog. Noget af det her handler om, hvordan vi fortolker Fælles Mål og prøvevejledningen”, siger hun.

De blev ikke belønnet for deres kreativitet

Billedkunstlærer Jamilla Sami havde glædet sig til, at eleverne kunne præsentere deres produkter. 

Corona har fyldt meget i 8. årgang, og hun oplever, at hendes elever har været hårdt ramt af nedlukningerne. Derfor var hun også usikker på, hvordan de ville klare prøven efter en urolig undervisning.

”Men da vi nærmede os prøven, begyndte de at tage sig mere sammen og kom hurtigere i gang, og de udviklede sig helt vildt. Det var virkelig dejligt at se”, siger hun.

Men prøven blev ikke en god oplevelse, hverken for hende eller for eleverne.

”Censor og jeg fulgte et afkrydsningsskema punkt for punkt ud fra prøvevejledningens vurderingskriterier, hvor der blev meget fokus på det fagfaglige, og om de kunne fagordene og kunne udtrykke sig godt sprogligt. Det er slet ikke det, jeg har lagt vægt på i min undervisning. Jeg savnede virkelig, at de blev bedømt på, hvor gode de har været til at tænke ud af boksen”, siger hun.

Efter prøven sidder Jamila Sami tilbage med tanken om, om hun så skal lægge mere vægt på at lære eleverne at bruge fagord og formulere sig på det næste hold. 

Men det er ikke det, hun har lyst til. For hun synes, at det netop er vigtigt, at de får lov til at være kreative og trygge, så de fordyber sig i arbejdet.

”De deltog med hjertet, fordi de var helt trygge, og jeg synes det, de lavede, var kreativitet på højeste plan, men det blev de slet ikke belønnet for. Jeg er måske farvet af, at jeg har set deres proces, og den ser censor jo ikke i den her prøve, med mindre de har skrevet det hele ned". 

"Jeg sidder tilbage med følelsen af, at jeg skulle have kæmpet mere, og jeg er så ked af det på elevernes vegne, for de fik lave karakterer. Men jeg blev jo selv usikker og i tvivl som lærer, for det er min første gang med prøver”.

Vi skal kunne grine undervejs

I rundspørgen svarer seks ud af ti billedkunstlærere at de synes, at afgangsprøven er med til at akademisere faget i en negativ retning, og næsten 9 ud af 10 siger, at prøven påvirker deres daglige undervisning.

Det er slet ikke det, der er meningen, siger formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen.

”Hvis man læser færdigheds- og vidensmålene, så virker det meget akademisk, men vi skal huske, at de kun er vejledende. Vi skal hele tiden huske at fortolke det i lyset af, at de kun går i 8. klasse". 

"Jeg har hørt folk foreslå, at eleverne skal lave en powerpointpræsentation til prøven om deres projekt. Det er helt i skoven. Det er meningen, at vi skal have en samtale om produktet og processen”, siger Lykke Andersen.

Stod det til hende, skulle prøvevejledningen revurderes, for hun mener, at for meget er op til fortolkning, og når så mange af lærerne ikke har haft elever til prøve før, fordi de kommer fra mellemtrinnet, og de fleste heller ikke har været på kurser, så risikerer man, at usikkerheden gør, at de fortolker det mere akademiske end det er meningen.

”Jeg er stærkt bekymret for, at nogle lærere får skruet det op til højere niveau end det behøver at være". 

"Det er meningen, at det skal være en god oplevelse, og vi skal kunne grine undervejs, og når jeg bedømmer, så er det ikke ud fra et afkrydsningsskema. Det er en helhedsvurdering af elevernes produkter og proces”, siger Lykke Andersen.