Elever med autisme kan være dygtige til dansk, historie og naturfag, men det er ikke sikkert, at det afspejler sig på deres afgangsbevis. Faktisk risikerer de, at de slet ikke får en prøvekarakter i de pågældende fag, fordi den mundtlige afgangsprøve nu har form som en projektopgave. Her trækker eleverne et emne tre-fire uger før prøven, og et par uger senere skal de aflevere en synopsis, som fylder halvdelen af prøven.

Blog: Vejen til Rom

"Eleverne skal skrive synopsen samtidig med, at de går til de skriftlige prøver. Generelt udfordrer det de mindst studieegnede elever, men det er en næsten uoverstigelig udfordring for elever med autisme, fordi de både har svært ved at planlægge og ved at forestille sig, hvad de skal gøre for at løse opgaven. Derfor arbejder de langsomt og meget konkret, og det gør det svært for dem at arbejde projektorienteret under pres", siger skoleleder Helle Åskov Jørgensen fra Ullerødskolen i Kokkedal, som underviser normalt begavede elever med autisme.

Synopser oven i de skriftlgie prøver stresser eleverne

Også projektopgaven udfordrer skolens ældste elever, fordi problemformuleringen stiller krav til deres forestillingsevne. Men i modsætning til afgangsprøverne ligger projektopgaven på et tidspunkt med mindre stress på.

Forsøg: Elever med særlige behov bør kunne tage afgangsprøve over to år

"Vi hjælper eleverne med at planlægge projektopgaven, men fordi synopserne til de mundtlige prøver ligger samtidig med skriftlige prøver, bliver eleverne stressede. Det kan få dem til at blive hjemme fra skole, og så får de ikke afleveret deres synopser. På skolen diskuterer vi, hvor langt vi skal gå med at hjælpe eleverne, for uden en synopsis kan de ikke gå op mundtligt", siger Helle Åskov Jørgensen.

Det er lettere for eleverne at gå på universitetet

Ullerødskolens elever skal som alle andre have mindst to til afgangsprøverne for at komme ind på en ungdomsuddannelse. Derfor risikerer de nye prøveformer at blive en stopklods for eleverne.

"Da vi for fem år siden havde monofaglige afgangsprøver, hvor eleverne læste op på et fag ad gangen, bestod de med fornuftige karakterer. De læste så typisk enkeltfag på HF målrettet den uddannelse, de gerne ville have. I folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal de interessere sig for alle fag, men på universitetet bliver det monofagligt igen, og det synes de er lettere", siger Helle Åskov Jørgensen.

Prøverne bør indrettes, så flest mulige kan tage dem

Skolelederforeningens faglige klub for specialskoleledere har rejst problemstillingen over for både Undervisningsministeriet og uddannelsesordførere på Christiansborg. Helle Åskov Jørgensen sidder selv i den faglige klubs bestyrelse, og hun ser to mulige løsninger:

• Undervisningsministeriet indretter prøverne, så flest mulige elever kan gennemføre dem.
• Eleverne kan vælge mellem en palet af prøveformer, og det fremgår af afgangsbeviset, hvilken prøveform eleven har været oppe i.

"Vi bør indrette prøverne, så flest mulige kan tage dem, fremfor at færre og færre kan honorere kravene. Som det er i dag, får vores elever at vide, at de ikke slår til. Det er den måde, vi vægter dem på", siger Helle Åskov Jørgensen.

Specialskole har succes med at føre elever til afgangsprøve

Hun forudser, at eleverne får det endnu sværere.

"I øjeblikket afventer vi en ny vejledning for kulturfagene, og jeg forventer, at vi får mere af det samme. Så skal vores elever sidde med endnu en synopsis", siger skolelederen.