Det er ikke kun de praktisk-musiske valgfag, som er hårdt ramt af aflysning af undervisning og generel nedprioritering på skolerne på grund af corona-krisen.

Det samme gælder undervisningen i kristendomskundskab samt de øvrige kulturfag, historie og samfundsfag. For også de fag lider i høj grad under, at mange skoler - både under nedlukningen og bagefter - primært har fokuseret på at sikre undervisning i dansk og matematik og dernæst sprogfagene.

Sådan lyder det fra Janne Skovbjerg, der er lærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/religion.

"Under nedlukningen var man fra mange skolers side meget fokuseret på, at det især var dansk og matematik, der var de vigtige fag, hvorimod alle de små fag blev fuldstændig nedprioriteret, så der ikke skulle undervises i det. Med mindre man som lærer selv insisterede på, at det skulle være anderledes", siger Janne Skovbjerg.

Faglærere kunne ikke komme ud i klasserne

Hun tilføjer, at nedprioriteringen af kristendomskundskab fortsatte, efter at nedlukningen var overstået, og elever og lærere vendte tilbage til skolerne.

"Frem til sommerferien kørte man jo efter et få-lærer-princip - ud fra et sikkerhedshensyn. Altså så få lærere som muligt i klasserne. Og det medførte jo primært i overbygningen, at alle faglærerne - som der jo er rigtig mange af i overbygningen - ikke kunne komme i klasserne, for det syntes man ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Så med mindre der for eksempel var en dansklærer, der også havde kristendomskundskab, så blev der bare ikke undervist i det fag. Og det samme gælder altså i historie og samfundsfag", siger Janne Skovbjerg.

Hun peger på, at eleverne har mistet mange timers undervisning - ovenikøbet i et lille fag med kun 45 minutters undervisning om ugen.

"Der er kolleger rundt omkring, der er begyndt at spørge, hvordan pokker de skal nå at opgive alt det, de skal. Timetallet er jo trængt nok i forvejen, og kristendomskundskab er allermest presset, fordi vi kun har de 45 minutter om ugen. Vi kan jo ikke nå det", siger Janne Skovbjerg.

Pres på eleverne

Samtidig påpeger hun, at mange elever vil blive presset i forhold til prøver og prøvekrav, ligesom det tidligere har været påpeget for de praktisk-musiske valgfags vedkommende.

Skolelederne: Ikke forsvarligt at sende valgfagselever til eksamen efter coronanedlukning 

 "Det er den samme problematik. Det bliver jo ikke vurderet anderledes til sommer, fordi man mangler så meget".

Hun mener dog ikke, at eksamen i kristendomskundskab eller kulturfagene i det hele taget bør udskydes eller aflyses, som forskellige aktører har opfordret til for valgfagenes vedkommende.

Hurtigere hen over stoffet

"Men måske skulle man kigge lidt på, om man kunne løsne nogle af kravene til selve prøven, fx vedrørende kildetypekrav. Det lyder måske som en teknikalitet, men det er noget, der fylder", siger hun.

Selv har Janne Skovbjerg fået bevilget to fagdage i kristendomskundskab i de tre 9.-klasser, hun underviser i på Brårup Skole i Skive.

"Så kan vi indhente bare lidt af det, vi mangler. Problemet er jo, at vi alle sammen er nødt til at skære lidt mere og gå lidt hurtigere hen over noget stof. Og dér frygter jeg, at det vil medføre, at det dannelsesmæssige aspekt vil blive nedtonet i forhold til alle de faglige krav".

Hun har stor forståelse for, at dansk og matematik er vigtigt og har høj prioriteret i skolernes nuværende situation, så eleverne lærer at regne og skrive.

"Men måske er det ikke det, man behøver at gøre hver eneste dag. Måske kunne man gøre noget andet bare en dag om ugen. Problemet er jo det signal, man sender til eleverne med den her prioritering. Man viser eleverne, at kristendomskundskab, historie og samfundsfag ikke er så vigtigt. Det er det signal, man i sidste ende sender - og det finder jeg problematisk".