Det undersøgende og eksperimentelle er vigtigt, og naturfagene er mindst lige så vigtige som dansk, matematik og engelsk. Men igen har politikerne nedprioriteret naturfagene, mener lærer på Dybkærskolen i Silkeborg Morten Korsbakke Sørensen. Han er ærgerlig og forstår slet ikke beslutningen.

"Nogle elever har stor glæde af fag, der er mere hands-on - og det er naturfagene. Det er det eneste praktiske prøvefag i 9. klasse, hvor eleverne har hænder i noget, hvor de ikke kun skal læse og skrive. Der er røre og gøre i naturfagene, og det betyder meget for en del både fagligt stærke og fagligt svage elever. Men igen har man fravalgt de fag. Det er dybt demotiverende for både elever og lærere", siger han.

"Hvis en elev er ordblind, er det også rigtig godt at have et fag, der er mere praktisk ,og hvor eleven kan profitere af at kunne vise noget".

DLF: Færre prøver betyder ikke, at nogle fag ikke er vigtige

I år har han ikke selv afgangselever, men han mener, at det er vigtigt, at eleverne i 9. klasse netop kommer op i naturfagene.

"Man kunne bare have nedjusteret kravene, sat antallet af emner til prøven ned. Nogle gange tænker jeg, at jeg er en sur gammel mand, der råber op, men der er altså behov for at politikerne og DLF går ud og siger, at naturfagene er vigtige. For det er de", siger Morten Korsbakke Sørensen.

Signal om at naturfag ikke er vigtige

Han fortæller, at når de ældste elever engang kommer tilbage på skolen, så vil mange mene, at det er vigtigt at bruge tiden på de fag, som de skal op i til prøven. Men også det er en nedprioritering af naturfagene.

Blog: Naturfagsprøverne aflyses - igen!

"Jeg er også matematikvejleder og underviser i matematik, så jeg synes, det er fint, at eleverne gerne vil bruge tid på matematik, men aflysningen af naturfagsprøverne sender altså et signal til eleverne om at naturfagene ikke er vigtige, og efterslæbet i naturfagene er lige nu større end det er i de andre fag".

Han vil klart bruge naturfagstimerne på naturfag, når eleverne kommer tilbage på skolen.

Blog: Tak for udmeldingen - fra limbo til mavepuster

"Vi har allerede brugt flere timer på matematik, fordi det er lettere i onlineundervisningen. Vi kan jo ikke bede eleverne om at lave kemiforsøg derhjemme, så når de kommer tilbage på skolen, skal de have naturfag".

Mangler faglokaler

Her opstår så et andet problem, for på Dybkærskolen er der 13 udskolingsklasser til ét faglokale i naturfag. Lokalet dækker både fysik/kemi, biologi og geografi, og det er ikke muligt at have alle klasser i faglokalet.

Endelig afklaring: Færre afgangsprøver til sommer

"Allerede i foråret havde vi problemer, fordi faglokalet jo bliver brugt af forskellige klasser og det kunne ikke bruges hele tiden, fordi der skulle gøres ekstra rent og sprittes af mellem klasserne. Så vi er allerede bagud, når det gælder det eksperimentelle og undersøgende. Især i fysik/kemi. Vi kan godt hente modeller hen i et klasseværelse til biologi og geografi, og vi er tæt på sø og skov, så vi kan lave meget ude i naturen, men igen er det et problem at få lavet forsøg, der kræver et faglokale", siger Morten Korsbakke Sørensen.

Han fremhæver, at en tredjedel af undervisningen i naturfagene skal foregå eksperimentelt. Skolen har et natur/teknologilokale til 0.-6. klasse, men det er også meget benyttet og kan derfor ikke lånes af udskolingsklasserne.

Han fortæller, at Dybkærskolen ligger i et område i kraftig befolkningsvækst, så det er derfor, der er så mange udskolingsklasser. Skolen er udskolingsskole for tre skoler, og der er planer om at bygge en ny skole for at afhjælpe problemet.