Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

ADHD bliver alt for ofte reduceret til uro, koncentrationsbesvær og flakkende opmærksomhed, men det er en alt for snæver opfattelse. For ADHD er også en kilde til kreativitet, drivkraft, nysgerrighed og en energi, der kan berige ethvert klasselokale. I stedet for at undertrykke disse kvaliteter bør vi i skolerne og i samfundet generelt, blive bedre til at omfavne dem. Det vil alt andet lige give mere skoleglæde og trivsel, hvis vi i højere grad fokuserer på børn med ADHD som værende kreative, energiske og idérige individer med et stort potentiale.

Super ADHD

Majbritt Augustinus nye bog ’Super ADHD’ handler om at finde styrkerne ved diagnosen og skabe bedre trivsel og livsglæde. Den er udgivet på Dansk Psykologisk Forlag.

I de senere år er der kommet mere fokus på, hvad ADHD egentlig er, og at den rette behandling og støtte kan gøre en verden til forskel. Det er fantastisk, men vi er stadig for fastlåste i en negativ tilgang. Forskning viser, at børn med ADHD får op til 10 gange så meget skældud som deres jævnaldrende uden ADHD. Det må siges at være uholdbart. For det fodrer ikke udviklingen af et sundt selvværd, hvis et barn konstant mødes med negativ feedback.

Det er uholdbart

Det er et stort problem, at så mange med ADHD også kæmper med lavt selvværd. De kan have en følelse af at være utilstrækkelige, ja, ligefrem forkerte. Det handler om at finde en bedre balance, der får styrkerne frem i lyset, samtidig med der tages højde for de vanskeligheder, den enkelte har.

Mange lærere vil måske indvende, at der ikke er ressourcer og tid til at skabe rammer, hvor man kan kigge mere holistisk på det enkelte barn. Og de kan have en pointe. Men det gør det ikke mindre vigtigt at ændre det negative fokus, som mange med ADHD lider under.

Lad os tage udgangspunkt i en dreng, vi kan kalde Anton. Han får dagligt skældud for at vippe på stolen og for ikke komme i gang med de opgaver, han får stillet. Men Anton er, selvom han gerne vil, ikke i stand til at leve op til de standarder, som andre uden diagnosen tager for givet. At skælde ham ud for noget, han ikke kan kontrollere, er som at sige til en blind, at han skal se sig for, når han går over gaden. Er det fair? Nej, det er uholdbart.

Anton har brug for struktur og støtte for at tackle sine vanskeligheder. Men det skal ske uden skældud, og med større blik for det, han kan, fremfor det han har svært ved. Måske har han svært ved at sidde stille, men er dygtig til at spille guitar, og så kan han fordybe sig bedre end de fleste, når de laver projekter i billedkunst. Det er evner, som skal frem i rampelyset.

Vand de rigtige frø

Vi skal vende tankegangen og begynde at se børn som Anton for deres gåpåmod, gejst og kreative evner. Det vil ikke blot gavne Anton, men også fællesskabet i klassen og samfundet generelt. Et større fokus på de positive aspekter vil skabe bedre betingelser for at udvikle positivt selvværd, udbygge den enkeltes potentiale og finde glæden ved livslang læring. Sagt på en anden måde, så skal vi sørge for at vande de rigtige frø. For det, vi vander, gror.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk