At udarbejde en madplan kan være ekstremt udfordrende for en person med ADHD, fortæller lærer Birgitte Weisbjerg.

"Jeg kan godt skrive en madplan og købe ind til den, men når jeg så skal lave maden, så kan jeg slet ikke spise det. Jeg kan simpelt hen ikke få lige netop den mad ned i dag. Og det er ikke, fordi jeg er forkælet. Men jeg har simpelt hen ikke lyst til den nu. Jeg har en hypersensitivitet omkring mad".

Birgitte Weisbjerg er lærer på Østre Skole i Thisted, hvor hun underviser i dansk, samfundsfag, historie og religion/kristendom. Hun er uddannet fra netlinjen på Nørre Nissum Seminarium og er meritlærer med linjefag i dansk og billedkunst. Hun er rigtig glad for at være lærer og var da også i gang med linjefag i historie og samfundsfag, men blev ikke færdig. Hun havde dog været igennem alle de pædagogiske fag og de to linjefag, så det passede med en meritlæreruddannelse.

Hun havde ellers ikke så let ved at gå i skole selv. Forstod ikke spillene mellem klassekammeraterne, forstod ikke, hvorfor alle ikke bare kunne være gode venner, fattede slet ikke matematik og naturfag og havde i det hele taget så meget uro inden i sig, at det var svært at få læst lektier.

"Egentlig husker jeg ikke meget fra min barndom, men jeg husker nederlagene i skolen. Og så kan jeg huske det sociale, to emneuger og ikke rigtig andet", fortæller Birgitte Weisbjerg.

Veninderne fortsatte i gymnasiet, men hun blev erklæret ikkeegnet. Så gik hun i gang med handelsskolen. Og imens havde hun også lige et par job sideløbende. Hun holdt en pause fra handelsskolen, arbejdede i en orientalsk fødevarebutik, men gik så videre og blev færdig på handelsskolen.

Tankemylder og lavt selvværd

I løbet af sin ungdom har Birgitte Weisbjerg blandt meget andet arbejdet som bartender, pædagogisk medhjælper, nattevagt i 7-Eleven og nogle år på Købmagergades Postkontor i København.

Hun har stort set altid haft andre hverv ved siden af sit fuldtidsjob som lærer, for eksempel som frivillig voksen i en af døtrenes fritidsinteresser. Men hun har også været spinninginstruktør, foredragsarrangør, patientrådgiver, domsmand, aktiv i Junior Chamber, været på diverse selvudviklingskurser og håndboldtræner.

"Og så er jeg flyttet fem gange på ni år".

Men hun har også færdiggjort uddannelsen som meritlærer og arbejdet otte år på en friskole og er nu på fjerde år ansat i folkeskolen. Hun har fået to børn og bor nu sammen med dem i Thisted. Hun har fundet en masse mestringsstrategier for at skabe ro indeni og i sin hverdag. Skabt en masse struktur, og efter at hun har fået diagnosen ADHD og er kommet på medicin, er det blevet lettere. Hun griber gerne en ny ide og lader sig inspirere, men der er også kommet struktur på, så hun kan holde ved.

"Det er forbundet med så meget skam, skyld og manglende selvværd, når man ikke er god til at arbejde i dybden med tingene.

Problemet ved at have ADHD er, at man også ofte er perfektionist, så det er svært at gøre noget godt nok. Jeg vil gerne gøre alting så godt som overhovedet muligt, og så kommer man virkelig på overarbejde, når ens hjerne kører så hurtigt.

Det manglende selvværd betyder også, at vi med ADHD ofte har det, man kalder impostor syndrome - bedragersyndrom. Fordi man ikke synes, at man har slidt nok for det, som man har opnået. Det er aldrig rigtig godt nok, og man har ikke arbejdet hårdt nok for det. Og når jeg også gerne vil være ærlig, så betyder det, at jeg ikke synes, at jeg har fortjent det, som jeg har opnået".

Tager ind på 17 kanaler 

Holder oplæg om ADHD for kolleger

Tanken om, at hun kunne have ADHD, opstod hos Birgitte Weisbjerg, fordi en venindes datter ønskede at blive udredt.

"Hun og jeg har mange lighedspunkter, og da hun fik en ADHD-diagnose, blev jeg meget overrasket. Fordi de, jeg tidligere har oplevet med ADHD, har været så belastede og dårligt kørende, at jeg ikke har kunnet spejle mig i dem".

Birgitte Weisbjerg gik derfor selv i gang med at blive udredt.

"Diagnosen var meget tydelig, og det var en kæmpe lettelse. Det forklarer så meget. Hvorfor jeg altid har haft brug for at hvile mig en-to timer, når jeg kommer hjem fra arbejde, og en masse andet. Det betyder, at jeg kan se på mig selv med mildere øjne. Og efter at have fået medicin kunne jeg pludselig føre en samtale uden samtidig at have tre andre spor i gang i hjernen. Medicinen hjælper mig ved at sætte et filter op, så mine sanser ikke bliver bombarderet konstant. Den hjælper mig også til at kunne fokusere og færdiggøre én opgave ad gangen", siger Birgitte Weisbjerg.

Hun kommer med et eksempel fra tidligere, hvor hun kunne stå og skrælle kartofler og komme i tanke om noget vådt vasketøj i vaskemaskinen. Men på vej til bryggerset bliver hun afledt af at se en plante, der trænger til vand. Hun giver planten vand og ser, at der ligger noget og roder ude i haven. Går ud for at sætte det på plads og går så tilbage for at skrælle kartofler. Det våde vasketøj er helt glemt.

Med tiden har Birgitte Weisbjerg lært, at hun har det godt med at gå, så hver dag går hun en time til halvanden. Hun er også begyndt på et søvnkursus for at blive bedre til at sove.

"Jeg har oprettet en Instagram-profil for at vise, hvordan man kan have ADHD på en god måde. Min skoleleder har bedt mig om at holde et oplæg for mine kolleger, fordi hun ser dét, at jeg er udfordret med ADHD, som en resurse i forhold til bedre at kunne få et indblik i, hvordan de af vores elever, der kan have ADHD, har det i skolen. Hvordan vi kan blive bedre til at spotte de piger, der har ADHD".

Og nej, det handler ikke om, at alle skal have en diagnose i dag, fremhæver Birgitte Weisbjerg, men man kan blive klogere på, hvordan man er indrettet, og hvordan man bedst kan arbejde med det selv.

"Ud over at hjælpe andre, nedbryde nogle tabuer og stigmatiseringer, så vil jeg gerne udbrede kendskabet til, at piger og kvinder også kan have ADHD. Det er derfor, jeg vælger at stå frem og blive interviewet, og derfor jeg har startet Instagram-profilen ahdhmentoring".

Med struktur fungerer jobbet som lærer

En af de ting, hun husker fra sin barndom, er glæden ved at læse. Enten sad hun på biblioteket og læste, mens hun spiste træstammer, eller hun lå derhjemme og læste Anders And, mens hun spiste et glas Nutella.

"Jeg har spist meget sukker, fordi jeg havde brug for at lade op. Jeg skulle også altid hvile mig efter skole og kunne slet ikke tage mig sammen til at læse lektier. Min hjerne er på overarbejde. Jeg har ikke noget filter til at bearbejde sanseindtryk. Alle lyde, bevægelser og dufte anser min hjerne for at være lige vigtige, og det er ret udmattende. I min ungdom var jeg vild med fester, og så lå jeg bogstaveligt brak et par dage efter, fordi jeg var brugt helt op. Dengang fandt jeg ud af, at alkohol kunne hjælpe mig til at finde ro, men i dag bryder jeg mig ikke om at drikke alkohol".

For fem år siden fik hun stress, fordi hun havde gang i for mange forskellige ting. Det gik ud over hukommelsen, men hun oplever at være kommet fint igennem nu.

"For eksempel kunne jeg ligge en hel nat og tænke på, at der var ukrudt i min forhave, og at naboerne nok var sure over det, men jeg gjorde ikke noget ved det. For når jeg vågnede, ville jeg hellere spille tennis. Men den slags kan stresse meget, hvis man ikke finder nogle strategier til at få udført opgaverne".

Birgitte Weisbjerg fortæller, at jobbet som lærer fungerer godt for en ADHD-hjerne, hvis man kan holde struktur. Fordi det er fint at lade sig inspirere og få ideer til sin undervisning. Det er godt at sætte ting i gang, der sker meget, og man skifter ofte emne i sin undervisning. Og så er hun rigtig glad for relationerne.

Du kan læse mere om ADHD og kvinder/piger på Birgitte Weisbjergs Instagram-profil @adhdmentoring