Lærerne på Hjørringskolen lægger selv deres skema og er også på skolen i forberedelsestiden. Derfor kan der hurtigt kaldes på en ekstra kollega, hvis en elev har brug for at blive beroliget.Foto: Cathrine Ertmann
Ændret pædagogik får elever til at falde til ro
Mængden af trusler og vold er faldet mærkbart i afdelingen for ADHD, siden Hjørringskolen skiftede tilgang til eleverne. I stedet for at holde fast – både i elever og i egne standpunkter – har lærerne nu fået en række nye pædagogiske redskaber, som giver dem mulighed for at handle hensigtsmæssigt.
Kristina Toft har
netop haft en samtale med forældrene til en ny elev. De var overraskede over
arbejdsroen, da hun viste dem rundt i A-klasserne, som er Hjørringskolens
afdeling for elever med ADHD.
Annonce:
“De troede, at det var et øjebliksbillede,
men vi har hele tiden god ro”, siger skolelederen.
Sådan har det ikke altid været. Tværtimod.
“Tidligere betragtede vi selv voldsomme
konflikter som en naturlig del af vores hverdag. Når en elev ikke kunne være stille, tog vi ham under armen og
sagde: ‘Nu skal jeg hjælpe dig væk’. Det var så ingen hjælp, men vi vidste ikke
bedre. Det gør vi nu, og det forpligter”, siger Ninna Fjordbak.
Hun er tillids-
og arbejdsmiljørepræsentant for lærerne i A-klasserne og har tidligere måttet
bønfalde elever, som havde forladt undervisningen i vrede, om at komme
ned fra skolens tag.
Annonce:
Den rolige stemning er et resultat af en
målrettet indsats, som begyndte, da den nordjyske kommune i 2015 slog skolernes
specialklasserækker sammen til en selvstændig specialskole med afdelinger på de
almenskoler, hvor eleverne gik i forvejen.
Hjørringskolens overordnede leder
meldte fra start ud, at lærere og pædagoger skulle væk fra at fastholde
eleverne. I stedet skulle de arbejde ud fra, at børn gør det godt, hvis de kan.
Siden er
lederen gået på pension, men skolen følger fortsat kursen, fortæller lederen af
A-klasserne:
“Når vi
ikke vil se fastholdelser, er medarbejderne nødt til at have andre muligheder,
så vi begyndte at fylde nye redskaber i vores pædagogiske værktøjskasse. Nu ser
vi på eleven som en, der har brug for hjælp, og vi går på opdagelse i, hvad der
gør det svært for eleven i situationen. Adfærden er bare et symptom, og et nysgerrigt
mindset frem for et fordømmende giver langt flere handlemuligheder. Samtidig
føler eleven sig støttet og forstået frem for at føle skyld og skam”, siger
Kristina Toft.
Annonce:
De pædagogiske ændringer har hjulpet. I 2017
indberettede medarbejderne i A-klasserne 58 episoder med trusler og vold.
Siden
er antallet af indberetninger faldet år for år til blot én indberetning i 2021.
Nedgangen skyldes ikke, at afdelingens 62 elever er blevet mindre udfordrede,
understreger skolelederen.
“Det er os, der er blevet dygtigere. Ikke via
et quickfix, men efter et langt sejt træk. Medarbejderne er ikke i tvivl om,
hvad Hjørringskolen står for, da vi er tydelige om retningen, og om at den er
ufravigelig. Skolen skal være et godt sted for både elever og personale”, siger
Kristina Toft.
Værktøj 1: ekstra hænder og øjne
Annonce:
Synet om, at børn gør
det godt, hvis de kan, adskiller sig fra, at børn gør det godt, hvis de vil,
for her kan det være underforstået, at eleverne truer og er voldsomme med
vilje.
“Der er forskel på at betragte børn som
udspekulerede eller som nogle, der har brug for hjælp. Vi kunne have tusind
konflikter om dagen, men vi kan ikke ændre på børnene. Vi kan kun ændre på os
selv. Derfor er vi holdt op med at skælde ud og med at straffe”, siger Ninna
Fjordbak.
Som heldagsskole underviser Hjørringskolen
fra klokken 7.50 til 14.50. Medarbejderne er på skolen i deres arbejdstid, også
i forberedelsestiden, og de lægger selv skemaer. Den fleksibilitet er med til
at reducere aggressiv adfærd blandt eleverne.
“Hvis en elev har det svært, kan vi kalde på
en kollega, som sidder og forbereder sig. På den måde får vi hurtigt ekstra
hænder på, som hjælper eleven med at falde til ro. Det ville være svært, hvis
vi forberedte os derhjemme”, siger Ninna Fjordbak.
Annonce:
Hjørringskolen
har styrket teamsamarbejdet, så lærere og pædagoger kan udvikle en fælles
tilgang, som gør eleverne trygge. Samtidig er skolen gået fra, at lærerne
lukkede døren ind til deres undervisning, til at dørene tit står åbne.
“Vi arbejder ud fra, at alt ikke er lige godt,
og at vi ikke må lukke os om os selv. Tværtimod skal vi hjælpe hinanden med at
give eleverne andre muligheder ved at ændre på konteksten”, siger Lise Jepsen,
som er lærer i skolens ældste klasse sammen med Ninna Fjordbak.
Værktøj 2: rogivende pædagogik
SÅDAN VIRKER LOW AROUSAL
Low arousal, også kaldet rogivende pædagogik, tager udgangspunkt i,
at mennesker reagerer med udfordrende adfærd, når de mister kontrollen over sig
selv og havner i en tilstand af kaos. Med andre ord fortæller eleven med sin
adfærd, at han ikke kan håndtere situationen.
Der er tre grundlæggende principper i low arousal:
Ansvar: Læreren tager ansvaret for
relationen og samarbejdet på sig frem for at lægge det over på eleven. Læreren
finder løsninger og metoder, som støtter eleven i at undgå følelsen af kaos.
Kontrol: Læreren hjælper eleven til at
bevare selvkontrollen, blandt andet ved at undgå at stille krav, som eleven
ikke forstår eller ikke kan honorere.
Affektsmitte: Det gælder for alle mennesker,
at vi smitter hinanden med følelser. Elever med kognitive funktionsnedsættelser
overtager i langt højere grad end andre følelser fra dem, de er sammen med.
Hvis læreren i en situation med kaos formår at udstråle ro, kan roen påvirke
eleven til at føle mere ro. Omvendt kan en lærer, som selv mister kontrollen,
få en situation til at eskalere.
Kilde:
voldsomudtryksform.dk
Low arousal er et andet
nyt værktøj. Det går kort fortalt ud på, at læreren er bevidst om at bevare
roen, når en elev farer op.
“Det giver en god stemning, at vi ikke står
hårdt på vores. Tidligere holdt vi fast i, at det skulle være, som vi sagde, og
det gav konflikter, men vi er blevet meget dygtigere til at justere kravene
løbende, så de ikke overstiger elevernes forudsætninger. Deres forudsætninger
kan ændre sig hele tiden, og derfor bør kravene også gøre det”, uddyber Lise
Jepsen.
Målet er ikke at vinde en magtkamp med
eleverne, understreger skoleleder Kristina Toft. Man skal tværtimod få det
bedste ud af situationen. Det er dog ikke let for alle at bedrive low arousal. Derfor hjælper medarbejderne hinanden med at
holde fast i tilgangen.
“Så sent som i tirsdags talte vi om low arousal på et
pædagogisk møde. Vi tager det op med jævne mellemrum, fordi vi kan se, at det
virker”, siger Lise Jepsen.
Medarbejderne fortalte blandt andet hinanden,
hvilken hjælp de har brug for, hvis de bliver påvirket af en elevs stigende
temperament. Nogle har måske brug for, at kollegaen kommer med et glas vand,
mens andre foretrækker, at kollegaen tager over, så de selv kan falde ned.
Værktøj 3: elever peger på løsninger
Strukturerede
samtaler med eleverne har også fået plads i værktøjskassen. Redskabet bygger på
den amerikanske børnepsykolog Ross Greenes tanker om, at eleverne selv har bud på, hvad der skal til for at
hjælpe dem.
“Førhen gættede vi os frem til, hvorfor en
elev havde svært ved at sige noget i timerne. Nu spørger vi eleven. Måske er
han bange for at blive skældt ud, hvis han svarer forkert. Så kan vi aftale, at
vi hverken skal overraske ham med spørgsmål eller presse ham til at sige noget.
Vi får kvalificeret de ting, vi sætter i gang, fordi vi kender elevens
perspektiv på problemet”, siger Lise Jepsen.
Metoden
Collaborative and Proactive Solutions (CPS), på dansk Fælles Proaktiv
Problemløsning, er samtidig et eksempel på Hjørringskolens strategi om at lave
uddannelse for alle hos sig selv, frem for at
enkelte medarbejdere får en diplomuddannelse i specialpædagogik.
“Ross Greene kom på banen for fire år siden,
da jeg gik på et kursus i CPS. Siden er jeg og to andre blevet certificeret, og
vi har nu uddannet tæt på halvdelen af vores kolleger på skolen. I vores
afdeling har vi to grupper, som mødes en time om ugen og giver hinanden
feedback på vores elevsamtaler. Det holder os op på, at vi skal holde
samtalerne, for ellers glemmer vi det i en travl hverdag”, siger Ninna Fjordbak
og vurderer, at hun som underviser i metoden har lyttet til omkring 500
elevsamtaler på Hjørringskolen.
Denne måde at samarbejde med eleverne på
reducerer konflikter og styrker relationerne. Samtalerne kommer ikke kun
eleverne til gode her og nu.
“Mange elever forlader folkeskolen uden tro
på, at de kan påvirke deres egen livssituation i positiv retning. Hos os finder
de løsninger, som virker for andre end dem selv, for en løsning skal også
fungere for den voksne. Men eleverne bliver hørt og respekteret”, siger Ninna Fjordbak.
Værktøj 4: nye fysiske rammer
De fysiske omgivelser
har enorm betydning for elevernes skolegang. Det gik op for ledelse og
medarbejdere, da de begyndte at tale om deres behov for at få nye redskaber i
værktøjskassen. For rammerne i ADHD-klasserne var helt i bund.
Nogle elever blev undervist i pavilloner,
hvor smadrede vinduer var erstattet af træplader, mens den fysiske bygning
bestod af store klasseværelser, så når eleverne havde brug for en pause, stod
de til udstilling på gangen. Samtidig var tapet revet af, der var graffiti på
væggene, og legepladsen var et hul i jorden.
“De børn, som har det sværest, skal ikke have
de dårligste rammer, så vi inviterede byrådspolitikere og
forvaltningsdirektøren herud. Jeg tror ikke, at de kendte til rigets tilstand,
men de tog det op i byrådet”, fortæller Kristina Toft.
I 2017 fik Hjørringskolen bevilget 12,25
millioner kroner til renovering og udbygning, og en arbejdsgruppe med
medarbejdere og ledere gik i gang med at finde ud af, hvordan man bruger
rammerne til at understøtte skolens børnesyn, blandt andet med studiebesøg og
ved at inddrage forskning.
I dag har hver klasse et stort klasseværelse
med skydedør, så lokalet kan deles i to. Samtidig er der integreret små rum i
rummet, så eleverne har mulighed for at trække sig, men stadig være inkluderet
i klassen. Gangene er indrettet med alkover, som kan bruges både som arbejdsrum
og til hygge i frikvartererne.
“Branddørene
er placeret, så vi kan dele gangen op, så hver klasse får et afsnit, som de kan
inddrage i undervisningen. Klasserne har også hver et minikøkken på
gangen. Vores elever kan have madlede af deres medicin, så hvis en elev har lyst til tomatsuppe om morgenen, kan vi varme suppe
til ham. Så får vi ikke en konflikt med en elev, som er sulten”, siger Kristina
Toft.
Elever med ADHD kan let komme til at stryge
tasken op ad væggen, så få dage efter indvielsen var der streger og mærker på
gangens hvide vægge.
“Det er første skridt mod forfald, for
eleverne var allerede begyndt at tegne på væggene. Derfor fik vi sat træpaneler
op, og nu er der ingenting at se fra tasker, som er kommet for tæt på”, siger
Ninna Fjordbak.
Legepladsen
byder på en multibane til boldspil og et klatre- og balanceområde, og alle
klasser har egen terrasse.
“Det er
specielt for vores elever, at der altid er voksne omkring dem. Derfor er det
vigtigt, at de har et sted at hygge sig. Legepladsen spiller også ind på
reduceringen af trusler og vold, for eleverne skal have noget at lave i
frikvartererne. Alt skal være så normalt som muligt”, siger Ninna Fjordbak.
Det sidste
er grunden til, at afdelingen har ændret navn.
“Vores
elever skal kunne gå til fodbold uden at være deres diagnose, så vi hedder ikke
længere ADHD-klasserne. Eleverne fortæller med stolthed, at de går i
A-klasserne, for de fire bogstaver i deres diagnose er ikke længere i fokus”,
siger Kristina Toft.