Forskere fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet har sammen med eksperter fra børne- og ungdomspsykiatrien gennemgået de studier, der indtil nu er lavet om kostens betydning for børn med ADHD. De har både set på studier af farvestoffer og sukker, der måske kan forværre ADHD-symptomerne, og af fiskeolie, aminosyrer, mineraler og vitaminer, der skulle reducere symptomerne.

"Vi kan konkludere, at der er brug for mere forskning på området. Meget tyder på, at man ved at ændre på kosten kan forbedre tilstanden for nogle børn med ADHD", siger professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen, der står spidsen for undersøgelsen.

Fiskeolie er ufarlig, men evidensen er svag

Mange af studierne er udført med få deltagere, så det kan ikke afvises, at behandlingen kunne have en effekt, selv om studierne ikke viser det, lyder forskernes forbehold i den dugfriske rapport. Desuden mener de, at man vil kræve mindre sikker evidens for en behandling, der er ufarlig, let, billig og biologisk plausibel, end for én, der er risikabel, vanskelig, kostbar og uden en relevant biologisk forklaring.

"Fiskeolie er et eksempel på det første: Det er ufarligt, har ingen væsentlige bivirkninger og er billigt. Og virker det ikke på ADHD, er der belæg for, at det kan være gavnligt i andre sammenhænge. Det er formentlig baggrunden for, at nogle ADHD-eksperter støtter fiskeolietilskud, selv om evidensen for, at det reducerer ADHD-symptomerne, ikke er stærk", skriver de i rapporten.

På samme måde virker det rimeligt at råde børn med ADHD til at spise en sund og varieret kost, selv om der ikke er videnskabeligt belæg for, at det reducerer ADHD-symptomerne.

"Dertil kommer, at børn, som får medicin mod ADHD, kan have nedsat appetit og deraf følgende vækstproblemer, samtidig med at flere undersøgelser tyder på, at børn med ADHD oftere end andre børn får en underlødig kost. En sund kost med meget fisk er rig på essentielle fedtsyrer, vitaminer, mineraler og aminosyrer, der potentielt set kan reducere ADHD-symptomerne".

Farvestoffer påvirker formentlig kun nogle børn

Forskningsresultater har rejst begrundet mistanke om, at visse farvestoffer kan påvirke børns adfærd negativt.

"Farvestoffer påvirker formentlig kun nogle børn, og effekten er ikke begrænset til børn med ADHD. Farvestoffer medfører formodentlig ikke i sig selv ADHD" skriver forskerne.

Eliminationsdiæt er den intervention, der ud fra litteraturen synes at have størst og mest konsistent effekt, i hvert fald på kort sigt. Da forskningen ikke er tilbundsgående er området værd at undersøge nærmere, mener forskerne.

"Eliminationsdiæter ser lovende ud. Her undersøger man, om der er noget i kosten, som børnene ikke kan tåle. Men vi mangler stadig viden om, hvilke børn med ADHD der kan hjælpes med kostændringer, hvor god effekten er på længere sigt, og hvad kostændringerne betyder for børnenes helbred", siger Kim Fleischer Michaelsen.

Forskerne advarer imod, at forældre prøver sig frem uden professionel vejledning, da diæten kan blive ernæringsmæssigt underlødig, hvis den holdes i længere tid.

"At anbefale eliminationsdiæt som en del af behandlingen kræver større sikkerhed for, at det har en effekt. Hvor stor en del af den tilsyneladende effekt skyldes for eksempel, at hverdagen bliver sat i system? Og kan man i forvejen identificere de patienter, som har gavn af eliminationsdiæt", lyder to af forskernes spørgsmål.

Behov for større studier af fiskeolie

Der er kun rapporteret om væsentlige bivirkninger i et par af de kostinterventioner, forskerne gennemgår. Høje doser zink betød, at en del børn fik ondt i maven, og tilskud af B-vitaminer i megadoser førte til tegn på forbigående leverskade hos næsten halvdelen af børnene.

Ud over eliminationsdiæter anbefaler forskerne, at man også undersøger fiskeolie nærmere for at afklare, om det bør have en væsentlig plads i behandlingen af børn med ADHD. Fiskeolie er allerede undersøgt i en del studier, men med blandede resultater. Det skyldes måske, at der er anvendt for små doser, og at behandlingen har været for kortvarig.

"Flere af studierne viser for eksempel, at fedtsyrer fra fede fisk dæmper symptomerne. Andre undersøgelser viser ingen effekt", siger Kim Fleischer Michaelsen.

Kan børnene identificeres på forhånd

Tilskud af eksempelvis jern, zink og magnesium er også interessante at undersøge, mener forskerne, der dog ikke vil give disse medikamenter lige så høj prioritet som eliminationsdiæter og fiskeolie.

Forskerne foreslår også, at man undersøger, om nogle børn med ADHD har bedre gavn af kostintervention end andre, og om de kan identificeres på forhånd. Derfor skal der medvirke et tilstrækkelig stort antal børn i studiet, hvis man med rimelig sikkerhed skal kunne påvise en eventuel effekt.

"Der er forskellige typer af ADHD, og forstyrrelsen skyldes formentlig et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. Vi ved, at børn med ADHD reagerer meget forskelligt på både medicin og kostændringer. Der er derfor brug for at undersøge, hvilke børn, der har gavn af kostændringer, og om vi kan identificere genetiske eller miljømæssige faktorer, der kan forudsige dette", siger børne- og ungdomspsykiater Tine Houmann, der har været med til at skrive rapporten.