En stor dansk undersøgelse har identificeret 19 livsforhold, som øger risikoen for selvmordsforsøg blandt unge, inden de fylder 30 år. I toppen ligger alkoholmisbrug. Her har de unge 142 procent større risiko end unge uden risiko. På fjerdepladsen finder man unge med depression med 95 procent større risiko, mens unge med ADHD indtager syvendepladsen med 55 procent.

De 19 faktorer er fundet ved at støvsuge data fra de danske registre fra omkring 300.000 børn født mellem 1980 og 1985. De er gennem registrene blevet fulgt, fra de var 15 år, til de blev 30.

Det er ikke så overraskende, at en ADHD-diagnose knyttes til en større risiko for selvmordsforsøg, mener studiets hovedforfatter, seniorforsker Mogens Christoffersen fra analyse- og forskningscentret Vive.

”Folk med ADHD kommer let i konflikter med andre mennesker, og de har ofte ikke en god ven, så deres handicap gør dem ensomme”, siger han til videnskab.dk.

Børn med ADHD er mindre vellidte

Kortlægningen kan bruges til at forudse og forebygge selvmord i fremtiden, mener forskerne. Mogens Christoffersen foreslår for eksempel, at man laver flere indsatser for børn, som får stillet diagnosen ADHD.

”Det bør give anledning til at hjælpe dem og bidrage til, at skolen og forældrene bliver bedre til at hjælpe barnet”, siger han til det populærvidenskabelige nyhedsmedie.

Mogens Christofferse skrev i november sidste år to artikler til videnskab.dk om børn og unge med ADHD. Her peger han på, at det vigtigste problem er, at de er dramatisk mindre vellidte og mere isolerede end deres kammerater. Det kan føre til manglende selvværd og selvmordsovervejelser.

”Det kan eksempelvis være klassekammerater, som ikke gider lege med barnet med ADHD. Det er dette samspil med omgivelserne, der giver de indre kognitive og følelsesmæssige belastninger”, skriver han i en af artiklerne.

Social støtte bør indgå i behandlingen

Hjælp til planlægning, tidsoverholdelse, organisering og støtte til selvværd fra en tidlig alder ser ud til at kunne skabe et bedre voksenliv for mennesker med ADHD. Også social støtte bør indgå i behandlingen af ADHD, mener Mogens Christoffersen.

”Social støtte synes at mindske de indre kognitive og følelsesmæssige problemer såsom lavt selvværd, ensomhed, PTSD og selvmordsovervejelser”, skriver han på videnskab.dk og peger på, at det først og fremmest er forældrene, som kan levere den sociale støtte. Men når de ikke kan, viser der sig en række andre personer i netværket, som kan yde denne form for social støtte.

”Det kan være bedsteforældre, venner og søskende, men det kan også være venners forældre, lærere og pædagoger”, skriver Mogens Christoffersen.