"Vi skylder eleverne at afprøve de ideer, der kan bidrage til at højne det faglige i deres svære perioder", siger Camilla Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen.

ADHD-foreningen ser positivt på virtuel undervisning til elever med skolevægring

Mens autismeforeningen møder udsigten til virtuel undervisning til elever med meget fravær med udbredt skepsis, ser ADHD-foreningen muligheder i ideen. De to foreninger er dog enige om, at det bedste vil være, at eleverne får den nødvendige støtte i skolen.

Offentliggjort

Ideen om en virtuel skole

Den socialøkonomiske virksomhed Virtus vil udvikle en virtuelskole til elever med længere fravær, der for eksempel skyldes enlængere sygdomsperiode, kronisk sygdom, autisme eller ADHD.

Skolen skal hjælpe eleverne med at følge klassens undervisning,når de er friske nok til det. Det sker ved hjælp af virtuellebriller, som er forbundet til et kamera i klasseværelset. Ved atflytte hovedet kan eleven se rundt i lokalet og kan selvsagt ogsåhøre, hvad der foregår. Der vil også være virtuel en tilen-undervisning med opgaver, som støtter elevens læring. Her vilVirtus guide lærerne til at bruge elektroniskeundervisningsmaterialer. Som et tredje element skal den virtuelleskole tilbyde undervisning til sygemeldte elever på tværs afklasser, skoler og kommuner.

Skolen bliver ikke et selvstændigt undervisningstilbud, men etsupplement. Elevens skole skal have ansvaret for undervisningen, ogeleven skal visiteres til den virtuelle skole. Hvordan det skalforegå, vil Virtus samarbejde med PPR-ledernes faglige forening om.Det bliver heller ikke gratis at bruge redskabet, men prisen vilblive fastlagt, så det er realistisk for skolerne at bruge denvirtuelle skole.

Virtus er ved at søge fondsmidler til udviklingen af denvirtuelle skole, og initiativtagerne regner med, at de er klar tilat teste redskabet sammen med en skole om et års tid.

Elever har krav på sygeundervisning

34.000 elever havde i skoleåret 15/16 et fravær på flere end 20dage, primært på grund af sygdom. Det viser en opgørelse fraUndervisningsministeriet. Ved et fravær på 15 sammenhængende dagehar eleven krav på sygeundervisning, og ved kronisk sygdom behøverdagene ikke følge i halen på hinanden.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den socialøkonomiske virksomhed Virtus vil udvikle en virtuel skole, så elever med længere fravær kan sidde derhjemme og følge med i klassens undervisning. Fraværet kan for eksempel skyldes længerevarende eller kronisk sygdom eller funktionsnedsættelser som autisme og ADHD.

Virtuel skole vil hjælpe langtidssyge elever med at følge klassens undervisning

Den nystartede virksomhed har netop fået at vide, at Egmontfonden vil belønne den med et legat, som går til udvikling af lovende ideer. Men ikke alle ser positivt på virksomhedens initiativ. Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, har således sagt nej til at mødes med Virtus, fordi skolevægrende elever med autisme ikke skal isoleres ved en computer derhjemme.

Udsigt til virtuel undervisning bekymrer autismeforeningen

"De skal gå i en skole, hvor rammerne er tilpasset dem, og hvor lærerne kender til autisme, så de kan få et liv som andre unge", sagde Heidi Thamestrup til folkeskolen.dk i sidste uge.

Virtuel undervisning kan gøre det lettere at vende tilbage

I ADHD-foreningen er direktør Camilla Lydiksen enig i, at skolen bør indrettes, så elever med udviklingsforstyrrelser møder op og får undervisning. Alligevel har hun haft et møde med Virtus, hvor hun blev præsenteret for projektet om virtuel undervisning.

"Ønskescenariet er, at alle børn kan være del af et socialt fællesskab, men mange børn med ADHD kan ikke være i en stor klasse med meget lidt en til en-kontakt med en voksen. Klasselokalet er måske heller ikke indrettet hensigtsmæssigt. Det problem kan jeg ikke se blive løst foreløbig, og det er også blevet sværere at få bevilget specialundervisning. Derfor ville jeg høre, hvad virtuel undervisning rummer af muligheder", siger Camilla Lydiksen.

Elever med ADHD, som vender tilbage til skolen efter længere tids fravær, har ofte svært ved at følge med fagligt. Så ud over deres ADHD skal de også kæmpe med at følge trop med klassen.

"Når noget bliver svært, er det nemmere at trække sig, så det vil være godt, hvis vi kan gøre elevens tilbagevenden til skolen bare en lille smule lettere. Kun 19 procent med ADHD begynder på en ungdomsuddannelse, og jeg tror, at virtuel undervisning kan bidrage med noget til det faglige i folkeskolen", siger Camilla Lydiksen.

Løsningen vil være dyrere for kommunerne

At streame klassens undervisning kan være en mulighed, mens man arbejder på at få eleven tilbage i skole, medgiver Heidi Thamestrup. Men skolevægring er et symptom på, at skolen ikke er indrettet til eleven, så der skal ændringer for at få eleven til at trives i skolen.

"Det kræver personale, som har tid til at skabe og vedligeholde en relation til eleven, og som ved, hvad eleven skal beskyttes imod. Sker det, kan børn med autisme klare meget, men det koster i lønkroner, så det vil kommunerne ikke være motiveret for, hvis de kan opfylde lovkravet om undervisning på en billigere måde", sagde autismeforeningens formand til folkeskolen.dk.

Camilla Lydiksen er ikke sikker på, at det bliver billigere for kommunerne at ty til en virtuel skole.

»Eleverne skal ikke bare have et link med undervisning tilsendt. Undervisningen skal være forpligtende og skal tilpasses eleven, og den skal tilrettelægges på en anden måde, end hvis eleven sad i klassen. Jeg tænker, at den virtuelle skole vil være fordyrende for kommunerne, for selv om vi har en lov om sygeundervisning, får eleverne ingenting i dag. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om lærere, som kommer hjem til en elev", siger direktøren.

Direktør vil ikke afskrive ideen på forhånd

Camilla Lydiksen har kun fået en kort præsentation af ideen om den virtuelle skole og har således ikke set en projektbeskrivelse. Hun sidder derfor med ubesvarede spørgsmål. For eksempel om forældrene vil kunne hjælpe, så de yngste elever ikke skal sidde alene ved computeren. Men hun vil ikke sige farvel til ideen på forhånd.

Nogle gange skal man lave den betragtning, mener hun.

"Vi skylder eleverne at afprøve de ideer, der kan bidrage til at højne det faglige i deres svære perioder. Jeg har lige været sammen med en 13-årig fyr med ADHD, som trods en masse træning ikke kan begå sig i sociale sammenhænge overhovedet. Da jeg så, hvordan han kommunikerer med en masse venner gennem en skype-lignende løsning, tænkte jeg, at det da er bedre, end hvis den mulighed ikke fandtes", siger Camilla Lydiksen.

"Jeg ser positivt på, at virksomheden forsøger at finde en løsning på et stigende problem, men initiativet burde være kommet fra Undervisningsministeriet, som jeg synes er forpligtet til at finde løsninger, der sikrer, at alle børn får den undervisning, vi som samfund mener skal til for at tage afgangsprøve", siger Camila Lydiksen.

Virtus er ved at søge fondsmidler til udviklingen af den virtuelle skole, og initiativtagerne regner med, at de er klar til at teste redskabet sammen med en skole om et års tid.