”Jeg synes simpelthen, at det er ret ringe metodisk arbejde i forhold til, hvor skarpe konklusionerne er”, lyder modsvaret fra formand for professionshøjskolernes uddannelsespolitiske udvalg Camilla Wang på censorformandskabets kritik af de lærerstuderendes fagfaglige niveau.
Rektor: Spinkelt grundlag for censorkritik
Censorernes kritik bygger på et alt for spinkelt grundlag til at slå alarm over de lærerstuderendes fagfaglige niveau, lyder det fra formand for professionshøjskolernes uddannelsespolitiske udvalg, rektor Camilla Wang.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Antallet af indrapporteringer, der peger på et utilfredsstillende fagfagligt niveau, er alarmerende højt" og "en betydelig gruppe af censorerne vurderer, at det fagfaglige vidensniveau hos de studerende simpelthen ikke er tilstrækkeligt højt til at sikre undervisning af høj kvalitet i folkeskolen".
Sådan skriver censorformandskabet for læreruddannelsen i sin årsberetning.
Censorer slår alarm over lavt fag-fagligt niveau blandt kommende lærere
Men det forstår formand for professionshøjskolernes uddannelsespolitiske udvalg Camilla Wang ikke meget af.
"Jeg synes, det er ret ringe metodisk arbejde i forhold til, hvor skarpe konklusionerne er", siger hun efter at have læst censorernes rapport.
"Det hænger ikke sammen, at censorerne skriver, at flertallet af censorerne har meldt tilbage, at niveauet er tilfredsstillende, når de så samtidig vurderer, at der er et alarmerende højt antal indberetninger om et for lavt niveau", siger Camilla Wang.
Rektor: Karakterne er jo gode
Hun hæfter sig ligesom formanden for de lærerstuderende ved, at de kommende lærere generelt scorer fine karaktere ved eksamen.
"Vi følger jo de studerende, og når vi kigger på de studerendes karakterer, som jo bliver givet af censorerne, der kritiserer niveauet, så kan vi ikke se, at der er nogen problemer", lyder det fra Camilla Wang.
"Man får derfor en fornemmelse af, at det mere er en holdning frem for et faktum. Og det er jo sindssygt alvorlig, for når de kommer med en sådan konklusion, er det noget, der virkelig brager igennem, og det kan man jo se ved antallet af medier, der har taget historien", siger hun.
Lærerstuderende: Vi er gode inden for de rammer, uddannelsen giver os
Som modsvar til kritikken i censorernes rapport, har Camilla Wang også i dag et indlæg i Politiken.
Censorformand: De studerende vil ikke tale fagfagligt
Over for folkeskolen.dk har formand for censorkorpset Hans Krab Koed tidligere uddybet censorenes kritik. Her fortalte han blandt andet, at censorerne har svært ved at få de studerende til at snakke fagfagligt til eksamen.
Er det ikke et problem?
"For det første vil jeg igen sige, at når censorformanden siger det, hvad er det så, at han bygger det på? Hvis hovedparten af indberetningerne konstaterer, at der er et tilfredsstillende niveau, er det så hans personlige holdning, eller kommer det fra fem eller fra hundrede censorer?", spørger hun.
Censorer: Studerende har for lidt fokus på fag i bachelorprojekter
Formanden siger, at det til eksamen kan være svært at se forskel på, hvilket fag de studerende egentlig er til, fordi de helst snakker almen didaktik og pædagogik?
"Jeg giver ham fuldstændig ret i, at den studerende selvfølgelig skal kunne det fag, han eller hun underviser i. Lærerjobbet handler om at formidle igennem fag, så selvfølgelig skal de kunne deres fag.
Men det vi gør på læreruddannelsen er at lægge indholdet og undervisningen til rette efter de kompetencemål, som er politisk besluttet. Og der er ikke nogen tvivl om, at man med den nye læreruddannelse politisk ønskede at skubbe fokus endnu mere i retning af, at det her er en professionsuddannelse, hvor dit job som lærer dels er at formidle gennem fag, men det er også en helt masse almene læreropgaver i forhold til eksempelvis at lede klassen, kunne inkludere elever og undervisningsdifferentiere", fortæller hun.
Rektor: Godt vi får set på bachelorprojekterne
Ifølge Camilla Wang har læreruddannelsen en god balance mellem det fagfaglige og didaktikken og pædagogikken.
"Vi har ikke en uddannelse, hvor man først lærer sit fag, så først bagefter bygger pædagogikken ovenpå. Det er det, man gør på gymnasielæreruddannelsen", siger hun.
Løftet pegefinger fra ministeriet om bacheloropgaverne
Censorerne peger både i dette års og sidste års beretning desuden på, at for mange af de kommende læreres bachelorprojekter ikke tager udgangspunkt i undervisningsfag.
I år skrev 952 studerende om alment pædagogiske problemstillinger, mens 746 skrev i tilknytning til et fag.
Kritikken fik tidligere i år forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind til at melde ud, at bachelorprojekterne vil indgå blandt de emner, der skal undersøges i den kommende evaluering af den nye læreruddannelse.
Og det glæder Camilla Wang.
"Jeg er enig med censorerne i, at det skal vi har kigget på, og det sker så nu. Og det er et eksempel på en fin ting ved censorinstitutionen, at de kan påpege den form for tendenser, og så kan vi kigge nærmere på, om det er et problem".
Kommentar til ovenstående fra censrformand Hans Krab Koed
Læs mere
Censorformandsskabets årsberetning (pdf)