Maria Roneklindt er engelsklærer og vil gerne være engelskvejleder. Men hun har oplevet, at det ikke bliver prioriteret på de skoler, hun har arbejdet på.
Og hun har en fornemmelse af, at det er sådan på mange skoler, skrev hun for nylig i et debatindlæg.
”Engelskfaget er et fag, som mere end nogensinde har brug for, at vi lærere tænker nyt og anderledes. Og behøver jeg nævne AI? Nej, vel. Lad os nu bare få uddannet nogle flere engelskvejledere. Jeg er klar”, skrev engelsklæreren blandt andet, der også er folkeskolen.dk's faglige rådgiver i Engelsk.
Og det er ikke kun en fornemmelse, Maria Roneklindt står med. Tal fra Københavns Professionshøjskole viser, at der i år kun ser ud til at være seks personer indskrevet på engelskvejleder-uddannelsen. Det tal var 19 i 2017. Til sammenligning var der 193 indskrevne på matematikvejlederen det år og 85 i år.
På Via i Midtjylland og på UC Syd har engelskvejleder-uddannelsen ikke været udbudt i et par år på grund af lav interesse. På Professionshøjskolen Absalon, på UC Nord og UC Lillebælt har man slået sig sammen og udbyder nu en fælles engelskvejleder-uddannelse. Men virtuelt, så man kan tiltrække flere studerende.
Det ser altså ud til, at engelskvejleder-uddannelsen har trange kår.
En bekymrende udvikling
På Københavns Professionshøjskole har tovholder på diplomuddannelsen for engelskvejledere Anne Gregersen kigget med bekymring på udviklingen.
“Vi ser generelt, at der er færre penge på skolerne til efteruddannelse. Og vi oplever et fald i tilmeldinger til engelskvejlederen, som kan skyldes færre resurser til efteruddannelse”, siger Anne Gregersen.
Hun fortæller, at der ikke er lavet undersøgelser blandt lærere og ledere om, hvorfor engelsk - på trods af, at faget fylder meget allerede fra 1. klasse – ikke er et ‘vejlederfag’.
“Min formodning er, at det handler om, at eleverne klarer sig relativt godt i engelsk ved afgangsprøverne. Hvor undersøgelser gang på gang viser, at eleverne klarer sig dårligere i matematik og dansk, så er engelsk sådan et fag, hvor 'det går jo meget fint'. Og det gør måske, at skolelederne ikke prioriterer at få uddannet engelskvejledere”.
Konsekvensen kan meget vel blive, at engelskvejleder-uddannelsen bliver sløjfet på KP, siger Anne Gregersen. Ikke mindst efter indførslen af pædagogisk diplomuddannelse (PD) i sprogfagsvejledning, som bliver den nye samlende PD-uddannelse for alle sprogfagslærere.
“Jeg er i tvivl om, hvorvidt det om fem år er muligt at blive engelskvejleder”, konkluderer Anne Gregersen.
Danske Professionshøjskoler: Indsatser er i gang
Hos Danske Professionshøjskoler er de klar over, at engelskvejleder-uddannelsen har problemer med tilmeldingerne. Formand for skolernes eftervidereuddannelses-chefnetværk Poul Skov Dahl fortæller, at det generelt er op til den enkelte institutions bestyrelse, hvis en uddannelse skal nedlægges.
I tilfældet med engelskvejleder-uddannelsen vil det dog næsten altid være sådan, at uddannelsen bliver stillet i bero, indtil der er efterspørgsel igen.
Poul Skov Dahl fortæller, at der er flere indsatser i gang for at skabe den efterspørgsel. Blandt andet samarbejde mellem uddannelserne imellem samt dialog og samarbejde med kommune, DLF og erhvervsskoler.
Sprogfagsvejleder kan det samme
Hun understreger, at sprogfagsvejlederuddannelsen har meget til fælles med engelskvejlederuddannelsen, og at den er en lige så god uddannelse, også selvom den skal deles med tysk- og fransklærere.
Desuden appellerer den til en bredere målgruppe, idet den henvender sig til både folkeskole- og gymnasielærere.
Samme budskab lyder fra Lise Majgaard Mortensen, lektor på ViA University College i Aarhus. Her har vigende interesse i et par år medført, at engelskvejleder-uddannelsens moduler ikke er blevet afholdt.
Hun tror også, engelskvejleder-uddannelsen hører fortiden til, men hun tror og håber, at sprogfagsvejleder-uddannelsen er fremtiden.
”Der er nok engelsklærere, der ikke mener, at de kan få noget ud af at arbejde sammen med tysk, fransk og spansk. Men det kan de. Læringsudbyttet er meget højere, og der kommer pludselig fokus på, hvordan de forskellige sprogfag, inklusiv dansk, kan spille sammen, i stedet for at modarbejde hinanden”.
“Ærgerligt for engelskfaget”
Selvom Anne Gregersen er optimistisk for den nye sprogfagsvejlederuddannelse, er hun stadig ærgerlig over, at engelskfaget ser ud til at være underprioriteret som vejlederfag.
“Engelskfaget udvikler sig hurtigt. Hvis lærerne skal være i takt med tiden, er det afgørende, at skolerne har nogle faglige fyrtårne, der i samarbejde med fagkolleger og ledelse tager initiativer til at udvikle og kvalificere engelsk- og fremmedsprogsundervisningen”.
Sådan har Lise Majgaard Mortensen fra Via det også.
”Jeg har haft så gode oplevelser som underviser på disse uddannelser, og det gør mig så trist, at vi ikke kan oprette hold, og at der dermed ikke sker den store udvikling i sprogfagene derude”.
Onlinetilbud gør det nemmere
Også på Professionshøjskolen Absalon har de i mange år kæmpet med et undervældende tilmeldingsantal på engelskvejleder-uddannelsen.
Ansvarlig for de pædagogiske diplomuddannelser på professionshøjskolen Trine Skov Jensen fortæller, at de lige nu har fire tilmeldte på uddannelsen, og at det har været sådan i nogle år.
Men hvor de på KP og Via overvejer at nedlægge uddannelsen, vil de på Absalon gå langt for at opretholde den. Det gør de ved at tilbyde den som en virtuel uddannelse i samarbejde med UC Lillebælt og UC Nord.
"På den måde kan vi samle vores tilmeldte og få større hold, og forhåbentlig kan vi gøre det tydeligt, at vi har et tilbud, som alle i landet kan tilmelde sig", siger Trine Skov Jensen.
Hun fortæller, at de cirka fire tilmeldte studerende per semester er en underskudsforretning. Men alligevel vil de ikke – ligesom på Københavns Professionshøjskole – satse på sprogvejlederuddannelsen frem for engelskvejlederuddannelsen.
”Vi håber på, at flere får øjnene op for vores onlinetilbud, og så synes vi, at det er vigtigt at have et tilbud, der retter sig alene mod engelsklærere, fordi lærere også er helt pjattede med deres eget fag. Så på den måde er det en afvejning af økonomien, og så vores udbudsforpligtelse – det er synd og skam, at engagerede engelsklærere ikke kan tage en vejlederuddannelse”.
”Det kan godt være, vi ville sløjfe den, hvis det ikke var fordi, vi har nogle virkelig dygtige undervisere, og at onlinetilbuddet får rigtig gode tilbagemeldinger i vores evaluering”, siger Trine Skov Jensen.
