Specialundervisning

Aarhus Kommune har siden efteråret 2022 afprøvet en række initiativer og indsatser, som skal støtte børn i specialklasser til selv at mestre transporten til og fra skolen, fortæller PPR-chef Helle Mølgaard.

Skoler skal nu selv lære deres specialelever at tage bussen

Siden 2015 har en privat virksomhed i Aarhus lært elever i specialundervisning at tage bussen i skole, men nu har kommunen opsagt samarbejdet. Kommunen vil spare ved at lade skolerne løse opgaven. Det kan fint lade sig gøre, siger pædagogisk leder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Aarhus Kommune har i seks-syv år samarbejdet med den socialøkonomiske virksomhed Actura om to tilbud for elever i specialpædagogiske skoletilbud. I Taxa til Bus lærer elever at tage bussen i skole fremfor at blive kørt i taxi, mens Teknologitalenter støtter elever med interesse for it-rettede erhverv.

Nu har kommunen opsagt samarbejdet. På begge opgaver er grænsen for, hvornår en opgave skal sendes i udbud, overskredet. Grænsen går ved knap 5,6 millioner kroner om året. Samtidig vil Aarhus Kommune reducere den samlede udgift til transport af elever til specialklasser og specialskoler. En udgift, som er vokset fra 53 millioner korner i 2016 til 70 millioner kroner i 2022. De elever, som deltager i Taxa til Bus lige nu, får lov at afslutte deres forløb, ligesom nye elever vil blive taget ind, hvis de kan nå at blive færdige, inden samarbejdet om Taxa til Bus ophører den 31. marts næste år.

Solsikkemærke på rejsekortet

Fra dette skoleår behøver elever fra 5. klasse og op i Aarhus ikke at stemple ind og ud, når de kører i bus eller letbane, hvis de har enten har deres rejsekort i en solsikkesnor eller har et klistermærke med en solsikke på rejsekortet.

Solsikken er et internationalt symbol på usynlige handicap, og Aarhus Kommune og trafikselskabet Midttrafik har aftalt, at eleven blot skal vise sit rejsekort til kontrolløren, som så vil tjekke, om kortet bruges inden for de tildelte zoner.

Ordningen skal give eleverne mindre at tænke på, når de tager bussen på egen hånd.

Kilde: BU Nyt

”Målgruppen for tilbuddet er en sårbar elevgruppe, og de skal opleve mindst mulig uro under deres forløb med så få skift som muligt i de voksne, som øver kørslen sammen med dem”, siger Helle Mølgaard. Hun er chef for PPR, som repræsenterer Aarhus Kommune i indsatsen.

Kommunen afprøver flere løsninger

Det er stadig kommunens plan at lære elever i specialtilbud at køre i bus fremfor i taxi. Det fremgår af et oplæg fra forvaltningen til, hvordan skolekørslen i Aarhus Kommune kan gøres billigere.

”Vi har siden efteråret 2022 afprøvet en række initiativer og indsatser, som skal støtte børn i specialklasser til selv at mestre transporten til og fra skolen. Det sker i tæt dialog med forældre og lærere, og det bliver de voksne, som er tættest på barnet, der øver med barnet”, fortæller Helle Mølgaard.

I praksis lærer nogle selv at tage bussen efter at have øvet få gange med deres forældre, mens andre skal træne i længere tid sammen med en lærer eller pædagog og eventuelt i en gruppe med andre børn.

”Det sker i samarbejde med PPR, som også tilbyder træning med en konsulent, hvis skole og forældre ser det som den bedste løsning. Målet er at skabe gode rammer for børnenes livsmestring og selvstændighed”, siger Helle Mølgaard.

Elever bliver stolte af selv at kunne

Vorrevangskolen i det nordlige Aarhus har nydt godt af tilbuddet Taxa til Bus til sine elever med kognitive udfordringer. Men skolens specialafdeling er klar til selv at lære sine elever med kognitive udfordringer at tage bussen.

”Vi ser, at også nogle af de mest udfordrede elever kan lære at tage bussen. De bliver stolte, når de selv kan”, siger pædagogisk leder Mette Tranekjer Nielsen fra Vorrevangskolen.

”Det er en opgave, vi skal løse, og det er personalet indstillet på. Vi lærte også vores elever at tage bussen, før Taxa til Bus kom til. En lærer eller en pædagog tager nogle stykker med og træner dem, men det kræver, at forældrene giver tilladelse. Det kan være svært for nogle, for børnene er udsatte, og Aarhus er en stor by”, siger pædagogisk leder i specialafdelingen Mette Tranekjer Nielsen.

Omkring 5. klasse vurderer skolen, hvilke elever der kan lære at tage bussen.

”Først øver vi ruten og turen fra stoppestedet hen til skolen, og også hvordan eleverne skal gebærde sig i trafikken. Når vi mener, at de kan klare turen selv, sidder vi bag i busssen og sikrer os, at de står af det rigtige sted. Vores elever er udfordret på deres hukommelse, så vi skal gøre turen til en rutine, så de oplever, at det her kan de godt”, fortæller Mette Tranekjer Nielsen.

Elever, som selv fragter sig i skole, har en telefon med, så de kan ringe til skolen eller forældrene, hvis noget går galt.

”Hvis bussen ikke kommer en morgen, henter vi eleven. Men ellers ser vi, at også nogle af de mest udfordrede elever kan tage bussen. De bliver stolte, når de selv kan. Det er et stort læringsmål for vores elever”.

Trafikselskab bidrager til undervisningen

I alt bruger landets kommuner 1,4 milliarder kroner om året på at køre elever i skole. I Aarhus vil kommunens planer om at spare på kørslen især ramme elever med et handicap, påpeger en række høringssvar.

Det vækker også undren, at forvaltningen ikke tager stilling til, hvem der skal træne de børn, der måtte være i stand til at lære at klare sig selv. Men PPR i Aarhus og trafikselskabet Midttrafik er i færd med at udvikle Lær at køre bus-forløb. Her skal eleverne lære om bussen og chaufførens arbejde, og de skal lære at vente ved stoppestedet, tjekke ind, finde en plads i bussen, trykke stop og tjekke ud.

Vorrevangskolen har afprøvet forløbet, som bliver udbudt til alle skoler.

”Det har været bekvemt for os, at andre har løst opgaven, men nu bliver det er en del af vores undervisning i almen dagligdags læring at lære eleverne at tage bussen på samme måde, som vi lærer dem at købe ind. Vi lærer i forvejen elever at cykle eller gå i skole, hvis de bor tæt på”, fortæller Mette Tranekjer Nielsen.

30 elever har haft glæde af praktik med it

Forløbet Teknologitalenter tilbyder praktikforløb til elever, som har særlige behov og andre udfordringer som angst, højt skolefravær og generel mistrivsel og samtidig har store evner indenfor it, 3D-konstruktion, programmering og animation.

Da samarbejdet ophørte i går, var seks elever fra fem skoler tilknyttet tilbuddet. I alt har 30 elever deltaget siden opstarten i skoleåret 15-16.

”De seks elever har forskellige behov. Samtidig er det sårbare børn, som har svært ved skift og forandringer i hverdagen. Derfor sker overgangen til andre tilbud i et tæt samarbejde mellem familie, barnets skole, PPR og eventuelt uddannelsesvejleder eller fritidstilbud”, siger chef for PPR Helle Mølgaard.

Familierne har truffet eller er i gang med at træffe forskellige valg om andre tilbud. Det kan både være nyt skoletilbud, erhvervspraktik eller forløb med fokus på for eksempel programmering.