"Jo bedre konstruktiv feedback eleverne får, jo mere growth mindset har de. Men effekten forsvinder, hvis læreren har et negativt failure mindset, fordi læreren signalerer, at det dårlige resultat ikke er noget, eleven kan lære af", sagde professor Simon Calmar Andersen.
Mindre fokus på karakterer letter ikke i sig selv presset på eleverne
Skoler i Aarhus afprøver, om de kan reducere presset på eleverne ved at nedtone karaktererne og i stedet give formativ feedback. Uanset form skal lærere og forældre være opmærksomme på de signaler, de sender om elevens præstation, pointerer en professor.
Rådmand for børn og unge i Aarhus Thomas Medom (til venstre) oplever stor interesse for forsøget med at nedtone karakterne i elevernes hverdag.
To syn på intelligens
Den amerikanske forsker i psykologi Carol Dweck har påvist, atelever kan falde ind under to kategorier vedrørendeintelligens:
Fixed mindset: Elever med et fixed mindset serderes evner, intelligenser og talenter som en rimelig stabilegenskab, de ikke kan ændre på. De tænker for eksempel "Jeg kanikke" og holder fast i det. Feedback betragtes som kritik, og derfokuseres på karakteren og dermed præstationen. På den mådefastholdes eleven på et på forhånd fastlagt niveau for læring ogudvikling.
Growth mindset: Elever med et growth mindsetser deres evner og intelligens som en fleksibel størrelse, der kanøges gennem træning. De tænker for eksempel "Jeg kan ikke - endnu"eller "Udfordringer udvikler mig". Et dynamisk mindset udvikles affeedback, som fokuserer på indsatsen i arbejdet. Dermed førerfeedbacken til ny læring, og det fastholder og forstærker elevenslyst til at lære.
Derudover taler professor Simon Calmar Andersen om to former forfailure mindset - altså hvordan man opfatter fejl:
Negativ failure mindset: Her betragter manfejl og dårlige karakterer som ødelæggende for eleven, og derforskal eleven prøve at undgå den slags opgaver, fejlen er opståeti.
Positiv failure mindset: Her betragtes fejlsom noget man kan lære af. På den måde kan fejl eller en dårligkarakter være startskuddet til læring.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En række folkeskoler i Aarhus er på vej ind i et forsøg med karakterfri hverdag. I stedet skal de arbejde med andre former for evaluering og feedback. Forsøget ventes at blive til virkelighed efter sommerferien, men skolerne er ved at finde ud af, hvordan de griber opgaven an. I den forbindelse holder børn- og ungeforvaltningen en temadag om emnet i dag.
"Undersøgelser siger entydigt, at flere unge føler sig stressede og pressede. En mere karakterfri hverdag kan være et redskab til at lette det massive forventningspres, de unge lever i. Det er ikke det eneste redskab, men det er vigtigt, at vi ikke bare siger, at det er de unges eget ansvar at lade være med at stille så høje krav til sig selv. Vi skal også bidrage, og det kan vi gøre ved at flytte fokus fra karakterer til fagets indhold", sagde rådmand for børn og unge Thomas Medom (SF), da han bød lærere, skoleledere og repræsentanter fra ungdomsuddannelser og andre kommuner velkommen i morges.
"Der er ingen tvivl om, at flere og flere er nysgerrige på dette emne. Vi oplever en stor bevågenhed fra medierne, og også andre kommuner er nysgerrige på, hvad der sker i Aarhus", konstaterede rådmanden.
Annonce:
Afgørende hvordan lærere møder eleven med en dårlig karakter
Spørgsmålet er imidlertid, om det er karakterer, som giver eleverne stress, eller om det er måden, lærere og forældre håndterer karakterne på.
Sådan indledte professor Simon Calmar Andersen, da han præsenterede den nyeste internationale forskning om betydningen af børns forestilling om evner og læring - deres såkaldte growth mindset - og hvordan det hænger sammen med det mindset, deres lærere og forældre har.
"Vi ønsker ikke, at eleverne blot fokuserer på at få den bedst mulige karakter til næste prøve eller eksamen, men at de bliver åbne og nysgerrige på faget, at de får lyst til at lære mere, og at de har en tro på, at de kan lære mere, hvis de øver sig", sagde Simon Calmar Andersen, som udover at være professor i statskundskab på Aarhus Universitet er chef for Trygfondens børneforskningscenter.
Annonce:
Men både forældre og lærere kan forstyrre udviklingen af elevenes growth mindset, hvis de selv har et negativt failure mindset.
"Hvis forældrene signalerer, at en dårlig karakter er ødelæggende for barnet, mindsker det elevens growth mindset. Formativ feedback fra læreren er derimod godt for elevens growth mindset og dermed for elevens læring. Men selv god og konstruktiv feedback kan være ødelæggende, hvis læreren signalerer et negativt failure mindset. Derfor er det ikke så meget karaktereren, men det mindset vi møder eleven med, når vi giver karakteren, som er afgørende", sagde Simon Calmar Andersen.
Growth mindset hos lærere smitter ikke af på eleven, men…
For nylig viste en gennemgang af 293 studier, at elever med et growth mindset kun opnår en anelse bedre resultater i skolen end elever med et fixed mindset, hvor man oplever sin intelligens som uforanderlig og derfor gør, hvad der er muligt for at undgå svære opgaver.
Annonce:
"Et growth mindset gør ikke, at eleven får bedre karakterer, men fordi de tror på, at de kan lære nyt, kaster de sig ud i det. Derfor handler udviklingen af et growth mindset også om dannelse", sagde Simon Calmar Andersen.
Det ser ikke ud til at smitte af på eleverne, når deres forældre og lærere selv har et growth mindset. Det gør det til gengæld, hvis de har et negativt failure mindset.
"Et failure mindset er positivt, når forældrene siger, at en dårlig karakter giver barnet chancen for at lære noget, og taler med barnet om, hvad han skal øve sig på. Barnet kan altså lære af den dårlige karakter. Hvis forældrene derimod har et negativt failure mindset, siger de, at det er forfærdeligt, og at den dårlige karakter giver hans selvtillid et knæk, og de giver ham det råd, at han skal prøve at undgå den slags svære opgaver".
Annonce:
Selv konstruktiv feedback kan være ødelæggende for eleven
På samme måde er positiv, konstruktiv feedback fra læreren godt for eleven.
"En konstruktiv feedback peger fremad: Hvad er du på vej til at lære, og hvad gør du for at komme videre? Men selv en god og konstruktiv feedback kan være ødelæggende, hvis den blandes sammen med et negativt failure mindset hos læreren".
Simon Calmar Andersen henviste en undersøgelse, han har været med til at lave blandt næsten 8.000 gymnasieelever, hvor de blandt andet blev spurgt til deres opfattelse af lærerens failure mindset, om lærerens feedback og og om deres eget growth og failure mindset.
"Jo bedre konstruktiv feedback eleverne får, jo mere growth mindset har de. Men effekten forsvinder, hvis læreren har et negativt failure mindset, fordi læreren signalerer, at det dårlige resultat ikke er noget, eleven kan lære af. Man skal være opmærksom på, at hvis man blander sin feedback med et signal om, at fejl skal undgås, så påvirker det eleverne", sagde professoren.
Lærerens failure mindset er vigtigere end karakteren
I et forsøg blev de knap 8.000 gymnasieelever delt op i to tilfældige grupper. Begge grupper skulle forestille sig, at de havde afleveret en stil, som de havde gjort sig umage med. Alligevel fik de en dårligere karakter, end de plejede.
I den ene gruppe meldte læreren sådan her tilbage:
"Jeg tror, du har misforstået opgaven denne gang - men det kan du faktisk lære meget af. Husk altid at dobbelttjekke med dig selv, at du faktisk får svaret på den opgave, der bliver stillet".
Eleverne i den anden gruppe fik denne tilbagemelding:
"Det var ikke nogen god besvarelse. Du får ikke rigtigt besvaret den opgave, der blev stillet, og derfor er det ikke godt. Denne opgavetype er nok ikke lige dig, og nok ikke en, du skal vælge til eksamen".
Eleverne, som fik den sidste besvarelse, gav deres eget failure mindset en langt lavere bedømmelse end kammeraterne i den første gruppe.
"Selv om begge grupper får formativ feedback om, hvad der gik galt, er der forskel på, om læreren siger, at de skal prøve at undgå den slags opgaver, eller om de skal lære af den. Min konklusion er derfor, at karakteren ikke er det vigtigste, men det er det failure mindset, vi møder eleverne med som lærere og forældre", sagde Simon Calmar Andesren.
Forsøget i Aarhus kan give besslag uden den rette italesættelse
Professoren gav forsøget med at nedtone karakterne i Aarhus et par ord med på vejen og advarede om, at det ikke må ende som et negativtfailure mindset:
"I skal ikke italesætte, at det er frygteligt for de elever, som får dårlige karakterer. Det behøver det ikke være. Det kan være startskuddet til at øve sig. En karakterfri hverdag skal sende et signal om, at den enkelte karakter eller eksamen ikke er afgørende, og at et dårligt resultat viser, at eleven bare ikke har lært det endnu. Og så skal man holde fast i en konstruktiv feedback", sagde Simon Calmar Andersen til forsamlingen.
Over for folkeskolen.dk uddybede han, at det lyder som et spændende forsøg.
"Det er godt, at skolerne vil prøve sig frem, for jeg ville være skeptisk, hvis de troede, at de havde fundet løsningen", sagde Simon Calmar Andersen.
Lærer: Hvad er det nye i growth mindseet og failure mindset
"Det er mange år siden, at vi begyndte at tale om, at vi skulle øge elevenes selvværd, og at slå dem i hovedet ville give dem et lavere selvværd. Nu taler vi om growth mindset og failure mindset. Hvad er det nye i det?", spurgte en lærer Simon Calmar Andersen.
Noget af det nye er at vide, hvordan man møder eleverne, når de ikke lykkes særlig godt, svarede professoren.
"Både vores spørgeskemaundersøgelse og vores eksperiment med at lade gymnasieelever forholde sig til to former for feedback viser, at vi skal tænke over de signaler, vi sender til elever med dårlige resultater. Det handler om at gøre det nemt at motivere eleverne".
