Rundt om i landet eksperimenterer skoler med skærmfri undervisning. En skoleleder og lærer fortæller, hvordan de griber den analoge undervisning an – og hvad der har vist sig af overraskelser undervejs.
”Giv plads til analog læring”. Sådan lyder punkt 11 i Børne- og Undervisningsministeriets ”Anbefalinger om begrænsning af digital distraktion og balanceret brug af skærme”.
Annonce:
Og plads har den skærmfri undervisning fået på Virupskolen i Aarhus Kommune – for var den analoge læring før en hund i bur, havde den tidligere i år hele hundeparken at boltre sig i, da skolen holdt ”Analog August”. Der var ”skærm forbudt” for alle skolens 665 elever hele måneden – kun dem med læsevanskeligheder måtte bruge computer med et læse- og skrivestøttende program.
Efter forsøget gennemførte skoleleder Martin Christensen en rundspørge blandt skolens 42 lærere. Resultatet viste, at den største forskel blev bemærket i udskolingen, da skærme i forvejen sjældent bruges i de yngste klasser. De ældste elevers lærere bemærkede specielt en stigning i deres forberedelsestid, men også en ændring – til det bedre – i relationerne på skolen.
”Vi oplevede, at der var en større nærhed – både elever imellem og mellem lærer og elever”, siger skolelederen og peger på, at computeren i elevernes hverdag tit var en kilde til distraktion med mange fristende hjemmesider.
”Det blev muligt at trække noget tempo ud af undervisningen. Nogle af eleverne synes, undervisningen blev langsom og mindre spændende, mens andre oplevede den skærmfri måned som helt tiltrængt, i forhold til at der kan være meget run på i løbet af en normal skoledag. Nu var der bedre tid til fordybelse, tid til at sætte sig ned og snakke om tingene”, fortæller Martin Christensen.
Ud over at nogle elever fandt den skærmfri skoledag mindre spændende, bød eksperimentet også på andre udfordringer. For eksempel det pludselige fravær af forskellige digitale notesystemer, som flere af eleverne brugte til at strukturere deres skolearbejde. Men den største udfordring var den øgede forberedelsestid for lærerne.
”Undervisningen kommer til at kræve mere forberedelse, når man ikke har adgang til digitale læringsplatforme. Vi har skabt et monster inden for skoleverdenen, hvor vi er afhængige af at kunne komme på gyldendal.dk, hvis vi vil gennemføre undervisning”, siger Martin Christensen.
Digital detox
Mens lærere og elever på Virupskolen holdt analog måned, er den lokale privatskole i Tønder, Marieskolen, gået all in. Efter et lignende analogt forsøg i april 2023, som varede i 14 dage, er skolen i dag it-fri. Hverdagen på skolen er så vidt muligt skærmfri med få undtagelser som for eksempel den digitale forberedelse til 9.-klassernes afgangseksamen, hvor skærme er svære at undgå.
Annonce:
Lea Theodora Hartwigsen, der blandt andet er klasselærer for en 8. klasse på skolen, var nyansat og helt grøn direkte fra læreruddannelsen, da skolen først forsøgte sig med de 14 skærmfrie dage.
”Det var en øjenåbner for, hvor meget mere effektive og koncentrerede eleverne kan være, når de ikke bliver distraheret af deres telefoner og computere”, fortæller hun.
For mig handler det ikke om skærm eller ej. Det handler om at lave varieret undervisning, som alle elever kan deltage i.
Martin Christensen, skoleleder på Virupskolen
Lea Theodora Hartwigsen har gjort sig mange af de samme erfaringer som hendes aarhusianske kollegaer.
”Jeg bruger meget mere tid på at forberede undervisning, men jeg føler også, at jeg nu har et bedre overblik over, hvad det egentlig er, vi laver. Det havde jeg ikke i samme grad, da jeg brugte undervisningsforløb fra en af de digitale læringsportaler”, siger hun og tilføjer, at hun stadig bruger portalerne som inspiration til sin it-frie undervisning.
Annonce:
Prøv det af
For Lea Theodora Hartwigsen er det svært at forestille sig at skulle vende tilbage til den digitale undervisning igen efter at have set, hvad omstillingen har gjort for elevernes samvær og koncentrationsevne. Derfor anbefaler hun også andre lærere at prøve kræfter med mindre computerbrug.
Jeg bruger meget mere tid på at forberede undervisning, men jeg føler også, at jeg nu har et bedre overblik over, hvad det egentlig er, vi laver.
Lea Theodora Hartwigsen, lærer på Marieskolen
”Der er ingen forkerte træk – det handler om at prøve sig frem og finde ud af, hvad der fungerer i den enkelte klasse. Men det kræver, at man har lyst til at sætte sig ned og bruge tiden på det, for det kræver mere forberedelse”, siger hun og understreger, at det kan virke uoverskueligt i starten.
”Det handler om at finde en rytme”, siger den sønderjyske lærer, der også nogle gange forbereder sig fra sofaen. Så selvom forberedelsestiden kan være lang til at begynde med, forklarer hun, at materialer med tiden kan genbruges, og når først fremgangsmåden sidder der, bliver det nemmere hver gang.
Hun råder kollegaer, der eventuelt vil prøve kræfter med den skærmfri undervisning, til at give forsøget tid – mindst 14 dage og helst lidt længere. For de fleste elever har computeren nemlig været en naturlig del af deres dagligdag i årevis, og de skal også ”vænnes af”.
På Virupskolen har Martin Christensen efter forsøget fået en langt bedre forståelse af, hvad der er god undervisning for skolens elever. Derfor er balancen mellem digital og analog undervisning nu bedre tilpasset, og af samme grund svarer han også nej, når han bliver spurgt, om ”Analog August” vender tilbage i 2025.
”For mig handler det ikke om skærm eller ej. Det handler om at lave varieret undervisning, som alle elever kan deltage i – og netop det fik vi skabt megameget positiv fokus omkring hos både lærerne og eleverne i august”.
