Sidste måned var alle skærme bandlyst i undervisningen på Virupskolen lidt nord for Aarhus.

Til dagligt er skolen ellers en såkaldt chromebook-skole, men under overskriften ’Analog August’ skulle personale og elever på skolen eksperimentere med en skærmfri hverdag, og resultatet ser ud til at være overvejende positivt.

Det viser en rundspørge blandt skolens 42 lærere, som skoleleder Martin Christensen har gennemført.

“Det har påvirket måden, hvorpå vi er i klassen sammen. Eleverne 'forsvinder' ikke ind i en computer, men er mere til stede”, lyder refleksionen fra en af lærerne. Og ”jeg har følt et nærvær til mine elever, som jeg nogle gange savner, når de sidder bag deres skærme”, skriver en anden.

”Jeg blev helt rørt, da jeg læste den kommentar”, siger skolens leder Martin Christensen.

Han fortæller, hvordan den skærmfrie hverdag overordnet har medført mere nærvær og engagement fra eleverne side, og konflikterne mellem elever og lærere er blevet færre. Især i udskolingen har lærere og elever oplevet en forskel, for i indskolingen fylder skærme i forvejen ikke særligt meget i undervisningen.

Skærmkuren har dog ikke været uden omkostninger, understreger skolelederen. Flere af lærerne i udskolingen har skullet bruge mere tid på forberedelse, og der har været længere kø ved kopimaskinen end normalt.

Elever var glade for skærmspause

Trine Hemmer-Hansen er en af de lærere, for hvem undervisningen tog en drejning.

”Jeg har måttet tænke lidt anderledes i min forberedelse, men det er ikke noget, der har kostet specielt meget tid”, fortæller hun.

I dette skoleår har Trine Hemmer-Hansen blandt andet en 7. klasse i geografi. Normalt ville hun måske have benyttet sig af netbaserede øvelser og opgaver, men under det analoge eksperiment, måtte der andre metoder i brug. 

I årets allerførste geografilektion fik hun eleverne til at gå sammen i grupper og tegne Danmark og Norden med kridt på skolegårdens asfalt. De skulle også placere de fem største danske byer.

“Eleverne var virkelig optagede af det taktile aspekt, hvor de kunne gå rundt i hinandens projekter. Vi var i mere bevægelse, end hvis vi havde siddet med en computer hver især, og den sociale del blev klart stimuleret af, at man var i gang mellem hinanden”, fortæller Trine Hemmer-Hansen.

Til dagligt tænker hun meget over at variere sin undervisning, men i Analog August fik variationen et “hak mere op”, som hun siger,

“Jeg tænkte nok mere i at komme ud og lave noget, og så snart vi fik mere bevægelse på, kunne jeg mærke engagementet stige hos flere elever”, fortæller Trine Hemmer-Hansen.

For nogle af de elever, der ind imellem synes, at skoledagen er lang, var der begejstring for de skærmfri timer, og en enkelt elev stillede op til elevrådet med ”mindre skærm i undervisningen”, som sin mærkesag, fortæller læreren.

”Fraværet af skærm havde betydet, at han ikke var så træt i hovedet, når han kom hjem, og timerne føltes som om, at de gik hurtigere, fordi undervisningen i endnu højerere grad end normalt både foregik indenfor og udenfor i løbet af dagen”, siger hun.

Er stadig en skærmskole

I denne måned er der igen tændt for computerskærmene på Virupskolen, og selvom Trine Hemmer-Hansen regner med, at det digitale kommer til at fylde lidt mindre, mener hun samtidig at skolecomputeren har sin berettigelse på Virupskolen. 

“Der er mange ting, vi kan bruge computeren til. Når vi taler om at holde styr på notater, have ting i mapper og lave skriveøvelser, er det nemmere med computeren”, siger læreren.

Hun har undervist i 20 år og altså både i en tid med kridt, tavle, overheadprojektor og EDB-lokale og i en tid, hvor kommunen uddeler bærbare computere til eleverne, og tiden skal ikke skrues tilbage, påpeger hun.. 

”Vi lever jo i en anden tid, hvor eleverne skal kunne bruge en computer, så den har sin berettigelse i skolen”, siger Trine Hemmer-Hansen.

Men er der råd til bøger?

Hvis der skal skrues ned for de digitale læringsplatforme i undervisningen, skal der skrues op for brugen af bøger og andre analoge læringsmidler, anerkender Martin Christensen.

“Vores skolebestyrelse er meget opmærksom på, at vi skal have analoge læringsmidler, så hvis lærerne ønsker det, kan de også få det”, siger han. 

“Vi kan ikke bare købe løs, men vi prioriterer stadig at købe bøger ind, og der er mange fag på alle klassetrin, der arbejder med bøger”, siger skolelederen og understreger, at skolen jo ikke har afskaffet bøger, selvom det er det indtryk, man ifølge ham kan få i den offentlige debat.

Men hvis man vil have mindre skærm i fremtiden, kræver det også en mere grundlæggende forandring af skolesystemet, mener Martin Christensen, der selv har været lærer i udskolingen.

“I udskolingen handler det jo om, at vi skal gøre dem så klar til afgangsprøver, som de kan blive, og mange af de afgangsprøver, som børnene skal op til, handler jo om at sidde foran en skærm og løse nogle opgaver”, siger han.

Så skal man have skærmene ud af udskolingen, skal man fokusere mindre på de akademiske kompetencer, og mere på de praktiske og musiske, mener skolelederen.